Top 10 – de bedste film fra 2013

De 10 bedste film fra 2013 samt det store filmiske tilbageblik: 2013 har været et virkelig godt filmår med mange fremragende filmoplevelser. Fra buldrende blockbusters til intense dramaer og originale komedier samt skræmmende gys og monstrøs science fiction. Det har derfor i udpræget grad været svært at sammensætte dette års top 10 med de bedste film fra 2013.

Jeg kigger derfor også tilbage på året mere generelt og peger på en række film, der har været med til at tegne filmåret, der er gået. Jeg fremhæver selvfølgelig også højdepunkter fra filmfestivalerne CPH PIX og Blodig Weekend. Listen og de øvrigt omtalte film inkluderer kun titler, der har haft dansk biografpremiere i 2013.

1) THE WORLD’S END (instr. Edgar Wright)
Edgar Wrights sidste del i Three Flavours Cornetto-trilogien sprutter af energi og overskud. Simon Pegg og Nick Frost leder veloplagt an i science fiction-komedien, der forener pub crawl og Jordens undergang. Det er vittigt, velskrevet og ikke mindst helt forrygende morsomt. Min anmeldelse.

world's end top 10

2) GRAVITY (instr. Alfonso Cuarón)
Vægtløs og med bankende hjerte sendes man ud i verdensrummet med George Clooney og Sandra Bullock, hvor en rutinemæssig mission ender katastrofalt. En pokkers intens film, der med et fast greb om dramaet udfolder sin medrivende og åndeløst smukke historie. Min anmeldelse.

Gravity top 10

3) PIETA (instr. Kim Ki-duk)
Sydkoreanske Kim Ki-duks smertelige og smukke Pieta er en voldsom oplevelse om et komplekst forhold mellem den kyniske Gang-do og en kvinde, der påstår at være hans mor. Tematikker som hævn, forladelse, synd, vold, afsavn og kærlighed væves elegant sammen i det intense drama.

Pieta 02 top 10

4) THE MASTER (instr. Paul Thomas Anderson)
I årene efter 2. Verdenskrig følger man forholdet mellem en megalomanisk kultleder og hans fordrukne protegé – Philip Seymour Hoffman og Joaquin Phoenix i pragtpræstationer. En film, der bugter sig gennem sin fascinerende historie om kærlighed, ensomhed og religion. Min anmeldelse.

Master top 10

5) NYMPHOMANIAC (instr. Lars von Trier)
Lars von Trier er en drillesyg mand, der leger med sit publikum. Det er også tilfældet med hans seksuelle dobbeltdækker Nymphomaniac. En fire timer lang rejse gennem en kvindes seksuelle eskapader. Et fascinerende bæst af en film om ensomhed og afhængighed. Min anmeldelse.

Nymphomaniac top 10

6) PACIFIC RIM (instr. Guillermo del Toro)
Medrivende, kulørt og spektakulær underholdning med gigantiske monstre i kamp med enorme menneskestyrede robotter. Et buldrende og berusende science fiction-kick, der slipper fantasien løs og strækker tyngdeloven til sit yderste. Min anmeldelse.

pacific rim top 10

7) MUD (instr. Jeff Nichols)
I dette Mississippi-beskidte coming of age-drama støder to 14-årige knægte på den mystiske Mud, spillet med liv og død af Matthew McConaughey. Trekløverets umage venskab afføder et både rørende, ærligt og nærværende drama om barndom, kærlighed og venskab. Min anmeldelse.

Mud top 10

8) THE CONJURING (instr. James Wan)
Et særdeles olmt hauted house-gys om en familie, der flytter ind i et afsidesliggende hus, som gemmer på en dyster fortid. Det går dog alt for sent op for familien, og så står den ellers på den ene skræmmende scene efter den anden med lyde i mørket og eksplicit gru. Min anmeldelse.

Conjuring top 10

9) DJANGO UNCHAINED (instr. Quentin Tarantino)
Seksløbere, cowboyhatte og fjogede Ku Klux Klan-medlemmer anno 1858. Tarantino går all in på westerngenren med et voldeligt og vittigt ridt ud over prærien med dusørjægerne Jamie Foxx og Christoph Waltz, mens Leonardo DiCaprio støder til som slesk satan. Min anmeldelse.

Django Unchained top 10

10) ELYSIUM (instr. Neill Blomkamp)
Der lukkes op for godteposen af flot fremtidslir og heftig action i denne dystopiske sci fi-basker. Her tegnes skellet mellem rig og fattig skarpt op, mens en desperat Matt Damon iført kropsforstærkende skelet forsøger at klare ærterne med rumpistoler og de bare næver. Min anmeldelse.

Elysium top 10

Disse film skulle du også have set i 2013
Jeg lister i år også en række andre film, ganske enkelt fordi, at 2013 bød på så mange gode filmoplevelser. Langt fra alle titler var dog tæt på at nå min top 10, men det er alle film, der har været med til at gøre 2013 til et skønt filmår. Så skulle du have misset nogle titler, kan du fint bruge denne gennemgang som en tjekliste. Klik på titlerne for mine anmeldelser.

Andre nævneværdige film fra 2013 – del 1
Nicolas Winding Refns helt meditative Only God Forgives var tæt på at nå min top 10 og Silver Linings Playbook var et morsomt og rørende drama om kærligheden og at turde give slip på fortiden. The Place Beyond the Pines tog sin fortælling ad uventede veje, mens man blev i godt humør af Frances Ha, og så sitrede kærligheden i Blue is the Warmest Color. Woody Allen serverede en depressiv Cate Blanchett i Blue Jasmine og Steven Spielberg tog tålmodig hånd om Lincoln i Lincoln.

Top 10 boblere del 1

Osama bin Laden blev jagtet i Zero Dark Thirty og livet spændte ben for Marion Cotillard i Smagen af rust og ben, mens mænd og kvinder blev sat drilsk i scene i Don Jon. Thrilleren Prisoners satte hævntørsten i gang, mens der blev slået hekse ihjel i Witch Hunters og This is the End gjorde Jordens undergang sjov. Ridley Scott var ond med The Counselor og Ben Stiller veloplagt i The Secret Life of Walter Mitty, mens der var smæk på eventyret i The Hobbit: The Desolation of Smaug.

