BLODIG WEEKEND 2015: Jeg har overlevet endnu en skøn omgang død, blod og gru

Blodig weekend 2015: For fjerde år i træk indtog Blodig Weekend København – og for fjerde gang har jeg således haft fornøjelsen af at blive jagtet af galninge, gnasket i af dæmoner og skræmt af olme spøgelser. Heldigvis overlevede jeg også i år og ser allerede frem til næste år. Men inden da, vil jeg her runde min sidste dag på genrefilmfestivalen og forsøge at opsummere årets Blodig Weekend.

Der var seks visninger på søndagens program, jeg har set de fem. Først stod den på antologifilmen German Angst, der indeholder tre fortællinger. Jörg Buttgereit står bag det første og ikke overraskende brutale indslag med Final Girl. Tortur up front og helt ind i kødet. En besk lille satan i et klaustrofobisk univers, hvor en pige holder en mand fanget i soveværelset. Av.

german-angst-final-girl-Blodig-Weekend-2015Ham her har det pænt stramt i German Angst

Herefter stod den på enerverende overspil i Michal Kosakowskis overgearede Make a Wish. Her vendes emner som racisme og minoriteter med en voldelig slagside, da et døvstumt par overfaldes af en flok skabagtige nynazister. Desværre fortalt uden nævneværdig finesse for tematikker og karakterer, mens det magiske body shift-element bruges for uopfindsomt.

Herefter var der olm sexklub i Andreas Marschalls ujævne, men trods alt interessante Alraune, hvor en mand kommer i fedtefadet hos en mystisk kvinde. Med andre ord byder German Angst på et par ok idéer, der bare ikke helt løfter sig og bliver meget andet end ok idéer forløst på en jævn, men brutal og ikke udelukkende uinteressant måde. Final Girl og Alrune står som de to stærkeste af de tre. Herefter bød Emelie på den velkendte subgenre: ’ond babysitter’-genren.

emelie-Blodig-Weekend-2015Ikke alle babysittere er søde i Emelie – det er alle børn heller ikke

Kan man overhovedet stole på den, som passer ens børn? Det kan forældrene i hvert fald ikke i Emelie. For den ellers søde babysitter Anna gemmer på mørke hemmeligheder. Med en rolig og sikkert fortalt optrapning af Annas mindre søde intentioner eskalerer filmens ubehageligheder. Dog uden, at det for alvor bliver overraskende eller videre nervepirrende. Desværre. Sarah Bolger er ellers fint tvetydig og med sans for det underspillede sadistiske som Anna.

Og så kom jeg til et af festivalens vel sværeste valg, nemlig valget mellem 80’er-favoritten Re-Animator med Q&A ved producer Brian Yuzna eller første afsnit af den længe ventede Ash vs Evil Dead tv-serie, der blev vist sammen med genrehybriden Spring, som jeg ligeledes havde glædet mig til. Jeg valgte at gå med de nyere produktioner. Det skulle vise sig at være et helt ok valg.

ash-evil-dead-02-Blodig-Weekend-2015Ash er tilbage – med sin motorsav

Det var ikke uden en vis nervøsitet, jeg satte mig klar til Ash vs Evil Dead. For hvordan ville Sam Raimi og Bruce Campbell gøre comeback mere end 20 år efter, de slap franchisen om Ash og den onde død med Army of Darkness i 1992. Kort fortalt: Det err et comeback i højt tempo med masser af blod og gory vanvid. Det lyder jo ikke dårligt – og det er det nu heller ikke. Men fremragende godt er det heller ikke. Men det er en tv-serie, så den skal jo nok lige i gang.

For her var ikke meget andet at komme efter end et par vilde dæmondrab, en tragikomisk, men også charmerende Bruce Campbell som Ash samt naturligvis gensynsglæden. Det er også helt ok. Men desværre hæmmes de ellers herlige blodsudgydelser af et par vage CGI-effekter undervejs og meget lidt historie. Jeg håber virkelig ikke serien ender som et sørgeligt forsøg på at genoplive fortidens succes, men at den vokser sig til en selvstændig serie i egen ret anno 2015. Lige nu kan det gå begge veje. Jeg var dog godt underholdt til, at jeg ved lejlighed kaster mig over afsnit nummer to.

spring-02-Blodig-Weekend-2015Italien er mega romantisk – også selvom der er skumle kvinder

Herefter blev der i den grad skiftet gear med Spring, der var sidste film for mit vedkommende. En både rørende, bizar og smuk afslutning på årets Blodig Weekend. Fortalt i et indtagende roligt tempo, følger man Evan, der efter sin mors død og en pige, der er skredet har brug for at starte på en frisk. Det gør han så i Italien. Rigtigt gættet: Her møder han en sød kvinde med en skummel hemmelighed.

Faktisk matcher filmen fint programbeskrivelsen: ”H.P. Lovecraft møder Richard Linklater”. Med en overvægt af Linklater. For gruen underspilles langt overvejende, mens det er forholdet mellem Evan og Louise, der bærer filmen. Lou Taylor Pucci og Nadia Hilker er virkeligt gode og naturlige. Desværre bliver det ellers fine drama liiiidt langt i spyttet hen over midten og ender en smule klodset med unødvendigt at overforklare sit overnaturlige element. Ikke desto mindre en overvejende vellykket og original hybrid af horror og kærlighed.

deathgasm-02-Blodig-Weekend-2015En økse er faktisk et helt ok middel mod dæmoner i Deathgasm

Således gennempryglet af død, gru og monstre, nåede Blodig Weekend sin ende anno 2015. Og ud af festivalens 18 visninger, har jeg set de 12 – og ja, der har bestemt været både gode og forrygende gode oplevelser. Men også sin del af flade film. Højdepunkterne var Nekromantik fra 1987 og Society fra 1989 med besøg af henholdsvis instruktør Jörg Buttgereit og producer Brian Yuzna. En fornøjelse at gense disse film i biografen og skønt med besøg.

Af de festivalens nye titler stod den sorthumoristiske gore-fest Deathgasm samt Spring for de bedre oplevelser. Men selvom filmudbuddet for mit vedkommende ikke var den overvejede store horrorfest, har det igen været en fornøjelse med Blodig Weekend. For det er udelukkende en god ting med en festival med genrefilm – og så er det desuden en fornøjelse at snakke med andre gore hounds, møde filmlegender og købe horrormagasiner på festivalens marked. Vi ses i 2016.

– Besøg Blodig Weekend på deres site her og på Facebook her.
– Læs mine artikler om Blodig Weekend her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

BLODIG WEEKEND 2015: Vamle dæmoner, kropsklam paranoia og en masse drab på den sjove måde

Blodig weekend 2015: Lørdagens program bød udover fem film (jeg har set de tre) også på det efterhånden obligatoriske Collectors Market under Blodig Weekend. Således var Cinemateket indtaget af en række små boder, hvor der blev solgt alle mulige film- og horror-relaterede sager – fra plakater, bøger og magasiner til film, på både dvd, Blu-ray og VHS. Naturligvis. Jeg vil dog lige starte med et par ord om den spanske The Corpse of Anna Fritz.

Ja, fra tysk nekrofili med Nekromantik om fredagen til usømmelig omgang med lig på spansk. For hvad er det egentlig for typer, der tager sig af din døde krop på lighuset? Her er det den slags typer, der knalder med lig. I dette tilfælde den ombejlede unge skuespillerinde Anna Fritz’ døde krop. Men man knalder naturligvis ikke med et lig uden, at det afføder nogle problemer.

corpse-of-anna-fritz-Blodig-Weekend-2015Selvom man er et lig, kan man jo godt have følelser

Det gælder også disse tre mænd i lighuset, der er in for a surprise. En ubehagelig præmis, der desværre lider under dårligt optegnede karakterer og karikeret overspil, der helt vælter i filmens tredje del. Der er ganske vist et par ok vellykket ubehagelig scener (du ved, nekrofili), men filmen mangler dramatisk troværdighed og ender med at være mere karikeret end reelt foruroligende.

