Anmeldelser – Side 78 – Filmskribenten

FASANDRÆBERNE: Ja tak til en muggen Lie Kaas, perverterede mænd og brutale mord

1. oktober 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Vi kan hurtigt blive enige om, at den første film om den mugne vicekriminalkommissær Carl Mørck ikke var det store krimisus. Du ved, Kvinden i buret. Det synes jeg i hvert fald ikke. Den var klichéfuld på den kedelige måde. Nu rammer opfølgeren alle de mordhungrende husmødre, og lad mig bare slå fast, at Fasandræberne er langt bedre end sin forgænger.

Som en rigtig to’er, er der skruet op for alle knapperne. Plottet er mere ambitiøst, der er flere ting, som sprænger i luften og så løber makkerparret Mørck og Assad en del mere rundt. En sag fra 1994 om et brutalt myrdet tvillingepar får nemlig duoens opmærksomhed, og snart begynder konturerne af et perverteret plot at komme til syne. Og det er faktisk ret spændende.

Ja, her er tale om den der slags pøbelkrimi, hvor de lavtlønnede borgere kan finde fælleskab i at pege fingre ad alle dem med succes. For selvfølgelig er de rige og velklædte nogle psykopatiske, kyniske og perverterede svin. Det er klart. I Fasandræberne er der altså ikke mange gråtoner at komme efter – det er de onde mod de gode. Det er til at forholde sig til. Og sådan er det.

Jo, der er da en smule nuancer at hente i historien samt i Nikolaj Lie Kaas’ rolle som den formørkede Mørck (yes, symbolikken er der også styr på). Men det er ikke i de moralske gråzoner og persontegningernes lag, man finder filmens styrke. Det gør man derimod i det engagerende plot, der foldes veloplagt ud, mens klichéerne plejes og logikken ryger ud af vinduet.

Inden for de første 10 minutter leveres der da også lige et par kiksede fake scares. Men hul i mangel på logik og klichéer, for filmen holder et medrivende tempo, hvor der hele vejen fermt lægges nye, engagerende tråde ud i plottet. Godt nok er uforudsigeligheden til at overse, men det er til at leve med i krimiunderholdnings tegn.

Lie Kaas’ er stadig god som mut enspænder, mens Fares Fares er det sympatiske og positive modstykke som kollegaen Assad. En klassisk, men velfungerende modsætning. Pilou Asbæk og David Dencik gør deres ting som karikerede skurke, mens Danica Curcic får lidt mere gråzone at spille med som en altafgørende brik i plottet. Jeg har ikke læst en eneste af Jussi Adler-Olsens husmorkrimier, som filmen er baseret på – og kommer ikke til det – men jeg skal klart se opfølgeren.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Fasandræberne | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel:Fasandræberne, Danmark, 2014
Release: d. 2. september 2014
Instruktion: Mikkel Nørgaard
Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Danica Curcic, Pilou Asbæk, David Dencik, Søren Pilmark, Johanne Louise Schmidt, Sarah-Sofie Boussnina m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

THE WALKING DEAD SÆSON 4: Zombierne gnaver intenst videre i menneskeheden

24. september 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Zombieserien The Walking Dead fortsætter ufortrødent med at levere postapokalyptisk håbløshed og menneskelig desperation i fjerde sæson. En sæson, der i den grad rykker rundt på persongalleriet og situationen for de overlevende. Folk dør, nye kommer til og de blodsjaskende zombier truer konstant med at gnave sig igennem samtlige medvirkende.

Der er altså ikke mange rolige øjeblikke for de hårdtprøvede helte, antihelte og skurke. Særligt i anden del af sæsonens 16 afsnit, bliver der i den grad rykket rundt på det hele. En art nulstilling af serien, hvor alt igen er på spil og intet bliver som det var før. Serien excellerer altså fortsat i det uforudsigelige og ubehagelige – og det er en sand fornøjelse.

Godt nok er det en zombieserie, men det handler egentlig slet ikke om de blodsjaskende og stavrende kadavere, men om menneskene. Zombierne danner blot et yderst foruroligende bagtæppe, hvor døden og undergangen konstant lurer. Og som man allerede har erfaret i forrige sæsoner, er menneskene mindst lige så stor en trussel som de menneskeædende døde.

Man finder igen Norman Reedus som den mutte, evigt seje og armbryst-skydende Daryl Dixon, mens Steven Yeun og Lauren Cohan stadig er det elskende par, der må kæmpe for livet. Og som de øvrige medvirkende, kommer der også flere nuancer i spil hos den samuraisværdssvingende og ellers lukkede Michonne (Danai Gurira). I det hele taget er det interessant at følge hver og en af karaktererne, og hvordan de håndterer det umenneskelig pres, de er under.