Andre nævneværdige film fra 2013 – del 2
2013 bøde også på flere store blockbusters, hvor blandt andet Tom Cruise fløj rundt i fremtiden i den smukke Oblivion, mens der var rumræs i Star Trek – Into Darkness og Superman gik til stålet i Man of Steel. Tom Hanks var på pirat-røven med Captain Phillips og så var der lykkepiller på spil i Side Effects, mens Danmark fik sin egen superhelt med Antboy. Pixar leverede den forrygende prequel Monsters University og James Wan gøs med Insidious 2, mens Denzel Washington drak flyversjusser i Flight.

top 10 boblere del 2

Hushpuppy var barnlig virkelighedsflugt og Ghibli-studiet leverede sød animation med Oppe på valmuebakken, mens der også var sød animation i Vilde Rolf. Anthony Hopkins gav liv til mesterinstruktøren Hitchcok i Hitchcock og eventyret fik vind i sejlene med Kon-Tiki. Tim Burton leverede veloplagt stop-motion med Frankenweenie og Ender’s Game sendte publikum medrivende ud i verdensrummet.

Bredtfavnende filmoplevelser på CPH PIX 2013
Jeg nåede små 29 titler på dette års CPH PIX, der igen i år var en både bredtfavnende og spændende festival at gå i kødet på. Det bevidner nedenstående gennemgang af nogle af festivalens bedste filmoplevelser også om.

David Cronenbergs søn, Brandon Cronenberg, stod for den kropsmuterende Antiviral, mens der var forstadsgys med Citadel og indisk vanvid med Miss Lovely. Min personlige favorit, japanske Sion Sono, leverede rørende atomkatastrofe med The Land of Hope, Takeshi Kitano stod for det cool gangsterdrama Outrage Beyond og mesteren Terrence Malick var tilbage med den smukke To the Wonder.

Top 10 PIX 2013

Don Coscarelli syrede ud med John Dies at the End, mens den poetisk fabulerende Post Tenebras Lux fascinerede og Harmony Korine leverede bikinier og pistoler med Spring Breakers. Wrong var herligt absurd og Chan-wook Park imponerede med sin kølige Hollywood-debut, thrilleren Stoker, mens kazhakstanske Harmony Lessons forløste et brutalt drama.

Filippinske Brillante Mendoza har lavet fremragende brutale film, men Thy Womb var et afdæmpet og vedkommende drama, mens der var spansk melankoli og fortidsgys med Painless. Den både rørende og morsomme, filippinske Six Degrees of Separation from Lilia Cuntapay fortalte historien om den ældre skuespillerinde Cuntapays stjernedrømme, og så var der kræs for både lydfans og fans af 70’er-horror med den stemningsfulde Berberian Sound Studio.

Skræmmende gode filmoplevelser Blodig Weekend 2013
For andet år i træk blev der åbnet op for grusomhederne med den københavnske genrefilmsfestival Blodig Weekend, der løb fire dage med visninger primært i Cinemateket i Filmhuset, mens der i år også var en håndfuld visninger i CinemaxX.

Blandt de bedste oplevelser var det blodspruttende og veloplagte remake Evil Dead, et gensyn med min personlige favorit, italienske Dario Argentos fremragende thriller Cat O’ Nine Tails fra 1971, mens antologigyset V/H/S 2 gav los med gys og splat. Børn gik i krig i I Declare War, mens The Battery stod for en stemningsfuld zombieapokalypse og den italienske thriller Forbidden Photos of a Lady Above Suspicion fra 1970 udfordrede underbevidstheden og virkeligheden.

Top 10 Blodig Weekend 2013

Det amerikanske remake We Are What We Are leverede dystre familiehemmeligheder i en vellykket genfortolkning af den mexicanske original og den fjollede Sharknado var herligt dum og forglemmelig underholdning, mens der var VHS-nostalgi med dokumentaren Adjust Your Tracking samt medrivende action med den sydkoreanske skyskraber-katastrofefilm The Tower.

En række film, der skuffede i 2013
På samme måde som man kan blive positivt overrasket over en film, på samme måde skuffes man også gang på gang af film, der ikke indfrier forventningerne. Dem var der desværre også flere af i 2013. Gangster Squad så med sit forrygende cast ud til at være en sikker vinder, men viste sig at være en flad stiløvelse og så skuffede Juan Antonio Bayona med katastrofefuseren The Impossible, mens zombieromancen Warm Bodies forblev uinteressant.

Top 10 skuffelser 2013

Sam Raimi for vild med den kulørte Oz the Great and the Powerful, mens The Matrix-søskendeparret rodede rundt med Cloud Atlas og Tom Hooper efterlod mig følelseskold med Les Misérables. Michael Noer nåede aldrig vellykket i mål med Nordvest, mens Iron Man 3 blot larmede og The Great Gatsby forblev overflade. Jeg forsøger at opretholde troen på M. Night Shyamalan, men hans pinligt ringe After Earth skød atter håbet i sænk.

Gore Verbinski og Johnny Depp famlede rundt med The Lone Ranger og Sofia Coppola forløste ikke rigtigt potentialet i The Bling Ring. Brad Pitts zombiebasker World War Z var en tam affære, mens Spies & Glistrup var en fesen fest, komedien The Heat var komisk træthed i tomgang og desværre gik det ikke Michael Bay særligt godt med den pumpede Pain & Gain.

De forsømte film fra 2013
Selvom jeg gerne ville nå det hele, er der igen i år titler, jeg ikke har fået set. Det råder jeg bod på i 2014. Blandt titlerne, jeg ser frem til at få indhentet er The Sessions, The Way Way Back, Den store skønhed, Before Midnight, The Grandmaster, Rush, Riddick, Pitch Perfect, The Broken Circle Breakdown, Escape Plan, Mit Liv med Liberace og Prince Avalanche.

– Læs også mine top 10-lister for 2009, 2010, 2011 og 2012.
– Læs om alle mine filmoplevelser på CPH PIX 2013 HER.
– Læs om min gang på Blodig Weekend: DAG 1, DAG 2, DAG 3 og DAG 4.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

CARRIE (1976): Brian De Palmas gyserklassiker holder stadig

EN KLASSIKER DU SKAL SE: I horrorgenrens store ABC finder du Brian De Palmas overnaturlige gyser Carrie fra 1976. Den er netop udsendt på Blu-ray her i landet, så nu har du ingen undskyld for ikke at få set den – eller genset. Ja, glem alt om det fesne remake, for originalen overgår genindspilningen med mange mil.