Filmens instruktør, Hèctor Hernández Vicens, var desuden til stede og virker til at være en flink fyr – der tilfældigvis lige laver en film med nekrofili. Nå, men inden næste film var det hyggeligt at snakke lidt med andre gore hounds, mens jeg også var fordi de forskellige boder. Her købte jeg en stak Fangoria af Søren Henrik Jacobsen, der har den anbefalelsesværdige horrorblog Skræk og Rædsel.

fangoria-dentist-Blodig-Weekend-2015Jeg købte et par Fangoria og fik The Dentist-forsiden signeret af Brian Yuzna

Her fandt jeg tilfældigvis et med Brian Yuznas The Dentist på forsiden, så det fik jeg naturligvis signeret af manden selv, da han som bekendt besøger Blodig Weekend i forbindelse med visningen af sin instruktørdebut Society samt Re-Animator, som han har produceret. Han instruerede de to efterfølgere, så jeg fik også lige signeret mit VHS-eksemplar med Bride of Re-Animator.

Han leverede et af festivalens højdepunkter med sin kropsklamme og rigmandsparanoide Society fra 1989, som han introducerede. Efterfølgende deltog han i en veloplagt Q&A, hvor han blandt andet fortale om sin kærlighed for praktiske effekter, muligheden for en Society 2 og sin holdning til horror i dag – den kunne godt bruge noget mere originalitet. Jeg er enig.

brian-yuzna-Blodig-Weekend-2015Brian Yuzna kan godt lide praktiske effekter – det forstår jeg går

Herefter var der dæmoner, metal og splattet gore med horrorkomedien Deathgasm. For selvom det næppe kan blive mere klichéfyldt end at kombinere heavy med horror, er det i denne new zealandske indpakning ret vellykket horrorunderholdning. Her får et par heavyhoveder nemlig uheldigvis hidkaldt onde kræfter – og så står den ellers på dæmoner, død og afrevne lemmer.

En omgang helt ok underholdende galskab, der fint balancerer sort humor med blodsprøjtende drab og for alvor vinder mig over i sin sidste del, når de ækle dæmoner og spruttende nedslagtninger får fart på. Skønt endelig med en ny horrorfilm på festivalen, der løfter sig over det jævne og forglemmelige. Håber, der venter mere af den slags på Blodig Weekends sidste dag.

deathgasm-demon-Blodig-Weekend-2015Pænt fæl dæmon i Deathgasm

– Besøg Blodig Weekend på deres site her og på Facebook her.
– Læs mine anbefalinger for Blodig Weekend 2015 her og om de første dage her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

BLODIG WEEKEND 2015: Godt gang i nedslagtninger, nekrofilguf og grumme gespenster

Blodig weekend 2015: Årets udgave af den københavnske genrefilmfestival slap monstrene fri og startede nedslagtningerne i onsdags med åbningsfilmen Sorgenfri – ja, den der danske zombiefilm. Eller rettere: Det var planen. For grundet enten zombier i mekanikken eller bare almindeligt kedelige tekniske problemer, blev filmen ikke vist. Til gengæld kan du se den på søndag, hvor den i stedet for at åbne nu lukker fjerde udgave af Blodig Weekend.

Torsdag aften var der to film på festivalprogrammet – desværre ikke de store oplevelser. Til gengæld heller ikke de værste. Mest bare sådan lidt middelmådige og forglemmelige oplevelser. Først det amerikanske remake af den franske Martyrs, der som bekendt er en af de seneste års absolut bedste film. Herefter stod den delvist vellykket hauted house-gys tilsat 70’er-vibe med We Are Still Here.

martyrs-remake-02-Blodig-Weekend-2015Nej, de to kvinder har det ikke heeeelt nemt i det ligegyldige Martyrs-remake

Nej, jeg er ikke indædt modstander af remakes. Jeg har endda anbefalet en håndfuld lige her. Desværre er Kevin og Michael Goetz’ livtag med den franske original endnu et i rækken af ligegyldige remakes. De gør ikke noget nyt med forlægget. Altså andet end at udvande og gøre det mindre interessant at følge historiens de to kvinder, deres venskab og tragiske skæbne.

Ja, en light-udgave af den brutale original – tynget af et par desværre tamme hovedrolleindehavere. Men ja, det har også i genindspilningen sin brutale charme at se en kvinde iskoldt nedskyde en familie med en shotgun. Men hverken denne scene eller resten af filmen packer i nærheden af samme punch eller har samme dramatiske tyngde som originalen – hverken i sine eksplicitte scener eller på den psykologiske front.

We-are-still-here-Blodig-Weekend-2015Der er røde mønstre på væggene i We Are Still Here

Selvom aftenens anden film er forglemmelig, fik den trods alt en smule gang i angstens sved hos mig. I hvert fald i sin første stemningsfulde og ganske intense del. Men nu huser We Are Still Here også ækle spøgelser i et knirkende og naturligvis skyggefuldt hus. Her flytter et ægtepar til i håbet om at få lidt ro efter at have mistet deres teenagesøn. Surprise, det får de ikke. Spøgelser, du ved.

Men når først filmen slipper sine monstre ud i lyset, forsvinder uhyggen også til fordel for bulder og brag. Ganske vist også ok underholdende bulder og brag, der i sin grusomme æstetik trods alt formår underholde mig med sine hurtigt glemte gespenster og blodrøde vægge. Derimod indfandt et af festivalens højdepunkter sig – som forventet – fredag aften.

Villmark-2-Blodig-Weekend-2015Baard Owe forsøger ikke at falde i søvn i den klodsede Villmark 2: Asylum

Nej, ikke Villmark 2: Asylum, der er omgang rodet juks fra Norge, hvor en ellers herligt creepy Baard Owe forvilder sig ind på en nedlagt galeanstalt, der selvfølgelig rummer skumle hemmeligheder. Således ender den gruppe, som er sendt af sted for at efterse den enorme bygning med at blive jaget vildt af stedets mystiske beboere. Det hele er bare klodset og kedeligt fortalt. Øv. Og så måtte jeg (desværre) fravælge Eli Roths Knock Knock til fordel for – ja – højdepunktet.

Højdepunktet var nemlig visningen af den tyske og romantiske nekrofilguffer Nekromantik fra 1987, som filmens instruktør Jörg Buttgereit introducerede med en veloplagt Q&A. En fornøjelse at høre ham fortælle om både sin kærlighed til Godzilla, anekdoter fra filmen og sin oplevelse med det efterliv og den betydning, som Nekromantik har fået for både ham og eftertiden, videre til hans arbejde med teater og som forfatter samt hans sit syn på horrorfilm i dag.

jorg-buttgereit-Blodig-Weekend-2015Jörg Buttgereit snakker lidt om lig og kærlighed ved visningen af Nekromantik

Ja, horrorfilm keder ham ofte. Og kigger men på eksempelvis Villmark 2, giver jeg ham så absolut ret. Jeg fik naturligvis signeret min VHS med hans Der Todesking fra 1990 (ja, en helt og aldeles original og håndnummeret udgivelse). En meget flink mand, der har lavet en virkelig god film, der kombinerer lig, kærlighed og sex på en drømmende/mareridtsagtige måde. Helt og aldeles forrygende. Tak for det, Jörg.

Der er stadig film at se på Blodig Weekend – og du køber dine billetter lige her.

– Besøg Blodig Weekend på deres site her og på Facebook her.
– Læs også om mine filmanbefalinger på Blodig Weekend 2015 her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

BLODIG WEEKEND 2015: Vi ses til horror – her er mine anbefalinger til årets genrefilmsfestival

Blodig Weekend 2015: Så er det snart tid til fjerde omgang af genrefilmsfestivalen Blodig Weekend. Det betyder vanen tro, at du kan kaste dig sultent over horror, gru og andre både brutale og bizarre genrefilm. Det sker fra den 27. oktober til og med den 1. november i Cinemateket i København – du får fat i dine billetter her. Så det synes jeg naturligvis, at du skal gøre.