Hvor det hidtil har været den stålsatte sherif Rick Grimes (Andrew Lincoln), der har været den rolige leder, bliver han i denne sæson i den grad skudt ud af kurs, hvor også forholdet til hans søn (Chandler Riggs) når til et nervepirrende vendepunkt. Men fordi, gruppen i denne sæson bliver brudt op, har den også en noget fragmentarisk struktur. Det er med til at understrege håbløsheden, men det suger også af og til lidt momentum ud af dramaet og relationerne.

Sæsonen bevarer dog sit brutale sortsyn, hvor følelserne banker løs, så man helt udmattes af de grumme begivenheder. Det følelsesmæssige engagement fastholdes i zombiegnaskerierne. Sæsonen fungerer blandt andet netop fordi, den ikke er bange for at udsætte sine karakterer for situationer, der ændrer dem radikalt. Ja, og aflive nøglekarakterer. Jeg ser bestemt frem til femte sæson.

The Walking Dead sæson 3 – 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Både de sjaskede zombier, blodsprøjt og det dystre univers gengives virkelig flot og med en lækker stoflighed – der af og til gør at billedet fremstår lidt, det er dog ikke graverende. For generelt er billedet både skarpt, detaljerigt og farvemættet. Lydsporet er ligeledes godt og dynamisk og i den med til at underbygge uhyggen og den trykkede stemning. Ekstramaterialet er både informativt og spændende.

Her får man seks både veloplagte og informative kommentarspor til seks afsnit med blandt andet producere, instruktører, effektfolk, skuespillere, forfattere. De er værd at bruge tid på. Videre er der indslag om hvert snit af omkring fem minutters varighed hver, hvor seriens temaer, historien og karaktererne diskuteres (i alt 90 min.). Videre er det en ’making of’, der på samme måde kommer omkring afsnittene med behind the scenes-materiale og kig på blandt andet action-sekvensers tilblivelse (i alt 75 min.).

Vindere finder man fearuretter, der kigger på seriens inspiration fra Robert Kirkman og Tony Moores tegneserier, som serien er baseret på (6 min.), et kig å karakteren Hershel (8 min.), guvernøren (9 min.), akademikere og professorer, der diskuterer serien ud fra et videnskabeligt synspunkt (6 min.), et kig på seriens splattede effekter, blandt andet de forskellige zombier (18 min.), et kig på Rick Grimes samt en håndfuld slettede scener (11 min.). Alt i alt et både et solidt supplement til serien.

Ekstramateriale 4/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6 [tabgroup][tab title=”The Walking Dead sæson 4 | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: The Walking Dead fourth season, USA, 2013-2014
Release: d. 4. september 2014
Instruktion: Greg Nicotero m.fl.
Medvirkende: Daryl Dixon, Yeun, Lauren Cohan, Danai Gurira, Andrew Lincoln, Chandler Riggs m.fl.
Spilletid: 696 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

NYMPHOMANIAC – Director’s Cut: Lars skruer drilsk op for safterne med sin egen, ekstra lange version af den intellektuelle og sæddryppende bollefest

9. september 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Endelig er den her. Lars’ egen, dobbeltpenetrerende, abortudrivende, kneppeglade og ucensurerede director’s cut af Nymphomaniac. 90 minutter længere end versionen, der ramte verden tidligere i år. Rejsen gennem Joes utallige seksuelle eskapader – fra barnsben til hun er 50 – når hermed op på hele fem en halv times spilletid. Wow – og et stort ja tak til hr. Lars von Trier.

Men hvor anderledes er Lars’ egen version så? Måske ikke just radikalt anderledes. Og så alligevel. For her deler han nu med rund hånd ud af flere stive pikke, våde vaginaer, sæddryppende mundvige og on screen penetration. Også den dobbelte af slagsen. Umph. Mere om den ekstra spilletid senere. Filmen udfoldes selvfølgelig også i denne version med Charlotte Gainsbourg i centrum som den selvbetitlede nymfoman Joe.

Hun bliver fundet forslået i en baggård af den intellektuelle Seligman, spillet med fin tilbageholdenhed af Stellan Skarsgård. Han tager hende med op i sin lejlighed, hvor hun nu fortæller sin livshistorie, der er fyldt med seksuelle møder – men også jagten på kærlighed – for utrætteligt at få Seligman til at et fordømme hende som et dårligt og moralsk fordærvet menneske. Jeg sidder også med. Intenst lyttende, mens hendes historie rulles saftigt ud – i Lars’ egen version.