Filmen er baseret på Stephen Kings bog af samme navn fra 1974 og hører, som du nok har regnet ud, til en af de absolut bedste King-filmatiseringer. En film, der bag gyset og gruen er en nærværende coming of age-historie om det at blive selvstændig, finde sig selv og komme overens med sine følelser i den svære overgang til de voksnes rækker.

carrie 1976 original 03

Filmen følger den skrøbelige, 17-årige Carrie. Hun bor sammen med sin dominerende og religiøst fanatiske mor, der holder hende under skarpt opsyn. Så det der med drenge og fester, kan hun godt glemme alt om. Men bag Carries nervøse ydre ulmer vreden og ukontrollerede følelser, der lidt efter lidt manifesterer sig som telekinesiske kræfter – altså evnen til at flytte ting ved tankens kraft.

Dramaet optrappes således i takt med, at Carrie forsøger at styre sine følelser og de farlige konsekvenser af hendes overnaturlige evner, der når grufulde højder i filmens intense finale, hvor billedet af en blodtilsølet Carrie er blevet ikonisk. Et drama, der nuanceret og nærværende skildrer en piges tumulte indre konflikter, hendes kamp med sin terroriserende mor og en omverden, der ikke forstår hende.

carrie 1976 original 01

Sissy Spacek er fænomenal i titelrollen, både sårbar og stærk. Hun bærer med andre ord fornemt både uskylden og naiviteten samt vreden og hævntørsten. Den overbeskyttende mor spilles med skræmmende resonans af Piper Laurie, mens man finder William Katt, Amy Irving, Nancy Allen og John Travolta i rollerne som medstuderende.

Ja, Brian De Palmes Carrie er lige så relevant og lige så rørende, skræmmende og gribende her knap 40 år efter sin biografpremiere. En film, der velfortjent er at finde på listen over must-see skrækfilm, og film i det hele taget. Blu-ray-udgivelsen byder desuden på to fine dokumentarer, der blandt andet ser på filmens cast og overførelsen fra bog til film (43 min. og 42 min.). God fornøjelse med denne klassiker, du skal se.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Carrie (1976), Blu-ray | En klassiker du skal se”]
carrie 1976 original cover

Originaltitel: Carrie, USA, 1976
Release: d. 10. oktober 2013
Instruktion: Brian De Palma
Medvirkende: Sissy Spacek, Piper Laurie, William Katt, Amy Irving, Nancy Allen, John Travolta m.fl.
Spilletid: 1 time 38 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

THE WIZARD OF OZ, 1939: En eventyrlig klassiker fylder 75

EN KLASSIKER DU SKAL SE: Selvom man måske ikke har set Victor Flemings udødelige klassiker The Wizard of Oz fra 1939, er det de færreste, der ikke kender eventyret om Dorothy, der ender i det farvestrålende eventyrland Oz, hvor hun følger the yellow brick road, møder et fugleskræmsel, en tinmand og en løve samt den onde heks og hendes flyvende aber. Men hvis du ikke har, så få den set – den er ret så vidunderlig.

Filmen fylder 75 år (godt nok først til næste år) og i den forbindelse er den blevet udgivet på Blu-ray – og det har været et i den grad eventyrligt gensyn. Udgivelsen indeholder både filmen i sin almindelige udgave samt en 3D-version. Hertil kommer, at udgivelsen er spækket med både grundigt, interessant, informativt ekstramateriale som fans af filmen og ja, alle andre kan dykke ned i.

wizard of oz 1939 02

Filmen er baseret på L. Frank Baums The Wonderfuld Wizard of Oz fra 1900, der siden desuden er blevet filmatiseret op til flere gange og har affødt en række efterfølgere samt andre film, der er baseret på Baums bøger om Oz. Det er dog fortsat filmen fra 1939, der er den mest populære og udbredte filmatisering af eventyret.

En film, der er blevet en del af vores kulturelle bevidsthed og flittigt refereres til i populærkulturen. Alle kender eksempelvis replikken ”Toto, I’ve a feeling we’re not in Kansas anymore.” – og har sikkert også hørt den genbrugt eller modificeret op til flere gange i andre sammenhænge. Herudover er der blandt andet også Dorothys glimtende, røde sko og ikke mindst Judy Garland i filmens hovedrolle, der synger den ligeså kendte Somewhere over the Rainbow.

wizard of oz 1939 01

Blu-ray-udgivelsen gengiver den farverige billedside skarpt og smukt med klare farver, indtagende detaljegrad og fornemme nuancer. Lydsporet er ligeledes en ubetinget fornøjelse, hvor både filmens sange samt replikker og øvrige lydbillede går klart, velbalancere og dynamisk igennem. Imponerende taget filmens alder i betragtning.

Udgivelsen rummer to skiver, hvor man finder en solid omgang ekstramateriale. Blandt andet et kommentarspor med både filmeksperter og skuespillere fra filmen, en over time lang dokumentar om filmens tilblivelse, flere korte indslag om blandt andet skuespillerne og deres roller, radioprogrammer om filmen med meget mere. Her er altså meget at dykke ned i. Så har man ikke allerede filmen i samlingen, er dette en kærkommen mulighed, mens en dvd også fint kan opgraderes til Blu-ray. [tabgroup][tab title=”The Wizard of Oz | Blu-ray-udgivelse”]
wizard of oz cover

Originaltitel: The Wizard of Oz, USA, 1939
Release: d. 8. oktober
Instruktion: Victor Fleming
Medvirkende: Judy Garland, Frank Morgan, Ray Bolger, Bert Lahr, Jack Haley, Billie Burke, Margaret Hamilton, Charley Grapewin, Clara Blandick m.fl.
Spilletid: 101 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Q&A med filmskaberen J.J. Abrams

I forbindelse af udgivelsen af J.J. Abrams Star Trek Into Darkness bringer Filmskribenten en Q&A med instruktøren om arbejdet med filmen, hvor han både kommer omkring om store budgetter, Star Trek-castet og hemmelighedskræmmeri.

Filmskribenten: Nu hvor du rebootede Star Trek-universet med din film fra 2009, hvilke tanker gjorde du dig så i forbindelse med at skulle vende tilbage til universet?

Abrams: Det er ofte sådan med sequels, at man går ud fra, at man som publikum også har set den forrige film. Så man er på en måde nødt til at arbejde på at forny engagementet, hvis du forstår. På den måde kan man sige, at vores tilgang til at lave Star Trek Into Darkness, var som at skulle lave en helt ny film, uden at tænke, det var nødvendigt at have set den første. Det var nøglen, om man så må sige. Så hvis man eksempelvis ikke er fan af Star Trek-universet – eller aldrig har set noget af det, du ved, tv-serierne og filmene – så fungerer denne også for dig. Det håber jeg i hvert fald.