Her er lige lidt info om festivalen samt mine anbefalinger og det fulde program. Og ja, der er igen flere gode og vamle sager i vente. Det betyder både nye film samt gamle kendinge, mens festivalen igen i år byder på et collectors market, hvor du kan købe film, plakater og merchandise samt sikkert også andre interessante sager. Det sker i Cinemateket, hvor alle film også vises.

Blodig-Weekend-2015-martyrs-remakeMartyrs-remaket fra i år spreder skræk og rædsel på årets Blodig Weekend

Festivalen får vanen tro også besøg af et par prominente gæster, blandt andre den tyske Nekromantik-instruktør Jörg Buttgereit, instruktør og producer Brian Yuzna samt skuespiller Baard Owe. Herudover kan du i år også deltage i en blodig filmquiz, en paneldebat om low budget filmmaking (fri entré) og en Halloween-fest. Ja, der er nok, du både kan og bør kaste dig over den kommende blodige weekend. Jeg skriver løbende fra festivalen – håber, at vi ses i mørket.

MINE ANBEFALINGER TIL BLODIG WEEKEND 2015
Selvom festivalen byder på en række helt nye skrækfilm, er det de ældre titler, der trækker mest i mig. Men blandt de nye og mere interessante film finder du blandt andet remaket af det franske mesterværk og genrebastard Martyrs, hauted house-gyset We Are Still Here og et fransk remake af Mario Bavas Rabid Dogs fra 1974, mens den danske zombiefilm Sorgenfri er åbningsfilmen. Men selvom det er ældre titler, der lokker, er der også nye titler blandt mine anbefalinger herunder.

Blodig-Weekend-2015-nekromantikOplev kombinationen af lig og kærlighed i den tyske Nekromantik fra 1987

NEKROMANTIK FRA 1987 MED BESØG AF INSTRUKTØR JÖRG BUTTGEREIT
Sidste år så jeg Cannibal Holocaust fra 1980 og The Toxic Avenger fra 1984 med besøg af henholdsvis instruktør Ruggero Deodato og Troma-kongen Lloyd Kaufman. Det var vilde, vildt gode og unikke oplevelser. Jeg anbefaler derfor, at du ser den vamle nekrofilguffer Nekromantik for ligkærlighed og tyskundervisning, der kan få dig til at kaste op. Du kan også se antologifilmen German Angst, hvor Jörg Buttgereit står bag den ene af filmens tre fortællinger.

Nekromantik + introduktion og Q&A med Jörg Büttgerreit fredag den 30. oktober kl. 21:45.
German Angst
+ introduktion af Jörg Büttgerreit søndag den 1. november kl. 14:00.

Blodig-Weekend-2015-reanimatorDen kære Jeffrey Combs har sit at se til i Re-Animator

RE-ANIMATOR OG SOCIETY MED BESØG AF PRODUCER OG INSTRUKTØR BRIAN YUZNA
Stuart Gordons Re-Animator fra 1985 er en af mine absolutte favoritter – af forhåbentligt åbenlyse årsager. Filmens producer, Brian Yuzna, deltager i en Q&A efter filmen. Yuzna har instrueret efterfølgerne Bride of Re-Animator (1989) og Beyond Re-Animator (2003) samt de to The Dentist-film (1996, 1998). Det er dog hans instruktørdebut Society (1989), du også kan se på Blodig Weekend.

Society + Q&A med Brian Yuzna lørdag den 31. oktober kl. 19:00.
Re-Animator
+ Q&A med Brian Yuzna søndag den 1. november kl. 19:00.

Blodig-Weekend-2015-deathgasmDu kan opleve denne fæle dæmon i den sorthumoristiske splatterfest Deathgasm

DEATHGASM – CROWD-PLEASER MED DÆMONER, METAL OG GORE
Det kan næsten ikke blive en større kliché end at blande horror og heavy. Men det er præcis, hvad new zealandske Deathgasm gør, da et par heavyhoveder uheldigvis hidkalder fæle kræfter via musikken. Heldigvis er det underholdende galskab og sort humor med vamle dæmoner og grum gore. Ja, blodigt vanvid i samme boldgade som landsmanden Peter Jacksons Braindead og Bad Taste.

Deathgasm vises søndag den 1. november kl. 21:30.

Blodig-Weekend-2015-knock-knockKnock Knock – Keanu Reeves skulle nok ikke have lukket dem ind

KNOCK KNOCK – KEANU REEVES FÅR BESØG AF TO IKKE SÅ SØDE KVINDER
Jeg har ikke haft mulighed for at se Knock Knock på forhånd, så min anbefaling går ene og alene på, at jeg er begejstret for Eli Roths film. Ja, både Cabin Fever, Hostel og Hostel: Part II. Og når nu hans ombruste kannibalfilm The Green Inferno fra 2013 stadig lader vente på sig, er det vel heller ikke det værste alternativ med en film, hvor Keanu Reeve får sit at se til med uventet besøg af to kvinder.

Knock Knock vises fredag den 30. oktober kl. 21:30.

Blodig-Weekend-2015-ash-vs-evilBruce Campbell er tilbage i sin ikoniske rolle i tv-serien Ash vs Evil Dead

SPRING + FØRSTE AFSNIT AF DEN NYE TV-SERIE ASH VS EVIL DEAD
Jeg er spændt på at se, om Spring kan leve om til den postive buzz, den omgives af. Den lyder i hvert fald virkelig spændende i omtalen som ”H.P. Lovecraft møder Richard Linklater” – en kombination af romantisk drama og monsterfilm. Nå ja, og det gør det jo kun ekstra attraktivt, at første afsnit af tv-serien Ash vs Evil Dead vises inden filmen, hvor Bruce Campbell er tilbage i sin ikoniske rolle fra Evil Dead-filmene.

Spring + Ash vs Evil Dead vises søndag den 1. november kl. 19:15.

Nej, der er ikke noget bedre end at synke ned i galninge, spøgelser og fæle monstre i det mørke efterår. Så få lige købt dine billetter.

– Besøg Blodig Weekend på deres site her og på Facebook her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Blodig-Weekend-2015-springDer venter monstrøs kærlighed i Spring

Herunder det fulde program for Blodig Weekend 2015

ONSDAG DEN 28. OKTOBER
21:30 | Sorgenfri – snigpremiere og åbningsfilm (Danmark, instr. Bo Mikkelsen, 2015)

TORSDAG DEN 29. OKTOBER
19:15 | Martyrs (USA, instr. Kevin Goetz, Michael Goetz, 2015)
21:30 | We Are Still Here (USA, instr. Ted Geoghegan, 2015)

FREDAG DEN 30. OKTOBER
16:30 | Scherzo Diabolico (USA/Mexico, instr. Adrián García Bogliano, 2015)
19:15 | Villmark 2: Asylum + introduktion af instruktør og Baard Owe (Norge, instr. Pål Øie, 2015)
21:30 | Knock Knock (USA, instr. Eli Roth, 2015)
21:45 | Nekromantik + introduktion og Q&A med instruktør (Tyskland, instr. Jörg Buttgereit, 1987)

LØRDAG DEN 31. OKTOBER
14:00 | Cherry Lee (Irland, instr. David Keating, 2015)
16:30 | The Corpse of Anna Fritz + intro af instruktør (Spanien, instr. Hèctor Hernández Vicens, 2015)
19:00 | Society + Q&A med instruktør (USA, instr. Brian Yuzna, 1989)
21:30 | Deathgasm (New Zealand, instr. Jason Lei Howden, 2015)
21:45 | Rabid Dogs (Frankrig, instr. Éric Hannezo, 2015)

SØNDAG DEN 1. NOVEMBER
14:00 | German Angst + introduktion af instruktør (Tyskland, instr. Jörg Buttgereit, 2015)
17:00 | Emelie (USA, instr. Michael Thelin, 2015)
19:00 | Re-Animator + Q&A med producer Brian Yuzna (USA, instr. Stuart Gordon, 1985)
19:15 | Spring + 1. afsnit af tv-serien Ash vs Evil Dead (USA, instr. Justin Benson, Aaron Moorhead. 2015)

BLODIG WEEKEND 2014: Jeg har overlevet endnu en skøn omgang med blod, gru og rædsel

Blodig Weekend 2014: Tredje omgang af genrefilmsfestivalen Blodig Weekend viste sin sidste film i søndags. To weekender med skræk og rædsel i biografen nåede således sin ende. Første weekend fandt sted i København, mens anden del også indtog Aarhus. Jeg har skrevet om første weekend her og her, men var selvfølgelig også til stede under festivalens anden blodige halvleg.