Ja, der kneppes mere i denne version – men…
Og så tilbage til de ekstra 90 minutter. For udover ovenstående, saftige tilføjelser, får blandt andet også Joes forhold til sin milde far (Christian Slater) mere plads, og så er her også flere nuancer – blandt andet i samtalerne mellem Joe og Seligman. Filmen føles mere dynamisk, mere naturligt flydende. Og ja, så er der lige den der ekstra scene. En grum, blodig og minutiøs abortscene, der giver Joes forsøg på at få Seligmans fordømmelse ekstra brutalt pondus.

Ja, drop lige de forbehold, du måtte have mod Lars von Trier. For han er også en både morsom og drillesyg herre, der leger med sit publikum. Det er også tilfældet med denne seksuelle dobbeltdækker, der drypper af drilskhed og intellekt. Måske Danmarks sjoveste mand. Blandt andet er Trier i sorthumoristisk hopla i den absurde scene, hvor Uma Thurman som passiv aggressiv og grådkvalt hustru aflægger Joe og sin utro mand et tåkrummende besøg.

Og nu må jeg ikke glemme Stacy Martin, der lægger krop til Joe som ung. Hun balancerer helt forrygende mellem det uskyldige og kalkulerede, det følsomme og iskolde. En kvindekarakter, der ganske enkelt er fængslende at følge hele vejen. Det er desuden et vildt cast, der lægger krop til Triers løjer. Blandt andet med Willem Dafoe som lyssky forretningsmand, Shia LaBeouf (ja, Shia LaBeouf) som Joes langvarige flamme og Jamie Bell i en bondageudøvende rolle. Smæk.

Du skal selvfølgelig se Lars’ egen og ekstra lange version
Nymphomaniac er et fascinerende, dragende og tankevækkende opus, der ganske vist har seksualiteten som motor, men i lige så høj grad handler om ensomhed og afhængighed. At søge relationer og nærvær, at mærke sig selv og sine følelser. Nej, de eksplicitte scener er ikke tomme provokationer, men fungerer som nødvendige scener i forståelsen af Joe, seksualiteten og forholdet mellem mand og kvinde.

Det, at filmen udspilles i tilbageblik med kapitler omhandlende perioder i Joes liv, giver desuden filmen en nærmest litterær karakter, ikke mindst grundet Seligman, der intellektuelt dissekerer Joes liv og filmens tematikker. Og med fem en halv times spilletid er det oplagt at gense dette skønne bæst af en film et kapitel hist og her, når den lander på hylderne i din videobutik. Men ja, du skal selvfølgelig først se den i biografen i ét utrætteligt stræk.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.[tabgroup][tab title=”Nymphomaniac – Director’s Cut | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel: Nymphomaniac – Director’s Cut, Dansk | Tysk | Svensk | Fransk | Britisk, 2013.
Premiere: d. 10. september 2014
Instruktion: Lars von Trier
Medvirkende: Charlotte Gainsbourg Stellan Skarsgård, Stacy Martin, Shia Labeouf, Christian Slater, Uma Thurman, Jamie Bell, Willem Dafoe, Connie Nielsen, Nicolas Bro, Udo Kier m.fl.
Spilletid: 4 timer
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

THE AMAZING SPIDER-MAN 2: En kulørt edderkop med mange kastanjer at rage ud af ilden

8. september 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Hollywoods superheltemaskine holder ikke igen på bulder, brag og effekter, når Andrew Garfield atter trækker i den rød/blå-spandexdragt med The Amazing Spider-Man 2. Her synes mantraet nemlig at være større, vildere og flere plottråde. En typisk to’er om man vil. Heldigvis er det også en underholdende to’er, der bag farveladen og de kække replikker gemmer på et menneskeligt mørke.

Det dystre skygger dog aldrig for den farverige og energiske superhelteunderholdning, men skyggesiderne er med til at give karaktererne tyngde og dramaet et fint menneskeligt nærvær. Så selvom her er mange effekter, der skal fyres af, og ting, der skal eksplodere – som i rigtig mange. Så finder man midt i eskapaderne også et drama, der gør actionbulderet til mere end blot tom staffage.

Peter Parkers forhold til Gwen Stacy er anspændt, da han har svoret at holde hende på sikker afstand af Spider Mans farlige strabadser. Det er dog ikke let. Hun spilles igen rapt af Emma Stone, der får kærlighedsknaset til at fungere. Samtidig melder en ny trussel sig på banen, da den underkuede videnskabsmand Max tilsættes strøm og genfødes som den hævngerrige Electro. En gnistrende Jamie Foxx, der overspiller Max-rollen, men får urovækkende pondus efter sin forvandling til überskurk.

Det er dog ikke den eneste trussel, Spider Man står overfor. Dane DeHaan melder nemlig sin entré som Peters tvetydige og uforudsigelige barndomsven Harry Osborne. Han har arvet sin fars kæmpe forretningsimperium, men mørket sniger sig ondt ind på den vandkæmmede knægt. Lige så meget som det er ydre omstændigheder, der er grund til Peter søvnløse nætter, tumler han også med indre dæmoner og frustrationer.