Filmskribenten:
Var der andre udfordringer i forbindelse med filmen?

Abrams: Man kan sige, at denne film er meget større end den første. Vi kiggede for eksempel på dobbelt så mange locations, som vi gjorde på den forrige film. Udfordringen var også, hvordan vi brugte pengene fornuftigt – du ved, bare fordi man har et stort budget, har man aldrig penge nok, ha ha. Det er helt sindssygt hvor dyre sådanne film er. Men vi sluttede faktisk før den planlagte tidsplan og holdt os indenfor budgettet.

star trek into darkness q&a 02

Filmskribenten: Nu har filmen jo i mine øjne en ret cool skurk og jeg synes, at Benedict Cumberbatch er virkelig god. Men hvordan vil du beskrive skurkerollen?

Abrams: Det, der i mine øjne gør denne skurk så god er, at hvis du spørger ham, hvem skurken er – altså Benedicts karakter – så vil han aldrig pege på sig selv. Han ser ikke sig selvom som skurken, men er helt rationel og ærlig, både overfor sig selv og publikum, om hvad hans mål er – uanset om man så måtte være uenig med hans mål og metoder at opnå dem på.

Filmskribenten:
Star Trek har en enorm fanbase, så tørsten efter at følge med i tilblivelsen af sådan en film er jo enorm – og der er jo også mange mennesker involverede i produktionen. Så hvad gør du for, at der ikke slipper noget ud?

Abrams: Haha, jeg gør bare mit for ikke at besvare spørgsmål fra journalister som dig. Men det er klart, at jeg informerer crewet og de medvirkende om, at vi holder kortene tæt ind til kroppen. Vi vil jo i vidt mulig udstrækning  bevare overraskelserne til publikum. Mere konkret sørger vi blandt andet for ikke at uddele manuskriptet til højre og venstre. Som du måske ved, så skrev jeg et Superman-manuskript for nogle år siden, og det blev anmeldt før filmen overhovedet blev lavet. Det stoppede produktionen, og var en katastrofe. Her lærte jeg min lektie. Du ved, vi laver jo ikke manuskripter, som folk skal se, men vi laver film, der skal ses.

star trek into darkness q&a 03

Filmskribenten: Men for lige at vende tilbage til selve filmen, hvordan vil du så beskrive dens tone? Vil du sige, at den er mere dyster end den første?

Abrams: Man kan sige, at filmen aldrig slipper sin menneskelighed og humor. Men det er jo grundlæggende en fortælling om familie – altså blandt andet crewet ombord på Enterprise – så på den måde er der også meget på spil. Der er så at sige vigtige, menneskelige relationer mellem karaktererne. Alle har fra starten en helt personlig mission, eller rejse foran sig. Angående om filmen er mere dyster, så kan man måske sige, at den muligvis dystre tone mere er personlig og indadvendt, end gældende for den overordnede fortælling.

Filmskribeneten:
Nu vi taler om filmens karakterer, hvordan vil du så beskrive dit forhold til dem – og er der en, du bedst kan relatere til?

Abram: Jeg elsker alle sammen. Selvfølgelig. Men jeg har for eksempel aldrig været lige så intelligent eller logisk tænkende som Spock, og heller ikke lige så kvik som Kirk. Jeg er dog heller ikke hverken Chekov, Bones eller Sulu. Men ja, jeg forstår dem alle sammen. Hvem de er og hvorfor de handler, som de gør – selvom, der ikke lige er en, jeg kan spejle mig selv i hundrede procent.

Filmskribenten: Nu er der jo et fast cast fra den første film, der går igen i Star Strek Into Darkness. Men der er også nye ansigter, så som Benedict Cumberbatch. Hvordan har det fungeret at skulle inddrage nye skuespillere på holdet?

Abrams: Det kan godt være noget af en opgave for en skuespiller at skulle indgå i et allerede etableret hold. Men med Benedict, eller for den sags skyld Alice Eve og Peter Weller, var det en smertefri forøgelse, både for mig, men også for dem. De blev hurtigt en del af familien, så at sige. Og jeg elsker Benedict, både i filmen, men også som person, hvilket er en hjælp, når man skal arbejde så tæt sammen.

star trek into darkness q&a 01

Filmskribenten: Som du nævnte tidligere, er Star Trek Into Darknees en væsentlig større film end sin forgænger. Er der noget du har lært af den første film, som du kunne bruge her i anden omgang?

Abrams: Helt grundlæggende forsøger jeg som filmskaber at lære mere om faget, og da jeg jo har arbejdet meget med tv, er også det at tænke filmisk, noget jeg hele tiden forsøger at blive bedre og bedre til. Men ja, der er klart ting, jeg ville ønske, jeg havde gjort i den første film. Det fik jeg så mulighed for at gøre med denne opfølger, hvilet har været sjovt og givende – både personlig, men også rent fagligt.

Filmskribenten:
Nu du nævner dit arbejde med tv, så har du jo mange forskellige projekter kørende på samme tid. Hvordan balancerer du alle disse forskellige projekter?

Abrams: Nu arbejder jeg heldigvis sammen med nogle virkeligt hårdtarbejdende mennesker, der er rigtig gode til det, de gør. For mig er fordelen ved det blandt andet, at jeg føler, der også er plads for mig til hele tiden at blive en bedre producent, forfatter og historiefortæller. Men en af de ting, der gør, at jeg kan bevare en vis balance i mit arbejde er, at jeg hver dag kommer hjem til min familie. Du ved, mine børn og kone. Hun er desuden den mest brutalt ærlige person, jeg nogensinde har mødt. Så det er noget, jeg sætter stor pris på.

Filmskribenten: Jamen, det er jo et meget fint at ende interviewet i familiens skød. Tak for din tid – jeg glæder mig til at følge dit arbejde fremover.

Star Trek Into Darkness udkommer på Blu-ray og dvd den 10. oktober. Følg med her på sitet, hvor Blu-ray-udgivelsen vil blive anmeldt.

star trek into darkness q&a 04

MAD MAX TRILOGY: Med Mel Gibson ud på de støvede veje

Endelig er de tre Mad Max-film landet på Blu-ray her i landet, så det skal blive godt med et gensyn med Mel Gibson som den rå Max Rockatansky og alle de brutale bad guys, der væbnet til tænderne ræser rundt i deres vanvittige køretøjer. Det er år siden jeg har set de postapokalyptiske film, så det bliver spændende at se om de kan leve op til minderne.