Her blev der lagt ud med verdenspremieren på den danske found footage-gyser Encounters. En godt fyldt sal 1 i CinemaxX var således klar til at blive skræmt. Særligt uhyggeligt blev det dog ikke. Eller særligt underholdende for den sags skyld, mens man i The Blair Witch Project-stil følger et lille filmhold, der farer vild i de store svenske skove. Her er det dog ikke hekse, der lurer i mørket.

encounters Blodig Weekend 2014Det stakkels filmhold på afveje i Encounters

Det ændrer desværre ikke på, at uhyggen er til at overse. Det er de kedelige klichéer og det klodsede manuskript til gengæld ikke. Men gruppen fungerer godt og naturligt med deres interne drillerier og uenigheder. Humoren balanceres bare ikke helt vellykket med gyset. Grinene overtog også der, hvor det ikke var mest gavnligt for historien og forsøget på uhygge. Desværre en fuser på trods af gode horror-intentioner og genrehjertet på rette sted.

Om torsdagen havde Blodig Weekend skiftet biografen ud med Warehouse9 i København, hvor finske Nightsatan leverede 80’er-inspireret synth-koncert efter, at deres kortfilm var blevet vist. Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage, men kastede mig dagen efter atter ind i kampen til visningen af Sharknado 2. Ja, opfølgeren til den der film med Ian Ziering (du ved, Steve Sanders), der kommer i kamp mod en tornado fyldt med glubske hajer. WTF.

sharknado 2 Blodig Weekend 2014Ja, det Ian Ziering med en motorsav og en stor haj. Gæt selv filmen.

En herlig dumt præmis, der med 2’eren tages skridtet videre med flere hajer og mere dumhed. Og selvom den var mere underholdende end den første, kneb det med at holde tomgangen og kedsomheden på afstand. Det er fatalt, når man laver en film om hajer i tornadoer. Den var dog ikke uden medrivende dumhed, som eksempelvis når Ian kløver en klodset animeret kæmpehaj i to med sin motorsav.

Efter en lørdag, hvor jeg desværre gik glip af Nacho Vigalondos thriller Open Windows med Elijah Wood og Sasha Grey i hovedrollerne samt det overnaturlige gys Starry Eyes, var jeg blot endnu mere klar på Blodig Weekends afslutningssalut med besættelses-gyset The Quiet Ones og Jordens undergang i den australske These Final Hours.

quiet ones Blodig Weekend 2014Det er uuuhyggeligt i The Quiet Ones – eller måske egentlig ikke heeeelt så uhyggeligt alligevel

Det legendariske britiske filmstudie Hammer Film står bag The Quiet Ones. Studiet havde sin storhedstid i 50’erne og 60’erne, hvor blandt andet Dracula og Frankenstein var på filmstrimlen. Det genoplivede studie har dog et stykke vej tilbage til horror-tinderne med The Quiet Ones, hvor en Oxford-professor vil bevise, at det overnaturlige findes og kan helbredes. Det forsøger han så at gøre med sin forpinte patient Jane Harper, der synes at være besat.

Jared Harris er karismatisk som snørklet professor, mens Olivia Cooke er skræmmende og tvetydig som Harper. Atmosfæren er mørk og trykkende, men desværre sættes de gode takter over styr af billige jump scares, klodsede klichéer og effektjageri. Det dræner historien for uhygge og troværdighed. The Quiet Ones ender som et middelmådigt, men trods alt delvist vellykket gys.

these final hours Blodig Weekend 2014Jorden går under i These Final Hours, så graffiti er helt ok

Blodig Weekend sluttede helt symbolsk af med den dystopiske These Final Hours, hvor man følger en mands sidste timer inden Jordens undergang. Hvad bruger man så de sidste timer på? Her fester, knepper og begår folk selvmord og har nederen på. Filmen bliver bare ikke helt så intens og medrivende, som der sigtes efter med flere højdramatiske scener, der involverer både børn, afmagt og håndvåben.

En ujævn film, der dog ret godt fastholder en stemning af håbløshed på sin vej mod Jordens undergang, der desværre bare ikke bliver til det slag i mellemgulvet, man kunne have ønsket sig. Men en ok ond, om end ikke opløftende afslutning på endnu ombæring Blodig Weekend, der har budt på skønne gensyn med klassikere, besøg af horror-legender og nye spændende skrækfilm. Jeg ser bestemt frem til fjerde ombæring af Blodig Weekend næste år.

– Besøg Blodig Weekend på deres site her og på Facebook her.
– Læs mine øvrige artikler fra: Blodig Weekend 2014 her, 2013 her og 2012 her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

BLODIG WEEKEND 2014: Kannibal-legende, franske fristelser og en hel masse død

Blodig Weekend 2014: I år strækker genrefilmsfestivalen Blodig Weekend sig over to weekender. Første weekend, der fandt sted i Cinemateket i København, er nu veloverstået. Gruen fortsætter dog allerede fra onsdag den 2. oktober med visningen af den danske found footage-gyser Encounters, mens også Århus lægger krop til festivalen i weekend nummer to. Du finder programmet herunder og hos Blodig Weekend her.

Jeg har rapporteret fra festivalens to første dage her, men nu gælder det anden del af første weekend. Hvor fredagen ubetinget stod i Troma-kongen Llyod Kaufman og The Toxic Avengers navn, så ejede den kontroversielle Cannibal Holocaust aka Kannibalmassakren fra 1980 lørdagen, hvor den 75-årige, italienske instruktør Ruggero Deodato var til stede til en q&a.

kannibal massakren 02 Blodig Weekend 2014 Der gnaskes løs i Cannibal Holocaust aka Kannibalmassakren fra 1980

Inden kannibalklassikeren indtog lærredet lørdag aften, var Cinemateket indtaget af diverse boder, hvor man kunne købe plakater, film og merchandise. Der var virkelig mange spændende sager, og så var det hyggeligt at møde andre gore hounds. Deodato og Kaufman var selvfølgelig også til stede, så man kunne få taget et billede med dem og signeret sine film og filmplakater.

Der var syv film på programmet om lørdagen. Jeg fik set beskedne tre. Først den vellykkede vampyr-mocumentary-komedie What We Do in the Shadows. Her følger et dokumentarhold livet i et vampyrbofællesskab i New Zealand, hvilket selv sagt ikke er problemfrit, når nu man er vampyr. Ikke altid lige komisk vellykket, men vampyrerne var hele vejen godt selskab.

what we do in the shadows Blodig Weekend 2014Den overhøflige vampyr i mocumentary-komedien What We Do in the Shadows

Lige fra den overhøflige Viago (Taika Waititi) til den lidt for selvsikre Deacon (Jonathan Brugh) og den dameglade Vladislav (Jemaine Clement). Grotesk, sjov, blodig, herligt tåbelig og hele vejen leveret med en kærlighed til genren. Efterfølgende var det tid til Kannibalmassakren – og det i propfyldt sal. Helt forrygende fedt.