Blandt andet indhentes den ellers kække spindvævssvinger på ny af sin fortid, hvor hans døde forældre står centralt som et traume, han må bearbejde – særligt da der her kommer nye oplysninger om dem i spil. Osbourne kæmper med faderkomplekser, mens Electro slås med mindreværd. Læg hertil temaer som skyldfølelse, ensomhed, og afmagt. En alvor, der balanceres fint med de kulørte løjer.

The Amazing Spider Man 2 har ganske enkelt mange ting kørende for sig, men også lidt for mange ting kørende – sådan generelt. Her er lidt for mange plottråde i spil til at de alle forløses lige elegant, mens spilletiden med fordel kunne være klippet lidt. Det er dog ikke noget, der vælter dette veloplagte superheltelæs fra at være både medrivende, flot og underholdende edderkoppeaction med Peter og Gwens ombruste forhold fint placeret midt i løjerne.

Filmen, The Amazing Spider-Man 2, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig helt forrygende godt på Blu-ray. Det sprudlende univers kommer i den grad til sin ret med et veldefineret billede, der hele vejen står skarpt, farvemættet og detaljerigt. Lydsporet er ligeledes en sand fornøjelse med sin velbalancerede brug af sine elementer – alt fra eksplosioner til de helt sagte momenter gengives klart, dynamisk og levende.

Ekstramaterialet byder på flere gode sager. Man får et informativt, muntert og engagerende kommentarspor, hvor manuskriptforfatterne Alex Kurtzman og Jeff Pinkner samt produerne Matt Tolmach og Avi Arad kommer tilfredsstillende omkring filmens tilblivelse. Videre er der 13 slettede/alternative scener med eller uden kommentarspor af instruktør Marc Webb (23 min.), hvilket er med til at gøre også de mindre interessante scener værd at se.

Man får en virkelig solid seks-delt making of (104 min.). Her er interviews med cast og crew, kig på karaktererne, filmens temaer, det at optage i New York, et kig på actionscenerne, et kig på hvordan man har skabt The Green Goblin og Electro, videre til special effects – både CGI og praktiske – samt et kig på scoret af Hans Zimmer og lyddesignet. Sluttet et kort indslag med Marc Webb om scoret (8 min.) og musikvideoen for It’s On Again med Alicia Keys (4 min.).

Ekstramateriale 5/6 | Billede 6/6 | Lyd 6/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Amazing Spider-Man 2 | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:

Originaltitel:The Amazing Spider-Man 2, USA, 2014
Release: d. 29. august 2014
Instruktion: Marc Webb
Medvirkende: Andrew Garfield, Emma Stone, Jamie Foxx, Dane DeHaan, Paul Giamatti, Sally Field m.fl.
Spilletid: 142 min.
Distributør:Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

TEENAGE MUTANT NINJA TURTLES: Jeg siger ’cowabunga’ og glæder mig allerede til 2’eren

4. september 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Ja, jeg læste tegneserierne, så tegnefilmene og filmene, havde klistermærkerne og figurerne som knægt. Det har jeg sådan set stadig, og det er stadig noget af det flotteste legetøj around. Jeg har dog ikke et så nostalgisk forhold til Teenage Mutant Ninja Turtles, at jeg har ligget søvnløs over, hvordan denne Michael Bay-producerede ninjapadde-film skulle blive.

Men lad mig blot få sagt, at her er tale om en underholdende omgang tegneserieaction. Nej, den er ikke just historiemæssig original eller uden sine skavanker. Men som farverig og fjollet skildpaddeaction, var jeg (stort set) hele vejen i godt selskab med de fire grønne teenagere – lederen Leonardo, den hidsige Rafael, opfinderen Donatello og den kække Michelangelo.

Men ja, man skal dog tygge sig igennem sin del af klichéer og forudsigeligheder i den uopfindsomme historie. Her forsøger den onde Shredder og en skrupelløs rigmand at lægge New York for deres fødder ved hjælp af en farlig gas og den maskerede fodklan. Simpelt og ligetil – cool nok. Desværre er historien bare uden næveværdige overraskelser. Oh well.

Filmen gør dog op for sine forudsigeligheder med et veloplagt tempo, veldoseret humor og flere velskabte actionscener – blandt andet en heftig tur ned af en bjergskråning med eksplosioner og hvinende køretøjer, der medrivende forener humor og action. Nå ja, og yderst afgørende for filmen, så er de fire padder velskabte CGI-skabninger. De er brutale, seje og har tyngde.