Den første film, der blot lyder titlen Mad Max er fra 1979 og er som alle tre film en australsk produktion med George Miller som instruktør – han delte dog instruktørstolen med George Ogilvie på den tredje film. Mad Max var desuden hans spillefilmsdebut og blev i sin tid blandet modtaget, men har siden fået kultstatus og en plads i mange filmfans hjerter.

Mad Max collection 02

Bare to år efter i 1981 var en efterfølger klar – Mad Max 2 eller The Road Warrior om man vil. Igen må Mel Gibson som enspænderen Max op imod en flok grumme banditter, der i denne omgang truer et lille samfund. Igen indtager Mel Gibson den ikoniske rolle iklædt lædertøj med sin hund ved sin side og en oversavet shotgun i hånden.

Man finder blandt skurkene også karismatiske Kjell Nilsson som den muskuløse og gladiatorhjelmsklædte The Humungus samt ikke mindst en psykopatisk Vernon Wells som Wez med rød hanekam og galskab i øjnene. Filmen blev en klar kommerciel succes, så der måtte jo komme endnu en opfølger.

Mad Max collection 01

Således havde Mad Max Beyond Thunderdome premiere fire år senere i 1985. Her finder man blandt andet Tina Turner – ja, Tina ’Simply the best’ Turner i rollen som den rå og amazon-lignende Aunty Entity – lederen af Bartertown, der er et samfund midt i ødelandet som Max kommer til at gøre bekendtskab med.

George Miller har ikke siden lavet film, der kommer i nærheden af at få ligeså dedikerede fans som Mad Max-filmene. Han har siden blandt andet instrueret The Witches of Eastwick (1987) og Lorenzo’s Oil (1992) samt i nyere tid de noget mere børnevenlige Happy Feet og Happy Feet Two (2006, 2011). Forude venter dog Mad Max: Fury Road, hvor Miller igen hiver sin populære karakter Max Rockatansky frem – han bliver her spillet af Tom Hardy. Den får premiere næste år og jeg glæder mig.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Mad Max Collection | Blu-ray”]
Mad Max collection cover
Originaltitel: Mad Max (1979), The Road Warrior (1981), Mad Max Beyond Thunderdome (1985), Australien
Release: d. 13. august 2013
Instruktion: George Miller og George Oglivie
Medvirkende: Mel Gibson m.fl.
Spilletid: 93 min., 95 min., 107 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

AFGANGSFILM 2013 / FIKTION: Nyt kuld fra filmskolen vælger den sikre vej

En ny årgang er netop udklækket fra Den Danske Filmskole – og dermed også en flok filmskabere, man forhåbentlig vil stifte bekendtskab med på den danske filmscene i fremtiden. Jeg har set de seks afgangsfilm indenfor fiktion, hvor man præsenteres for både stilsikre og velfortalte 30 minutters kortfilm – men det er også film uden de store overraskelser. Det er historier, man har set før, hvor der kredses om temaer som familie, tilhørsforhold og ensomhed.

Men selvom der spilles med sikre kort, kan man ikke tage fra filmene, at de fungerer godt som små afsluttede fortællinger, der desuden alle er hårdværksmæssigt stærke – ja, de ser flotte ud og lyder godt. Men de uforudsigelige bump på vejen er det desværre småt med. Professionalismen brænder igennem, men modet til at teste mediet og fortællingens rammer af er svær at få øje på.

en maler

En maler (instr. Hlynur Pàlmason)
I Hlynur Pàlmasons En maler mere end titter noget af den vildskab og det vanvid frem, der ellers mest glimrer ved sit fravær på årgangen. Her drejes en fandenivoldsk fortælling om en selvoptaget maler, der i pagt med naturen skaber sin kunst, men som samtidig er endt op med at skubbe alle fra sig. Men da en af hans sønner tropper op, konfronteres han med sin egen utilstrækkelighed – både som far, men også som et menneske, der har svært ved at bevare en vedvarende relation til andre end sig selv.

Det er fortalt med skarp sort humor, hvor den egocentriske kunstner i skikkelse af en ilter Ingvar Eggert Sigurðsson spiddes med både vid og dramatisk flair. Og selvom Paul Thomas Anderson og især hans There Will Be Blood mere end spøger i kulissen, hvilket den til tider minimalistisk skramlede lydside vidner om samt den ensomme hovedkarakters slidsomme kamp med sig selv og elementerne, er det en film med personlighed og råstyrke, hvilket de betagende billederne fotograferet med poetisk tæft af Maria von Hausswolff blot understreger.

association of joy

The Association of Joy, (instr. Amanda Kernell)
Humor er også et vigtigt element i Amanda Kernells satiriske The Association of Joy, hvor danskernes trang til at købe sig fri af dårlig samvittighed med sponsorbørn og et medlemskab i Børnefonden tages et skridt videre. Det barnløse overklassepar Charlotte og Mads får her fløjet den thailandske teenager Joy til Danmark, hvor hun skal indgå i Charlottes uddannelsesprojekt, der dog nok mest af alt er et forsøg på at udfylde det tomrum og den ensomhed, der runger i det velindrettede hjem.

Der er således lagt op til et skævt kultursammenstød og en hudfletning af overfladisk, dansk næstekærlighed. Scenariet afføder da også flere absurde og morsomme scener, hvor særligt Ida Dwinger med deadpan-gestik får udstillet den hult klingende godhed. Humoren fungerer altså ofte fint, men satiren og karaktererne forbliver noget unuancerede, hvilket gør det svært for rigtige følelser og fornemmelsen af andet end karikaturer at trænge igennem og give tyngde til satiren og den i grunden alvorlige og relevante tematik.

spidse albuer

Spidse albuer, blødende knæ (instr. Karoline Lyngbyes)
Så kommer man i instruktør Karoline Lyngbyes Spidse albuer, blødende knæ noget bedre ind på livet af den 15-årige Julie, der tumler med sine forældres skilsmisse samt gængse teenagekvaler – ja, blandt andet den klassiske ’ikke rigtigt voksen, ikke rigtigt barn’-problematik. Og da hendes storesøster planlægger at rejse til England med sin kæreste, kommer der for alvor røre i parcelhuset. Julie har nemlig ikke sådan tænkt sig at lade sin søster rejse væk – som også hendes far forlod familien – så hun forsøger med sin Lolita-list at komme ind på livet af søsterens kæreste.