Selvom den grumme klassiker er mere end 30 år gammel, er det fortsat en brutal og trøstesløs oplevelse med sine dyredrab, voldtægter og generelt blodig omgang med menneskekroppen. En af mine all time favourites. Det var derfor også stort at møde Deodato, der introducerede filmen og efterfølgende deltog i en q&a. Han var en noget uforudsigelig blanding af morsom, veloplagt og vrissen. Men utvivlsomt en fornøjelse – i hvert fald for mig.

deodato Blodig Weekend 2014Instruktør Ruggero Deodato fortæller om sin kannibalklassiker Cannibal Holocaust aka Kannibalmassakren

Lørdagen sluttede med Bustillo og Maurys ret så fremragende Among the Living, efter at jeg havde stammet mig sortsnakkende igennem min introduktion af den franske horrorfilm. En genrebevidst sag i slasherland, der ligger et sted imellem de to franskmænds to forrige film, den blodig Inside og den overnaturlige Livid. I Among the Living følger man tre drenge, der får enden på komedie, da de møder en mystisk maskeret mand. Brutal, eventyrlig og tung af horror-stemning.

Om søndagen var der fire film på programmet. Den schweiziske vampyrfilm Chimères samt en 20-års jubilæumsvisning af Ole Bornedals Nattevagten med besøg af instruktøren. Selv så jeg ABCs of Death 2, hvor hvert bogstav i alfabet udgjorde udgangspunktet for filmens 26 indslag fra forskellige instruktører.

wolfcop Blodig Weekend 2014Halvt betjent, halvt varulv – 100% WolfCop

Et opfindsomt, vanvittigt og blodigt kludetæppe af måder, man kan dø på. Niveauet var højere og mindre ujævnt end forgængeren. Så selvom det er mange kortfilm at tage ind på én gang, var det en ret så forrygende og forrygende skizofren oplevelse. Jeg sluttede søndagen af med den fjollede horrorkomedie WolfCop, der er præcis det, du tror den er – en film om en varulvebetjent.

En film, der er nem at elske, men som jeg gerne ville have elsket endnu mere. For selvom folkene bag utvivlsomt har horrorhjertet på rette sted, var filmen ikke lige veloplagt fortalt, mens ikke alle jokes ramte lige godt plet. Men den var præcis sjov nok til at komme i mål – og så var det en fornøjelse med filmens praktiske effekter. Jeg ser bestemt frem til WolfCop 2, der allerede er på vej.

– Besøg Blodig Weekend på deres site her og på Facebook her.
– Læs også om mine filmanbefalinger på Blodig Weekend 2014 her, og første del  her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Programmet for resten af Blodig Weekend 2014:

ONSDAG DEN 1. OKTOBER 2014
21.00 | ENCOUNTERS | CinemaxX KBH

TORSDAG DEN 4. OKTOBER 2014
21:00 | Den officielle Blodig Weekend-fest. Filmen Nightsatan and the Loops of Doom vises og efterfølgende er der koncert med bandet Nightsatan.

FREDAG DEN 3. OKTOBER 2014
19.00 | Sharknado 2: The Second One | CinemaxX KBH
19.00 | These Final Hours | CinemaxX Aarhus
21.00 | Sharknado 2: The Second One | CinemaxX Aarhus

LØRDAG DEN 4. OKTOBER 2014
19.00 | ZOMBEAVERS | CinemaxX Aarhus |
19.00 | THE DEVIL’s HAND | CinemaxX Aarhus |
21.30 | Open Windows | Grand Teatret
23.45 | Starry Eyes | Grand Teatret

SØNDAG DEN 5. OKTOBER 2014
17.00 | The Quiet Ones | CinemaxX KBH
17.00 | AUX YEUX DES VIVANTS/AMONG THE LIVING | CinemaxX Aarhus
19.00 | These Final Hours | CinemaxX KBH
19.00 | WHAT WE DO IN THE SHADOWS | CinemaxX Aarhus

BLODIG WEEKEND 2014: Amish-slasher, besøg af en legende og sjasket giftaffaldsklassiker

Blodig Weekend 2014: Genrefilmsfestivalen Blodig Weekend åbnede i torsdags med verdenspremieren på Christian E. Christiansens nyeste film, den amerikanske amish-og-teen-slasher Devil’s Hand. Instruktøren introducerede filmen med en ærlig q&a om blandt andet sin kærlighed til genren og erfaringer med, at Hollywood klipper personligheden ud hans film.

Her i landet er han nok mest kendt for Lev stærkt og Råzone. Nå ja, og det der thriller-flop, vi ikke taler om (host, ID:A). I USA har han dyrket horrorgenren med hans økonomisk succesfulde, men på alle andre måder meget lidt succesfulde gys The Roommate. Med Devil’s Hand er han nu hjemvendt med endnu et gys, der heldigvis en langt bedre end The Roommate (ikke at det siger så meget).

christian Blodig Weekend 2014Christian E. Christiansen i q&a før sin amish-slasher Devil’s Hand

Men Christian E. Christiansen ved, hvad det er, han laver – nemlig letbenet popcornsunderholdning. Og det leverer denne velpacede, klichéfulde og sine steder fint stemningsfulde gyser, der foregår i et lille Amish-samfund. Her nærmer en profeti sin opfyldelse og hermed djævelens komme, hvilket involverer en flok piger (der alle selvfølgelig er meget pæne). De må derfor forsøge at overleve en mystisk morder, der hærger i det religiøse samfund.

Nej, den er på ingen måde original. Men hul i det. Filmen fungerer nemlig på sine egne, letbenede præmisser og kommer fint i mål som det den er. En middelmådig slasher, der dog ikke er uhyggelig, men bestemt ok underholdende. Her trækker et par groteske – om end ublodige – drab op, sammen med solide præstationer fra blandt andet en olm Colm Meaney som fanatisk præst.

devils hand Blodig Weekend 2014En kysk pige, der helt sikkert dør i Devil’s Hand

Modsat torsdagens kun ene visning, var der fem film at kaste sig over om fredagen, plus en live-opførsel af udvalgte scener fra The Toxic Avenger, der ligeledes blev vist på 35 mm om aftenen (fuck yeah). En dag med både home invasion-gys (The Torment), science fiction-action (The Anormaly), varulvegru (Late Phases) og ja, den snaskede klassiker The Toxic Avenger fra 1984.

Jeg fik kun set The Toxic Avenger – et tidligt højdepunkt på festivalen, og et højdepunkt for mig i 2014. For det var selv sagt en fornøjelse at gense 80’er-sjaskeren i en fyldt sal med et engageret publikum, der også kom i audiens hos selveste Lloyld Kaudman. Medstifteren af det berygtede filmselskab Troma, der i snart 40 år har produceret den ene smattede film efter den anden, hvor hans The Toxic Avenger fortsat står som pejlemærket. Det forstår jeg godt.

lloyd publikum Blodig Weekend 2014Legenden Lloyld Kaudman filmer og instruerer et tydeligt begejstret publikum før visningen af den forrygende The Toxic Avenger

En forrygende grotesk, snasket og politisk ukorrekt film om en giftaffaldsskabt hævner, der rydder ud i alle slynglerne i det korrupte Tromaville. Legenden Kaufman var veloplagt og som altid i hopla i sin introduktion af filmen og den efterfølgende q&a, der selvfølgelig involverede lumre jokes, men også en ubetinget begejstring for filmmediet. Nå ja, og så fik han den fyldte sal til at danse rundt, så han kunne få skudt materiale til introduktionen på den kommende Blu-ray-udgivelse af The Toxic Avenger 2. I sandhed en legende og en legendarisk aften.

– Besøg Blodig Weekend på deres site her og på Facebook her.
– Læs også om mine filmanbefalinger på Blodig Weekend 2014 her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

BLODIG WEEKEND 2014: Genrefilmsfestival er klar med herlig gru, horror og bizarre film

Blodig Weekend 2014: Så kan vi for tredje gang mæske os i grum horror og andre både bizarre og brutale genrefilm. For filmfestivallen Blodig Weekend indtager nemlig biografer i både København og Århus fra den 25.-28. september samt fra den 2.-5. oktober. Ja, hele to weekender bliver det til i år, modsat de to første års ene weekend.