Når de deler slag ud, er der vægt bag. De har troværdigt nærvær i filmens univers, hvor padders individualitet også kommer til sin ret. Jeg savnede dog lidt mere ping pong mellem dem, og lidt mindre CGI-rabalder. Megan Fox er mest bare irriterende som reporteren April O’Neil (men jeg overlever). Desværre får William Fichtner som skurk ikke helt fylde nok, mens ikoniske Shredder reduceres til en robotlignende krigs-samurai.

Ja, selvfølgelig kunne Teenage Mutant Ninja Turtles have været en bedre film – i hvert fald mere historiemæssig opfindsom. Men padderne fungerer, humoren er (oftest) veltimet og tempoet medrivende. Og fuck nu, om filmen indfrier barndomsminder og nostalgi. For fuck sake, der skal skabes nye minder, og det er denne film sgu et solidt afsæt for at gøre. Jeg glæder mig til fortsættelsen.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Teenage Mutant Ninja Turtles | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel: Teenage Mutant Ninja Turtles, USA, 2014
Release: d. 4. september 2014
Instruktion: Jonathan Liebesman
Medvirkende: Megan Fox, Alan Ritchson, Noel Fisher, Jeremy Howard, Pete Ploszek, Will Arnett, Danny Woodburn, Will Arnett, William Fichtner m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

BOYHOOD: Som at se livet udfoldet for øjnene af sig

4. september 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Ja, du ved jo godt, det kun går én vej – og det er vejen mod graven. Så er der bare lige det der liv, som skal leves, inden dødens kendsgerning ikke længere kan holdes på afstand – hvor hovedet må forsøges holdt oven vande. Både livet og døden står lysende klart frem i Richard Linklaters Boyhood, der er som se selve livet og tiden rulle hastigt af sted for øjnene af en.

Filmen er nemlig skudt over en periode på 12 år og følger Masons opvækst som skilsmissebarn – fra han er seks til han fylder 18. Man ser altså reelt Ellar Coltrane i hovedrollen gå fra at være et småbuttet barn til en ranglet teenager – hvordan han formes som menneske af det liv, vi alle ufravigeligt er en del af. På godt, ondt og alt derimellem.

For nej, her er det nemlig ikke kun højdepunkter og lavpunkter, der udfoldes i filmens godt tre timer lange rejse gennem de 12 år, men også hverdagen. De stille og øjensynligt udramatiske timer, der fylder livet op indtil graven åbner sig. Det er på en gang udramatisk og dramatisk, almindeligt og ualmindeligt fantastisk – og hele vejen aldeles gribende.

En fortælling fri af filmmediets ellers slagne dramaturgi – livet følger jo sjældent en skabelon. Her bølger minutterne sig gennem livets små og store begivenheder, kriser og succeser, kærligheder og knæk. En film om alt og intet. Om barndom, opvækst og alderdom, kærlighed og familie, livet, døden og lykken ved at slå smut med en sten. Du ved, det at være til – at være menneske.

Det måske på overfladen banale og simple får med Boyhood et nærvær og en menneskelig tyngde, uden at gøre det store væsen af sig. Richard Linklater indfanger her ubesværet et stykke af livet. Det er ganske enkelt medrivende og fascinerende. Ikke kun i kraft af filmens 12 år lange tilblivelsesproces, men også fordi de medvirkende så naturligt indgår i filmens virkelighed.

Ellar Coltrane er den sagte og hele vejen nærværende Mason, Linklaters egen datter spiller Masons snarrådige søster, mens Patricia Arquette udgør deres mor, som slås med dårlige valg i mænd, og Ethan Hawke er den frihedssøgende far, der med filmens tilbagelagte minutter får nye indsigter om sig selv, livet og dem omkring sig. Præcis som de andre medvirkende og mig selv i biografmørket.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Boyhood | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel:Boyhood, USA, 2014
Release: den 4. september 2014
Instruktion: Richard Linklater
Medvirkende: Ellar Coltrane, Patricia Arquette, Ethan Hawke, Lorelei Linklater m.fl.
Spilletid: 165 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE RAID: RETALIATION: En brutal, intens og medrivende voldsballet, du selvfølgelig skal se

28. august 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: I 2012 smadrede Gareth Evans alt på sin vej med sin benbrækkende, brutale og fremragende actionfilm The Raid. Med opfølgeren The Raid: Retaliation forsøger han den svære kunst at følge op på sin indonesiske action-succes. Det lykkedes ham med blodig bravur. Opfølgeren er nemlig mindst lige så intens og hæsblæsende som den første – og lidt til.

Den første film havde et stramt koncept: En specialstyrke skal indtage et skurkebesat højhus i Jakartas slumkvarter for at nedlægge überbossen, der holder til på toppen. Simpelt, effektivt og medrivende udført. Opfølgeren går nye veje med et langt mere bredspektret plot, der blandt andet involverer op til flere locations og karismatiske karakterer. Det fungerer. Den intense action er dog så absolut bevaret. I den grad.