Det lykkedes på indtagende vis at skildre en frustreret teenager – ikke mindst takket være Coco Hjardemaal i hovedrollen. Hun rummer som Julie både uskyldigheden og naiviteten, men er samtidig beregnende og selvbevidst. Filmen er desuden fornemt fotograferet af Lis Dyre, der giver forstadsmiljøet en sart poesi, det uden at give afkald på virkeligheden. Så selvom et par af filmens dramatiske højdepunkter ikke kommer helt troværdigt i mål, er her tale om en velafstemt fortælling med et godt greb om en teenagepiges kvaler.

flokken

Flokken (instr. Klas Marklund)
Ungdommen og dens dramatisk potente materiale er også i centrum med Klas Marklund Flokken. Her gælder det dynamikken og hierarkiet hos en gruppe unge drenge. Her får outsideren Lasse en invitation ind i varmen hos de seje drenge (ja, det er dem med læderjakkerne) efter at han har brilleret på fodboldbanen. Men selvfølgelig er sådan en optagelse ikke uden problemer – og da slet ikke, når man som Lasse har et godt øje til alfahanens pige (ja, blondinen med det søde smil). Således venter den obligatoriske manddomsprøve og nævekamp.

Det er stramt fortalt og med et fint øje for både den selvtillid og usikkerhed sådan en flok drenge rummer – men det er også et noget klichéfyldt billede, der tegnes. Drenge spiller fodbold, har Rambo-plakater på værelset og de seje går med læderjakke. Men som fortælling fungerer filmen, blandt andet i sin skildring af det stammelignende sammenhold i omklædningsrummet. Sonny Lindberg er troværdig og konstant på vagt i rollen som Lasse, mens et rituelt opgør i filmens afsluttende højdepunkt tilføjer det ellers forudsigelige drengedrama en nærmest mytologisk kant.

oasen

Oasen (instr. Carl Marott)
Med Carl Marotts genrebevidste Oasen er vi langt fra drengenes omklædningsrum, men løftes her ind i et helstøbt univers af neon og regnvejr på et lille snusket motel. Her ender den formælte Tom med den smukke Laura og hendes ubehøvlede kæreste efter at have hjulpet dem med deres benzintomme bil. Således er et trekantsdrama på et lurvet motel er sat i spil. Historien fortælles fermt og med et godt greb om sine virkemidler – fra akavet humor, over naiv romance til pulserende thriller. Fornemt.

Jens Andersen bærer den nervøse Tom med både medlidenhed og medynk på sine spinkle skuldre, mens Laura i skikkelse af Danica Curcic bløder op på filmens til tider manglende logik med sin varme og smittende nærvær. Mellem de to opstår ægte og helt rørende kemi, blandt andet i en fin dansescene – mens der med filmens dramatiske og genremæssige kovending halvvejs stables oprigtig spænding på benene og det lækre synthscore forfører på lydsiden.

escort

Escort (instr. Jonas Grum)
Mindre nervepirrende er Jonas Grums ’manden-der-falder-for-luderen’-dramaet Escort. Vi er dog langt fra Pretty Woman, når man her kommer med ind i escort-chaufføren Alex’ bil, hvor Lulu fragtes fra den ene mand til anden. Men forholdet mellem de to udvikler sig til mere end at være rent professionelt. Det er således forholdet mellem de to ensomme sjæle, der er filmens omdrejningspunkt.

Dar Salim og Maria Erwolter udfylder for så vidt fint de to hovedroller, men forholdet mellem dem bliver ikke udviklet nok og sender hermed også noget af troværdigheden til tælling undervejs. Man savner mere nuancerede persontegninger, men i glimt øjnes der rigtige følelser mellem de to. Desværre er de ikke videre interessante karakterer og engagementet i filmen bliver også derefter.

Den Danske Filmskoles afgangsfilm 2013 / fiktion:
En maler
(instr. Hlymur Pálmason) 4/6: 4_6 - stars_LILLE
The Association of Joy (instr. Amanda Kernell) 3/6: 3_6 - stars_LILLE
Spidse albuer, blødende knæ (instr. Karoline Lyngbye) 4/6: 4_6 - stars_LILLE
Flokken
(instr. Klas Marklund) 3/6: 3_6 - stars_LILLE
Oasen (instr. Carl Marott) 4/6: 4_6 - stars_LILLE
Escort (instr. Jonas Grum) 3/6: 3_6 - stars_LILLE

– Besøg filmene her og på Facebook her.
– Bestil din billet til visninger i Dagmar her.
– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

7 fremragende remakes

I forbindelse med premieren på genindspilningen af Skytten, anbefaler jeg 7 fremragende remakes. For selvom der er en klar overvægt af dårlige remakes, så er der også nogle virkelig gode imellem – hvilket jeg må indse i forsøget på at holde mig til kun 7 stykker. Dem prøver jeg så at berolige mig med, når stakken af jammerlige genindspilninger bunker sig op. Du finder min anmeldelse af Skytten her.

INVASION OF THE BODY SNATCHERS (instruktør: Philip Kaufman, 1978)
En urovækkende invasionsfilm, der absolut stadig er leveringsdygtig i medrivende paranoia og olm stemning. En tankevækkende og fængslende historie, hvor udgaven fra 1956 har affødt hele tre genindspilninger – den her omtalte version fra 1978 med blandt andet Donald Sutherland, igen i 1993 og senest i 2007.

invasion of the body snatchers remakes

THE THING (instruktør: John Carpenter, 1982)
John Carpenters remake af The Thing from Another World fra 1951 er en af hans bedste film, en af mine favoritter og ja, en af de bedste skrækfilm nogensinde. En isnende isolationsgyser, hvor både Kurt Russell og publikum får paranoiaen at føle i et sneklædt Antarktis. Intens, spektakulær og atmosfæremættet uhygge.

the thing remakes

THE FLY (instruktør: David Cronenberg, 1986)
David Cronenberg leverer med remaket af 1958-udgaven vammel, tankevækkende og fascinerende body horror for fuld udblæsning. Jeff Goldblum forvilder sig ind i sit eget eksperiment, der løber helt af sporet, hvilket får ham til at miste både øre, næse og mund – bogstavelig talt. Fantastisk og fantastisk klamt.

the fly remakes

HEAT (instruktør: Michael Mann, 1995)
Michael Man gav med Heat en genfortolkning af sin egen L.A. Takedown fra 1989 – og resultatet er en af filmhistoriens mest mindeværdige actionfilm. Ikonerne Al Pacino og Robert De Niro tørner her medrivende sammen med et ben på hver deres side af loven. En smuk opvisning i karakterdrevet og veleksekveret action.