Igen i år er der flere spændende film på programmet, og ja, du kan roligt sætte godt med tid af til at krybe ind i biografmørket for at blive slagtet, kvalt og gnasket i. Nej, der er vel ingen grund til at fortælle, hvor skønt det er at kunne mæske sig i klamme indvolde, blodtørstige vampyrer og vamle kannibaler i hele to weekender.

toxix avenger Blodig Weekend 2014The Toxic Avenger, 1984

Jeg vil her lige komme med et par af de titler, jeg særligt ser frem til, mens du nederst her på siden finder hele programmet. Nå ja, og jeg har fornøjelsen af at skulle introducere franske Alexandre Bustillo og Julien Maurys Aux yeux des vivants aka Among the Living. Yes, jeg kan varmt anbefale filmen – en både stemningsfuld, grum og genrebevidst sag. Det er på lørdag den 27. klokken 21:45 i Cinemateket i København.

Du kan også glæde dig gæsterne på Blodig Weekend. Blandt andet ingen ringere end italienske Ruggero Deodato, der står bag en af mine absolutte favoritter, nemlig Cannibal Holocaust, eller Kannibalmassakren på dansk, fra 1980. Du kan også møde den evigt oplagte Lloyd Kaufman, der grundlagde det berygtede filmstudie Troma, som blandt andet har affødt den forrygende The Toxic Avenger samt Tromeo & Juliet. Dem introducerer han den 26. og 27. september.

among the living Blodig Weekend 2014Among the Living, 2014

Et par anbefalinger fra min hånd
Ja, det giver sig selv, at jeg lige igen gør opmærksom på The Toxic Avenger fra 1984, for det kan kun blive en forrygende oplevelse af se denne sjasker i en forhåbentlig fyldt sal med Lloyd Kaufmans introduktion (26. sept., kl. 19:15, Cinemateket). Og så er der løbet ydert positive ord i forvejen på vampyrkomedien What We Do in the Shadows – den glæder jeg mig i hvert fald til samt selvfølgelig den skelsættende Kannibalmassakren (27. sept., kl. 19:15, Cinemateket).

Forhåbentlig har kannibalerne ikke ædt alle publikummer, for det er herefter, at jeg siger et par ord inden den brutale og skrækfilmselskende Among the Living (kl. 21:45, Cinemateket). Videre vil jeg også pege på antologi-filmen ABCs of Death 2, hvor hele 26 instruktører hver giver deres bud på, hvordan man kan dø, mens det uden tvivl bliver både fjollet og blodigt med Wolfcop.

cannibal holocaust Blodig Weekend 2014Cannibal Holocaust, 1980

Sidste år indtog de tornado-dræbende hajer CinmaxX og de blev modtaget af et engageret publikum. Så selvfølgelig viser Blodig Weekend Sharknado 2: The Second One. Den er helt sikkert lige så dum – men forhåbentlig også underholdende. Og så indtager Elijah Wood (ja, Elijah Wood) teknologi-thrilleren (ja, teknologi-thrilleren) Open Windows, som jeg også ser spændt frem til.

Og så er selve Jordens undergang også på programmet, det er klart. Ja, jeg skal selvfølglig se dommedagsfilmen These Final Hours. Afslutningsvis lige et par hurtige andre titler: Nattevagten med introduktion af Ole Bornedal, vampyrfilmen Chimères, bæver-mæskende-zombie-gru (!!!) med Zombeavers og varulvehorror med Last Phases. Få så købt dine billetter.

what we do in the shadows Blodig Weekend 2014What We Do in the Shadows, 2014

Besøg Blodig Weekend på deres site her og på Facebook her.
Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Herunder det fulde program for festivalen:

TORSDAG DEN 25. SEPTEMBER 2014
21:30 | THE DEVIL’s HAND – Verdenspremiere! | Cinemateket

FREDAG DEN 26. SEPTEMBER 2014
16:30 | TORMENT | Cinemateket
18.00 | THE TOXIC AVENGER: LIVE READING I ASTA BAR | Cinemateket
19.00 | LET US PREY | Cinemateket
19.15 | THE TOXIC AVENGER | Cinemateket
21.00 | THE ANOMALY | Cinemateket
21.45 | LATE PHASES | Cinemateket

LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER 2014
13.00-19.00 | COLLECTORS MARKET – SALG AF MEMORABILIA, PLAKATER M.M. | Cinemateket
14.00 | TROMEO AND JULIET | Cinemateket
16.30 | WHAT WE DO IN THE SHADOWS | Cinemateket
18.00 | ANTOLOGI-GYS I BIO BENJAMIN: Faust 2.0 | Cinemateket
19.00 | CABIN FEVER: PATIENT ZERO | Cinemateket
19.15 | KANNIBAL MASSAKREN / CANNIBAL HOLOCAUST | Cinemateket
21.30 | ZOMBEAVERS | Cinemateket
21.45 | AUX YEUX DES VIVANTS/AMONG THE LIVING | Cinemateket

SØNDAG DEN 28. SEPTEMBER 2014
14.00 | CHIMÈRES | Cinemateket
16.30 | ABCS OF DEATH 2 | Cinemateket
19.00 | WOLFCOP | Cinemateket
19.15 | NATTEVAGTEN | Cinemateket

ONSDAG DEN 1. OKTOBER 2014
21.00 | ENCOUNTERS | CinemaxX KBH

FREDAG DEN 3. OKTOBER 2014
19.00 | Sharknado 2: The Second One | CinemaxX KBH
19.00 | These Final Hours | CinemaxX Aarhus
21.00 | Sharknado 2: The Second One | CinemaxX Aarhus

LØRDAG DEN 4. OKTOBER 2014
19.00 | ZOMBEAVERS | CinemaxX Aarhus
19.00 | THE DEVIL’s HAND | CinemaxX Aarhus
21.30 | Open Windows | Grand Teatret
23.45 | Starry Eyes | Grand Teatret

SØNDAG DEN 5. OKTOBER 2014
17.00 | The Quiet Ones | CinemaxX KBH
17.00 | AUX YEUX DES VIVANTS/AMONG THE LIVING | CinemaxX Aarhus
19.00 | These Final Hours | CinemaxX KBH
19.00 | WHAT WE DO IN THE SHADOWS | CinemaxX Aarhus

BLODIG WEEKEND 2013, DAG 4: Fra grotesk undergrund til VHS-samleri og tårnhøjt helvede

Så blev det sidste dag på dette års genrefilmsfestival Blodig Weekend. Tiden flyver jo afsted, når blodet flyder. Dagens første film var festivalens eneste dokumentar, nemlig den VHS-hyldende Adjust Your Tracking. Her fik man et skønt, nørdet og underholdende kig ind i kultur af amerikanske VHS-samlere, der overvejende er vilde med skrækfilm eller blot obskure perler, hvilket jo fint går i hånd med festivalen.

Jeg er på ingen måde selv hardcore samler, men jeg har da min del af mere eller mindre sjældne bånd, samt bånd, der bare har en sej titel og et cool cover. Ja, jeg køber stadig bånd, når jeg falder over de rigtige til den rigtige pris – hvilket altså ikke er i nærheden af de uhyrlige summer som nogle af de amerikanske fans er villige til at betale. Du ved, 700 dollars op opefter.

Adjust Your Tracking Blodig Weekend stills

Men jeg kan bestemt relatere til deres begejstring for det gamle format og jagten på båndene – som ofte har det med at befinde sig i snaskede kældre og mugne papkasser. Der er selvfølgelig mange grunde til at folk samler på VHS-bånd. I filmen tales der blandt andet om det nostalgiske aspekt ved båndene, mens en grund også er, at en lang række titler slet ikke er udkommet på andre formater.

Efterfølgende var der en fin Q&A med et par af de største danske samler, Hans-Jørn Reimer and Nils Markvardsen. De havde sjove anekdoter om deres samlinger og deres forhold det gamle format. Tjek desuden den danske Facebook-gruppe for VHS-samlere, Danish Ex-rental VHS Appreciation Group (DEVAG), det er lige her.