Adrenalinen pumper ud af hvert billede, hvor der hverken spares på håndmadder, automatrifler eller blodige macheter. Du behøver dog ikke have set den første film for at springe på denne (men gør det alligevel). Den kampklare betjent Rama er tilbage, igen i skikkelse af en nærværende og sammenbidt Iko Uwais. Han går undercover i Jakartas brutale underverden for at smadre den kyniske elites korrupte system indefra.

Men selvom plottet er mere komplekst og flere karakterer får lov at fylde historien ud end i forgængeren, er det også her de voldsomme actionscener, der veloplagt og engagerende sparker filmen brutalt gennem løjerne. For der bliver i den grad uddelt øretæver og benbrud. Gareth Evans formår frygtindgydende elegant at sætte sit voldskaos og de mange slåskampe i scene, så man nærmest selv får blodsmag i munden og blå mærker.

Glem alt om computerskabt actionsmadder. Her er det rå og hands on-kampe, udført med martial arts-genrens hårde slag i bagagen, uden på nogen måde at blive en bedaget kampsportsfilm. Det gælder lige fra et forrygende masseslagsmål i en mudderpøl til nævekampe i klaustrofobiske rum. Locations bruges optimalt og får hver scene til at fremstå unik og ikonisk.
The Raid: Retaliation er ganske enkelt en forrygende to’er, der fornemt balancerer sit intrigante plot og net af karakterer samt den ene mere medrivende actionscene efter den anden. Blandt andet er et gensyn med Yayan Ruhian som den psykopatiske Prakoso mavepustende intens. Ja, hele vejen rundt pokkers dynamisk og fandenivoldsk action, der giver håb for, at genren ikke helt drukner i CGI-genererede Hollywood-ligegyldigheder.

Filmen, The Raid: Retaliation, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det er en fornøjelse at overvære både benbrud og blodsprøjt på Blu-ray. Billedet står hele vejen veldefineret med klare og mættede farver samt flot detaljegrad og bundsolid kontrast. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sin dynamiske brug af sine elementer, hvor både knogleknæk og næveslag gives medrivende liv. Ekstramaterialet begrænser sig desværre til kun én slettet actionscene, men den er trods alt ret så forrygende (5 min.).

Ekstramateriale 1/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Raid: Retaliation | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: The Raid: Retaliation, Indonesien, 2013
Release: d. 14. august 2014
Instruktion: Gareth Evans
Medvirkende: Iko Uwais, Yayan Ruhian, Arifin Putram.fl.
Spilletid: 150 min
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

SIN CITY: A DAME TO KILL FOR: Denne gang falder du desværre i søvn i syndens by

28. august 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Ni år efter første besøg i Sin City er Robert Rodriguez og Frank Miller tilbage med opfølgeren Sin City: A Dame to Kill For. Desværre er det et underligt kønsløst, uengagerende og kedeligt besøg – selvom man får den ene æstetisk gennemførte scene i sort-hvid efter den anden. Selvfølgelig tilsat übervold, sex og farvesprøjt. Ja, som man så det i første film.

En flergrenet historie fletter her en række af byens skæbner sammen på kryds og tværs. Ingen af dem er bare videre spændende bekendtskaber. De tilløb der dog er til karaktermæssigt engagement hugges ned inden, de får fat. Det forbliver kliniske stiløvelser og film noir-klichéer uden nævneværdig charme. Det kan selv den ellers lokkende rollebesætning ikke rykke det store ved.

Her finder man igen Mickey Rourke som den arrede Marv med det gode hjerte, Joseph Gordon-Levitt er en selvsikker gambler og Eva Green en meget lidt blufærdig femme fatale lige efter bogen. Eller rettere tegneserien. For som første film, er også denne baseret på Millers tegneserie og karakteristiske skarpe streg, der her er løftet så godt som 1:1 op på det det store lærred.

Men magien udebliver i denne overførsel fra papir til lærred. Det sort/hvide-univers er dog bestemt gennemført udfoldet og fascinerende at være i, men ender bare ret hurtigt som en stiløvelse uden hjerte og med et multiplot, der aldrig rigtig får foldet sine historier medrivende ud. Følelserne forbliver flade, præcis som karaktererne.

Her finder man ellers også Ray Liotta som herlig slesk og utro forretningsmand, mens en mut John Brolin brummende har overtaget Clive Owens karakter fra første film. Jessica Alba er derimod aldrig rigtig troværdig – hverken som stripper og slet ikke som deprimeret kvinde med hævn på hjernen. Rosario Dawson og Bruce Willis repriser også deres roller fra Sin City. Gab.