heat remakes

WAR OF THE WORLDS (instruktør: Steven Spielberg, 2005)
Den her har ganske vist delt publikum, men jeg er vild med Steven Spielbergs livtag med invasionsgyset fra 1953. En dyster og storslået omgang science fiction, hvor Tom Cruise forsøger at holde sin familie samlet under et grumt besøg fra det ydre rum. Giv den en chance til, hvis du er en af dem, der har afskrevet den.

war of the worlds remakes

THE DEPARTED (instruktør: Martin Scorsese, 2006)
Ingen er for god til at ville genindspille film. Således tog mesteren Martin Scorsese med The Departed fat på de tre Hong Kong-film i Infernal Affairs-serien. Det endte heldigvis med en forrygende gangsterfilm, der desuden indbragte Oscars for blandt andet bedste film og bedste instruktion.

departed remakes

13 ASSASSINS (instruktør: Takashi Miike, 2010)
Takashi Miikes helt igennem forrygende remake af Eiichi Kudos original fra 1963 leverer i den grad cool, blodig og åndeløst pulserende action. Her foldes det smukke univers flot og stemningsfuldt ud med dragende æstetik og dramatisk klangbund. En omgang yderst potent samurai-underholdning.

13 assassins remakes

Se også:
7 fremragende film om kulter
7 fremragende film om zombier
7 fremragende film med Bruce Willis

7 fremragende film med Bruce Willis

I forbindelse, at John McClane har indtaget biograferne med A Good Day To Die Hard, anbefaler jeg 7 fremragende film med Bruce Willis. En pokkers charmerende actionstjerne, der er god til at sprænge ting i luften og se cool ud, mens han gør det. Du finder min anmeldelse af A Good Day To Die Hard her.

DIE HARD (instruktør: John McTiernan, 1988)
Det er en af de absolut bedste actionfilm nogensinde. Vittig, nervepirrende og leveringsdygtig i flere mindeværdige scener og one-liners, hvor blandt andet ”yippee-ki yay motherfucker” stadig lyder sprødt, når Bruce Willis siger den udødelige replik. En film, der bestemt stadig holder. Hårdt. Død hårdt (get it).

Die Hard Bruce Willis

PULP FICTION (instruktør: Quentin Tarantino, 1994)
”Zed’s dead baby, Zed’s dead,” lyder det køligt fra Bruce Willis, der har sat sig op på sin nye Harley Davidson-motorcykel med sin tøs bag på. Endnu en sikker one-liner i endnu en fremragende film. Han spiller her den aldrende bokser Butch, der har taget imod en røvfuld penge for en fikset kamp. Cool og med benene på nakken.

Pulp Fiction Bruce Willis

TWELVE MONKEYS (instruktør: Terry Gilliam, 1995)
Terry Gilliams dystopiske og post-apokalyptiske Twelve Monkeys er en både fascinerende og medrivende tidsrejsethriller. Bruce Willis bliver her sendt tilbage i tiden for at indsamle viden om en dødelig virus, der har lagt jorden øde. Men hvordan hænger fortid, nutid og fremtid egentlig sammen? Endnu et must-see.

12 Monkeys Bruce Willis

DET FENTE ELEMENT (instruktør: Luc Besson, 1997)
Luc Bessons sprudlende Det femte element er en kulørt omgang science fiction-underholdning med Bruce Willis i front samme med den smukke Milla Jovovich. Han spiller den rustikke taxachaufør, der ved et tilfælde bliver blandet ind i jagten på et magtfuldt våden, der skal holde ondskaben på afstand.

Det femte element Bruce Willis

UNBREAKABLE (instruktør: M. Night Shyamalan, 2000)
Ja ja, M. Night Shyamalans spøgelsesgyser Den sjette sans er også en virkelig fremragende film, men jeg har altid haft et blødt punkt for Unbreakable. Bruce Willis leverer her en mere afdæmpet præstation i rollen som David Dunn – en ikke helt almindelig mand. En både spændende, overraskende og velfortalt thriller.

Unbreakable Bruce Willis

MOONRISE KINGDOM (instruktør: Wes Anderson, 2012 )
Wes Anderson tager os med tilbage til et naivt 1965 og ud på en vindskudt ø i det smukke New England.Bruce Willis spiller her en ensom betjent med hentehår. Ja, han er her langt fra automatvåben som den hårdtslående betjent McClane. Men det er en aldeles fin film, der viser Bruce Willis fra sin mere bløde side.

Moonrise Bruce Willis

LOOPER (instruktør: Rian Johnson, 2012)
Det er unægteligt en fascinerende tanke at kunne rejse frem og tilbage i tiden, hvilket forløses både medrivende og intelligent i den intense tidsrejsethriller Looper. Bruce Willis spiller her en gut, der møder sit yngre jeg og må tage kampen op med mere eller mindre lyssky personer – og ja, sig selv. Fængslende og tankevækkende.

Looper Bruce Willis
Se også:
7 fremragende film om zombier
7 fremragende film om lyssky kulter

7 fremragende film om zombier

Zombier har i efterhånden mange år rejst sig fra graven for at frastøde, underholde og gnaske sig igennem publikum. Genren har bestemt også en umiddelbare visuel appel med sine forgnaskede kranier og blodige headshots. Nu har zombierne igen indtaget biograferne – denne gang med den kærlighedsramte Warm Bodies. I den forbindelse anbefaler jeg en 7 fremragende zombiefilm. Du finder man anmeldelse af Warm Bodies her.

NIGHT OF THE LIVING DEAD (instruktør: George A. Romero, 1968)
Den sultne zombie med åbenstående mavesæk blev bragt til live af George A. Romero med dette sort/hvide mesterværk. Stemningsfuld og grum gru, der stadig holder. Husk også de fremragende efterfølgere, Dawn of the Dead (1978) og Day of the Dead (1985). Romero har fulgt trilogien op med de mindre vellykkede Land of the Dead (2005), Diary of the Dead (2007) og Survival of the Dead (2010).

night of the living dead top liste

RÆDSLERNES GRØNNE Ø (Instruktør: Lucio Fulci, 1979)
Italienske Lucio Fulcis zombie-sjasker Rædslernes grønne ø (aka Zombi 2 aka Zombie Flesh Eaters) er en både bizar og vammel omgang voodoo-splat. Her diskes der blandt andet op med ormebefængte levende lig, bare bryster og den legendarisk kamp mellem en sulten zombie og en glubsk haj (!?!). Ja, det er både vanvittigt og vanvittigt underholdende zombie-sleaze.