Adjust Your Tracking, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Meget fint i tråd men dokumentaren og de snaskede filmtitler, der her blev vist klip fra, var næste visning en vaskeægte omgang no-budget-snask fra den danske undergrund. Den efterhånden berygtede Grotesk var nemlig efter flere års tilløb blevet klart til sin verdenspremiere, hvilket skete i en propfyldt sal i Cinemateket. Filmen blev indledt af en Q&A med bagmændene Peter J. Bonneman og Tue Sprogø samt hovedrolleindehaveren Heine Sørensen. Cool at høre om deres arbejde med filmen.

Plottet, siger du? How about go fuck yourself. Well, nu har et plot sgu heller aldrig skullet komme i vejen for en omgang slibrig sleaze, men lad mig alligevel kort ridse filmens game plan op. Det er noget med en hemmelig rummission, der går galt. En rumfærge, der crasher i Øresund – og noget med radioaktivitet, hvilket der som bekendt altid kommer morderiske mutant-monstre ud af. Således hærger denne øksesvingende monstermand det danske sommerland. That is it. Bum.

Grotesk 02

Næ, mere behøver man ikke for at skabe trashet horror-underholdning. Men hvorfor det hele skal se ud som om, det er filmet med en kartoffel, skal jeg ikke kunne sige – men pyt nu med det. Just bring on the gore, for fuck sake. Og ja, der diskes da også op med skønne old school-splatter-effekter med afhuggede lemmer og smadrede ansigter. Hvilket på det nærmeste er filmens eneste formildende omstændighed.

Men desværre er de blodige løjer bare ikke videre opfindsomme – på nær en scene, hvor en kvindes øje (der stadig kan se), proppes op i hendes røv. Men det er ganske enkelt småt med mindeværdige mord, scener og karakterer. Monstret er dog ret cool med sin muterede mund, der fylder halvdelen af det boblende zombie-fjæs.

Men tempoet er mildest talt ujævnt – og så savner man mere fandenivoldsk energi, hvilket kunne have hjulpet denne grotesk amatøragtige sjasker. Hell, man fornemmer sgu ikke rigtigt, at de har gjort sig umage. På nær effekterne. Løjerne fik dog flere i salen til at juble – men lad mig gætte på, at det primært var folk, der på en eller anden måde havde en relation til filmen. For det er da sikkert ok sjovt at se ens venner blive skudt i smadder, men det er der jo ingen grund til, at også andre horrorfans skal belemres med. Men hey, den ene stjerne er bestemt fyldt med blodig kærlighed.

Grotesk, 1/6:1_6 - stars_LILLE

Næste film var den mexicanske Here Comes the Devil. En rodebutik, der forvilder sig ind i et okkult plot, den langt fra formår at indfri overbevisende. Der kunne ellers være kommet noget godt ud af historien om et forældrepar, hvis børn dukker op efter at have været forsvundet et døgns tid. Der er nemlig sket noget med børnene, der nu nærmest er helt søvngængeragtige.

For hvad er historien egentlig med den mystiske bakke lidt uden for byen, som børnene har været i kontakt med. Hæfter man sig ved filmens titel, får man et praj om, hvilken ondskab der er på spil. Desværre formår filmen aldrig at fastholde eller opbygge nævneværdig stemning.

Here Comes The Devil

Den bliver heller aldrig uhyggelig, selvom der særligt i filmens sidste del forsøges med eery stemning og billige spooks. Skuespillet er heller ikke just imponerende, selvom forældreparret trods alt har et par fine scener sammen og et forfriskende komplekst forhold. Men manuskriptet er langt overvejende uinteressant.

Ja, man ved, at det ikke er helt godt, når rulleteksterne er det bedste ved filmen. En skam, at de ellers potente tematikker som sex, djævle og hævn ikke kom ordentlig op i gear, for filmen synes mest af alt at slæbe sig selv afsted i halvt tempo.

Here Comes the Devil, 2/6:2_6 - stars_LILLE

Desværre er der heller ikke det store at komme efter med splatterkomedien Fresh Meat – eller splatterkomedie er nok at tage munden for fuld. For selvom denne new zealandske film blandt andet byder på kannibalisme, tortur og et par åbne skudsår, er der langt fra tale gory fun – eller bare ’fun’ i det hele taget.

Fresh Meat

For filmens forkrampede forsøg på at hive grin ud af publikum er mildest talt ikke videre vellykket. Den både platte og sorte humor fejler – du ved, fede mænd i pigeundertøj og lille lystig dans af en gerningsmand, der parterer et lig parteres (off screen, that is). Ja, Tarantino mere end spøger i kulissen, men anstrengelserne virker her forældede og idéerne er uopfindsomme.

Man følger en gruppe kriminelle, der netop har reddet deres partner ud af en fangetransport. De gemmer sig nu hos en tilsyneladende almindelig familie i forstæderne. Magtbalancen skifter dog undervejs, mens der skrues op for larm og rabalder, i stedet for, at man faktisk havde gjort sig umage med det svage og dårligt skrevne manuskript. Kun Temuera Morrison gør i glimt manisk god figur som forbitret patriark. Men bottom line – en blodfattig, flad og umorsom hakkebøf.

Fresh Meat 2/6:2_6 - stars_LILLE

Der er heller ikke nogen stor oplevelse at komme efter med den norske Thale, hvor man kommer en tur op i de mørke, norske skove, hvor rengøringsholdet Leo og Elvis tager sig af et dødsbo. Her gemmer kælderen på en hemmelighed – nemlig en mystisk og mut nøgen kvinde, der måske ikke er helt så menneskelig som hun ser ud.

Desværre er Thale bare en af de der frustrerende filmoplevelser, hvor man aner potentialet til en både spændende og interessant film. Det er dog skide lige meget, at filmen er lavet for en 20’er. Desværre gøres der bare ikke op for den billige produktion med nævneværdig opfindsomhed eller interessante karakterer.

Thale

I stedet får man en ujævn og sløv film, der minder mest om en kortfilm, som er blevet pumpet op til at runde lige på den anden side af 60 minutter – og så er den ”store” finale flad og overstået hurtigere end man kan nå at føle skuffelsen. Nej, filmen får ganske enkelt aldrig luft under vingerne.

Thale, 2/6:2_6 - stars_LILLE

Heldigvis sluttede festivalen for mit vedkommende af med et veloplagt brag af en film med den sydkoreanske skyskraber-katastrofefilm The Tower. Den eneste egentlig actionfilm på dette års program og en herlig eksplosiv måde at slutte Blodig Weekend af med.

Det er juleaften og alle er feststemte i den luksuriøse skyskraber Sky Tower. Men en brand bryder ud i den ellers helt paradisiske mastodontbygning, så nu må brave brandfolk forsøge at redde flest mulige ud af den enorme brandfælde. Ja, et simpelt plot afviklet med god tæft for både action, menneskeligt drama og medrivende scener.

tower

Blandt andet er en scene med en kollapsende bro nervepirrende – hvilket kendetegner filmen det meste af vejen. Og så kom der også godt svung på sentimentaliteten, mens der både reddes gravide kvinder, børn og ældre mennesker. Filmen er bestemt heller ikke uden dødelig konsekvens, blandt andet er scenen, hvor en proppet elevator ender omgivet af flammer både klaustrofobisk og ubehagelig.

The Tower, 4/6:4_6 - stars_LILLE

Ja, en ujævn filmdag, men en ubetinget god dag på festivalen, hvor jeg også lige fik hilst på Søren Henrik Jacobsen, der har den fine gyser-blog Skræk og Rædsel (den er her), samt film-entusiast med mere Nicolas Barbano og jeg fik også lige hilst kort på Jack Jensen, der har bloggen En lejemorder ser tilbage (den er her) – han havde for resten også en rolle i Grotesk. Nej, jeg kan sgu ikke vente til næste års omgang Blodig Weekend. Et virkelig godt initiativ og rent guf for os danske horrorfans. Tak for fire forrygende og blodige filmdage.