Ja, Sin City: A Dame to Kill For ser på papiret ud til at være den sikre succes på mere af det samme. Men et og andet sted i maskineriet, er der gået kopimaskine i den. Den ægte, engagerende og intense vare er her forblevet i Millers forrygende og tegnede forlæg, der aldrig får det liv, som universet og karaktererne ellers i den grad har potentialet til. Nej, I behøver ikke at lave en 3’er.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Sin City: A Dame to Kill For | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:

Originaltitel: Sin City: A Dame to Kill For, USA, 2014
Release: d. 28. august 2014
Instruktion: Robert Rodriguez og Frank Miller
Medvirkende: Mickey Rourke, Jessica Alba, Josh Brolin, Joseph Gordon-Levitt, Rosario Dawson, Bruce Willis, Eva Green, Ray Liotta m.fl.
Spilletid: 102 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

NOAH: Selvfølgelig er der stenkæmper i Darren Aronofskys guddommelige rodebutik

22. august 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Vi kender alle den usandsynlige historie om Noahs ark fra Det Gamle Testamente. Du ved, Jorden er blevet fordærvet, hvorfor Gud befaler Noah at bygge en ark til sin familie og par af alle verdens dyrearter, så de kan overleve den syndflod, der skal nulstille lortet. Noah er således Darren Aronofskys sprudlende take på den episke fortælling om guddommelig underkastelse og menneskets fejlbarlighed.

Godt nok er historien velkendt, men filmatiseringen er sin helt egen sære størrelse. Man finder således alt fra store stenkæmper til magiske evner og heftige actionscener med spruttende ildsværd. En kulørt og overraskende blanding af bibellæsning, fantasy og Blockbuster-værdig katastrofefilm, der har mere til fælles med Darren Aronofskys fabulerende The Fountain end The Wrestler og Black Swan.

Ja, Noah er en underlig sammensat film, og det er en god ting. På en gang fjollet og fascinerende, bindegal og brutal, ambitiøs og smuk. Derfor overlever den også sine skavanker. Det, at historien ikke hele vejen er lige elegant fortalt, at manuskriptet af og til overfortæller sine pointer, og at det menneskelige drama og karaktererne til tider mangler lidt pondus – det indhentes dog i filmens sidste halvdel.

Russell Crowe indtager med konstant alvorlig mine rollen som Noah – og man forstår godt hans konstant spekulerende karakter. Han har jo for pokker Gud åndende i nakken, døjer med sære syner og syrede mareridt, og har adskillige liv på samvittigheden ved ikke at tillade andre ombord på arken end sin familie. En kompleks karakter som Russel Crowe forløser med tyngde, sammenbidt nærvær og fine nuancer.

Jennifer Connelly udgør Noahs stærke og forstående hustru, mens Ray Winstones skurkerolle er underholdende, men også karikaturtung. Herudover finder man Logan Lerman som Noahs forsømte søn, Douglas Booth som hans storebror og mand til Ila, en ofte grådkvalt Emma Watson, mens Anthony Hopkins er gammel og vis som Noahs troldmandsagtige farfar. Det er dog Noah, der er den absolut mest interessante karakter, mens resten af flokken forbliver noget perifere bekendtskaber.

Det er dog primært det ujævne manuskript, man kan klandre for de en smule svagt optegnede karakterer i dette sært sammensatte, men hele vejen fascinerende epos. Et både skørt, skønt og uskønt kludetæppe af miljøaktivistiske pointer og guddommelig katastrofefilm, synd og grådighed, religion og evolution. En film, der både forvirrer og inspirer, men aldrig finder sig til rette, og tak for det.

Filmen, Noah, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens episke scenerier kommer bragende flot til deres ret på Blu-ray. Billedet er detaljerigt, veldefineret og skarpt hele vejen med mættede farver og en solid kontrast. En fornøjelse. Lydsporet er ligeledes forrygende med sin dynamiske brug af sine elementer bliver både replikker, musik og actionscener medrivende balanceret. Ekstramaterialet er ganske ok.

Her får man tre featuretter af cirka 20 minutters varighed hver. Det bliver således til en times tid bag kameraet på produktionen. Det er både interessant og informativt, men også lidt langsommeligt leveret sine steder uden at det nødvendigvis bliver mere dybdegående af den grund. Men man kommer blandt andet på location og optagelserne på Island og man får også et indblik i tilblivelsen af arken. Så alt i alt kan man fint også bruge tid på ekstramaterialet.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 6/6 | Lyd 6/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Noah | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Noah, USA, 2014
Release: d. 22. august 2014
Instruktion: Darren Aronofsky
Medvirkende: Russell Crowe, Jennifer Connelly, Ray Winstone, Emma Watson, Logan Lerman, Anthony Hopkinsm.fl.
Spilletid: 138 min
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

OUT OF THE FURNACE: Christian Bale kæmper sig gennem et råt liv af forkerte beslutninger

20. august 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Det der liv, vi alle slæber formålsløst rundt på, kan som bekendt være svært at leve. Det er det i hvert fald for Christian Bale i det formørkede drama Out of the Furnace. Her spiller han Russell Blaze, der kæmper sig gennem livet med sit arbejde på det lokale stålværk i hjembyen Braddock i Pennsylvania. Et hårdt liv uden mange lyspunkter – og det lysner ikke just forude.