zombi 2 top liste

THE RETURN OF THE LIVING DEAD (Instruktør: Dan O’Bannon, 1985)
”Braaaaains…!!!”, lyder det sultent fra zombierne i denne skønne 80’er-film, hvor punkere fester på en kirkegård, regnen siler fareturende ned og de døde rejser sig muddertilsølet fra gravene. Tilsæt videre en afgnavet zombie-afhøring, en nøgen punker-tøs samt et herligt synth-score og du har The Return of the Living Dead – eller Ligene er ligeglade, som er den oprindelige danske titel.

return of the living dead top liste

RE-ANIMATOR (instruktør: Stuart Gordon, 1985)
Her er ikke tale om zombier i klassisk Romero-forstand,  men det afholder heldigvis ikke de døde fra at rejse sig. En manisk Jeffrey Combs spiller den medicinstuderende Herbert West, der eksperimenter med at bringe de døde tilbage til livet – og det med grufuld succes. Det er altså ikke mæskende smittefare, men en gal doktor, der er på spil. Ikke desto mindre er det en grotesk og yderst underholdende 80’er-perle.

reanimator top liste

28 DAYS LATER (Instruktør: Danny Boyle, 2002)
Den langsomt stavrende zombie er i nyere film blevet udfordret af mere moderne afarter. Specielt var Danny Boyles dystopiske 28 Days Later med til at træde speederen i bund på de levende døde, der her løber sig ind på de skrigende ofre. Ja, man kan så diskutere, om det overhovedet er zombier – men den tager vi lige en anden gang. Husk også den herligt splattede sequel, 28 Weeks Later.

28 days later top liste

DAWN OF THE DEAD (Instruktør: Zack Snyder, 2004)
Zack Snyders effektive Dawn of the Dead byder også på zombier i topfart – et for en gangs skyld vellykket remake. En tempofyldt, blodig og underholdende omgang horror-action med både zombie-babyer og blodindsmurte kadavere. Det er måske ikke vildt uhyggeligt, men det er bestemt både medrivende og splattet zombie-sjov.

Dawn of the dead top liste

SHAUN OF THE DEAD (Instruktør: Edgar Wright, 2004)
Lige så gruopvækkende det kan være at se sine medmennesker blive revet midt over af sultne zombier, lige så morsomt kan de sultne døde også være. Det mere end beviser Edgar Wright med den fantastiske zombie-komedie Shaun of Dead. Fyldt med veltimet tør humor, filmreferencer og ikke mindst medrivende splat indtager den også en sikker plads blandt mine all time-filmfavoritter.

shaun of the dead top liste

7 fremragende film om kulter

I Paul Thomas Andersons nye film The Master spiller Philip Seymour Hoffman den karismatiske kultleder Dodd Lancaster, mens Joaquin Phoenix er hans protegé. I den forbindelse anbefaler jeg syv fremragende film, der på hver deres måde også omhandler skræmmende kulter og lyssky fællesskaber. Du finder min anmeldelse af The Master her – og se flere ‘7 fremragende film’ her.

ROSEMARY’S BABY (instruktør: Roman Polanski, 1968)
Den skræmmende tvivl og alt det usagte får i Roman Polanskis mesterlige film lov til at lege ondskabsfuld kispus med både publikum og den gravide Rosemary. For hvad tumler naboerne egentlig rundt med og hvor meget foregår blot oppe i hovedet på Rosemary? Ja, selvom filmen har mere end 40 år på bagen, er den stadig et både nervepirrende og medrivende bekendtskab.

rosemarys baby kulter

THE WICKER MAN (instruktør: Robin Hardy, 1973)
Kultiske sange, dansende ritualer og uhyggelige dyremasker. Robin Hardys kultgyser er en både bizar, dybt fascinerende og skræmmende rejse udi indspiste fællesskaber og mystiske ceremonier. En helt unik film, der desuden rangerer højt på min liste over favoritfilm. Så har du kun set det ufrivilligt morsomme remake med Nicolas Cage, bør du straks få fingre i originalen.

wicker man kulter

SUSPIRIA (instruktør: Dario Argento, 1977)
Italienske Dario Argento er en personlig favorit og med Suspiria skabte han en både kulørt, larmende og ikke mindst chokerende film. Man følger her ballerinaen Suzy Bannions grufulde møde med en danseskole, der gemmer på andet end balletsko i skabene. Gruen driver ned af væggene, farverne skriger og soundtracket trygger terroren helt ind i hjertet. Herligt.

suspiria kulter

EYES WIDE SHUT (instruktør: Stanley Kubrick, 1999)
Mesterinstruktøren Stanley Kubricks sidste film omhandler en maskeklædt og orgieglad kult, der sender Tom Cruise og Nicole Kidman på en sælsom rejse ind bag lukkede facader. Man bliver her mødt af uudforsket begær og farlige lyster, der fornemt lader sig optrevle, men aldrig til fulde afsløre. En dragende film, der er indhyllet i uudgrundelig mystik.

eyes wide shut kulter

MARTHA MARCY MAY MARLENE (instruktør: Sean Durkin, 2011)
En film, der roligt, men sikkert tager et insisterende greb om sit publikum efterhånden som det går op én i hvor stort et omfang Martha er blevet hjernevasket af sin tid i en omklamrende kult. John Hawkes er skræmmende god som den egenrådige kultleder, mens Elizabeth Olsen nuanceret får portrætteret en pige i kamp med sig selv og sin fortid. En på mange måder fængslende film.

martha may kulter

RED STATE (instruktør: Kevin Smith, 2011)
Filmen udspiller sig i en flække i USA’s bibelbælte, hvor en gruppe fundamentalistiske kristne pryder bybilledet med hadfyldte demonstrationer imod homoseksualitet og andet, der ifølge deres bibellæsning fordærver verden – og de vil gå langt for at håndhæve Guds ord. Den ekstremistiske menighed holder således gryden lystigt i kog med denne herligt uimponerede bastard af gys, action, komedie og thriller. Dynamisk, fandenivoldsk og uforudsigelig.

red state kulter

KILL LIST (instruktør: Ben Wheatley, 2011)
Der gemmer sig dystre hemmeligheder lige under overfladen i den forrygende Kill List. En mørk rejse væk fra hverdagens spisebordsskænderier og langt ind i et sitrende vanvid, hvor volden hersker og det okkulte regerer. Jep, en urovækkende oplevelse, der med tålmodig insisteren knuger sig ondt om sit publikum. Her kan man ikke andet end hjælpeløst at følge med ind i det klaustrofobiske mareridt.

kill list kulter