– Besøg Blodig Weekend på Facebook HER og eget site HER.
– Læs mine anmeldelser fra DAG 1, DAG 2 og DAG 3.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

BLODIG WEEKEND 2013, DAG 3: Fra grum tortur til fjollet hajtornado

Dario Argento er en af mine helt store favoritter – i hvert fald hans film fra 70’erne og 80’erne. Derfor er det også virkelig cool, at Blodig Weekend har en af hans film på programmet på festivalens tredje dag – mere bestemt hans anden spillefilm, Cat O’ Nine Tails fra 1971. Et mere tilgængeligt fortalt mordmysterie end eksempelvis hans ekspressionistiske mareridt som Suspiria og Inferno fra 1977 og 1980.

Det gør dog hverken filmen mindre kompleks eller mindre forførende end hans mere kulørte eskapader. For med et stilsikkert greb om det flerlagede og grundlæggende spændende krimiplot fører Argento publikum ind i en verden af usikkerhed, mistro og lyssky personager, mens Ennio Morricone står for det stemningsfulde score.

Cat o nine tales Blodig Weekend stills

Man følger den blinde Franco (Karl Malden), en forhenværende journalist, der får færden af et komplot i forbindelse med mordet på en videnskabsmand. Franco slår sig derfor sammen med den ihærdige journalist Carlo (James Franciscus). Sammen forsøger de nu at komme til bunds i mysteriet inden flere dør – inklusiv dem selv.

De to udgør en både medrivende og mindeværdig duo, mens Francos lille niece Lori (Cinzia De Carolis) bringer fin uskyld ind i det farlige plot. En på mange måder fremragende thriller, eller giallo, som italienerne har døbt denne genre af krimifilm fra 1960’erne og frem – med netop Argento som en af genrens bannerførere.

The Cat O’ Nine Tales, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Med Marina de Vans mørke thriller Dark Touch kom der traumer, ensomhed og underspillede toner af overgreb i spil. Historien er centreret om den fåmælte 11-årige pige Neve (Missy Keating), der overlever en mystisk og brutal massakre på sin familie. Her er dog ikke tale om gerningsmænd i gængs forstand, men en massakre forårsaget af uforklarlige, overnaturlige kræfter.

Neve er den eneste, der overlever og hun flytter nu ind hos et omsorgsfuldt nabopar. Men de mystiske begivenheder synes at forfølge Neve, der er mere involveret i massakren end politiet har øje for. Nej, det er ikke en spoiler at nævne, at filmen har et slægtskab med Brian De Palmas telekinetiske coming of age-klassiker Carrie.

Dark Touch Blodig Weekend stills

For med overnaturlige elementer og familiedrama forenet, får tematikker som barndom, hævn og usikkerhed liv gennem Neves indre konflikter, der manifesterer sig på dødbringende vis, mens omverdenen ser uforstående til. Filmen bliver dog en anelse repetitativ, mens finalen er unødvendig bombastisk. Men med sit formfuldendte univers og velkomponerede billeder en det absolut en smuk oplevelse.

Filmen savner dog en smule nuancer samt mere psykologisk dybe, mens balancen mellem eksplicit gru og dystert drama heller ikke helt lykkedes. Og selvom jeg ikke blev videre følelsesmæssigt involveret i Neves kamp, er det på bundlinjen en ganske fin oplevelse, der kun er med til at forsøge min angst for børn.

Dark Touch, 3/6:3_6 - stars_LILLE

Blodig Weekend byder selvfølgelig også på vampyrer – og de mere sexede af slagsen. For med Xan Cassavetes’ delvist vellykkede Kiss of the Damned møder man vampyren Djuna , der falder pladask for forfatteren Paulo. Og inden man får set sig om, er de to endt i kanen og Paulo forvandlet til vampyr. Bum. Du ved, udødelig kærlighed og den slags – og heldigvis milevidt fra gummivampyrerne i Twilight.

kiss of the damned

Men da Djunas mere løsslupne søster Mimi dukker op, begynder problemerne at melde sig. Hun er nemlig modsat Djuna i følelsernes vold og ikke til at holde styr. Man skal dog ikke hænge sig så meget i det løse plot. Filmen fungerer mere som et karakterstudie og portræt af livet som vampyr, der lever igennem et smukt og stemningsfuldt billedsprog, mens lydsiden sitrer af klassisk musik.

Desværre trækker svage præstationer fra vampyr-trekløveret ned i oplevelsen, hvor forelskelsen mellem Djuna og Paulo heller ikke bliver helt troværdig. Men som en visuelt besværende oplevelse med sanselige vampyrbid, sex og blod, der tør tage sig tid til at fortælle sin historie, klarer Kiss of the Damned skærene, selvom filmen altså ikke fænger helt så meget som den er smuk.

Kiss of the Damned, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Fuck yes, festivalens næste film var en vaskeægte omgang tortur. For filmen, der ellers bærer den børnevenlige titel Daddy’s Little Girl, var bestemt ikke for børn. En brutal hævnfilm lige efter bogen, hvor en far finder frem til gerningsmanden, der slog hans 6-årige datter ihjel. Ja, du gættede rigtigt – farmand finder værktøjskassen frem.

Men inden torturen sætter ind, følger man farens nedtur og hvordan venner og familie håndterer tragedien. Et drama, der fungerer godt, blandt andet fordi Michael Thomson som faren får fat i de rigtige følelser. Desværre går nærværet og et følelsesmæssigt engagement fløjten, når først volden overtager.

daddys little girl 02

For fra at have været sårbar, sympatisk og relatererbar, vender faren på en tallerken, når først han har fastspændt gerningsmanden på sit torturbord. Han mister troværdighed og slår over i at levere kække one-liners, mens der skæres fingre af og trækkes tænder ud på morderen. Filmens ellers alvorlige tone afløses af en sorthumoristisk, hvilket suger noget af luften ud af den ellers grumme tortur-ballon.

For ja, det ér grumt – men desværre ikke grumt nok. Og når torturen ikke har følgeskab af følelser eller karakterer med mere dybde, bliver det også en mindre medrivende omgang hævn at være vidne til. Men hey, man går sgu ikke helt galt i byen med en film, hvor en gut får stukket pigtråd op i røven.

Daddy’s Little Girl, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Dagens sidste film var den meget omtalte Sharknado – en af festivalens tre film, der vises i CinemaxX. Her foldede filmen sig fjollet ud på et stort lærred i en godt fyldt sal med engagerede publikummer – de optimale forhold for en film, der handler om hajer, der suges op i tornadoer og regner ned over Los Angeles, hvor de mæsker sig i sagesløse ofre. Ja, den er god nok – og ja, en af hajerne kløves i to med en motorsav.

Filmen var oprindeligt lavet til TV af selskabet The Asylum, der er berygtet for at lave billige pendanter til Hollywood-blockbusters – du ved, Transmorphers i stedet for Transformers og så videre. Sharknado brillerer således med adskillige håbløse effekter, mens afviklingen af den tåbelig præmis og action-scenerne mildest talt er hjælpeløs. Hollywood-skiltet bliver da også meget symbolsk smadret undervejs.

Sharknado Blodig Weekend stills

Klipningen er jammerlig, skuespillet tvivlsomt og timing i leveringen af one-liners fraværende. Man kan altså ikke andet end at se vantro til, når Ian Ziering leder an i løjerne – ja, Steve Sander fra Beverly Hills 90210. Han spiller helten Fin og leverer sin rolle helt straight – hvilket han faktisk gør overraskende godt, til trods for det jammerlige manuskript. Ja, han har sgu stadig sin del af karisma

Med fred med filmens ubehjælpsomhed, for den skal bare underholde, og det gør den også med jævne mellemrum. Men tempoet halter en smule, den mangler flere opfindsomme scener og mere mindeværdig karakterer. Men Sharknado har en ofte charmerende uskyldighed over sig samt en barnlig logik, der er med til at hjælpe dette train wreck af en katastrofefilm igennem sine katastrofale 86 minutter.

Sharknado, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

– Besøg Blodig Weekend på Facebook HER og eget site HER.
– Læs mine anbefalinger og få et overblik over Blodig Weekend HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.