For da han efter endt fængselsdom for spritkørsel kommer ud i friheden igen, er alt forandret – til det værre. Hans far er død, kæresten skredet og hans lillebror har lagt sig ud med en brutal bookmaker. I denne misere af rå virkelighed og forkerte beslutninger må Russel så forsøge at holde sammen på sig selv og sin familie.

Et brutalt og opslugende drama om hvad, der er rigtig og forkert – en fortælling om hævn, gengældelse og tilgivelse. Christian Bale leder an med en indtagende naturlighed som den godmodige og retfærdighedssøgende Russell, der på trods af den megen modgang forsøger at klamre sig til det gode i livet.

Casey Affleck spiller hans lillebror, der ikke har samme overskud og tro på fremtiden, men er traumatiseret efter udstationeringer i Irak og nu ikke giver en fuck for sig selv. Woody Harrelson støder til som en voldelig og psykopatisk bookmaker, der ikke tænker sig en ekstra gang om, før han deler øretæver ud. Et sprængfarligt trekløver, der er dømt til en skæbnesvanger kollision.

Forslåede, ødelagte og hårdtprøvede skæbner i en trøstesløs virkelighed. Nej, det lyder ikke just indbydende, men det er det. For karaktererne får engageret liv af castet, der også lader menneskeligheden øjnes bag mørket. I mindre roller finder man desuden fine præstationer af Zoë Saldana som Russells eks-kæreste, Forest Whitaker som lokal betjent og Willem Dafoe som lusket forretningsmand.

Men selvom det både er et fermt drejet karakterdrama, en spændende historie og et opslugende miljø, er filmen til tider også en anelse ujævn i sin fortælling. Her afløser et par plotmæssigt lette løsninger momentant det ellers troværdige drama. Det er dog mindre fodfejl i en film, der fastholder en fængslende tung tone af mismod og med dragende karakterer, der konstant befinder sig i pirrende gråzoner.

Filmen, Out of the Furnace, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Films dystre univers kommer flot til sin ret på Blu-ray. Billedet er veldefineret og detaljerigt med en både skarp og nuanceret farvepalet samt solid kontrast. Lydsporet er også en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer, hvor alle elementer kommer til deres ret. Desværre er ekstramaterialet ikke vildt spændende.

Her får man tre featuretter. En, hvor skuespillerne taler om deres inspiration som skuespillere (4 min.), en om instruktøren Scott Coopers arbejde med både filmens locations og skuespillerne (7 min.) samt en om filmens musik, hvor blandt andet komponist Dickon Hinchliffe snakker med. Det er den mest interessante af de tre indslag (9 min.).

Ekstramateriale 2/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Out of the Furnace | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Out of the Furnace, USA, 2014
Release: d. 21. august 2014
Instruktion: Scott Cooper
Medvirkende: Christian Bale, Casey Affleck, Woody Harrelson, Zoe Saldana, Forest Whitaker, Willem Dafoe, Sam Shepard m.fl.
Spilletid: 116 min
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

FASANDRÆBERNE: Ja tak til en muggen Lie Kaas, perverterede mænd og brutale mord

THE WALKING DEAD SÆSON 4: Zombierne gnaver intenst videre i menneskeheden

NYMPHOMANIAC – Director’s Cut: Lars skruer drilsk op for safterne med sin egen, ekstra lange version af den intellektuelle og sæddryppende bollefest

THE AMAZING SPIDER-MAN 2: En kulørt edderkop med mange kastanjer at rage ud af ilden

TEENAGE MUTANT NINJA TURTLES: Jeg siger ’cowabunga’ og glæder mig allerede til 2’eren

BOYHOOD: Som at se livet udfoldet for øjnene af sig

THE RAID: RETALIATION: En brutal, intens og medrivende voldsballet, du selvfølgelig skal se

SIN CITY: A DAME TO KILL FOR: Denne gang falder du desværre i søvn i syndens by

NOAH: Selvfølgelig er der stenkæmper i Darren Aronofskys guddommelige rodebutik

OUT OF THE FURNACE: Christian Bale kæmper sig gennem et råt liv af forkerte beslutninger

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV