Anmeldelser – Side 77 – Filmskribenten

KVINDEN DER FORSVANDT: Ben Affleck har nederen på, og jeg har det ferskt over, at Ben Affleck har nederen på

23. oktober 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Jamen altså, David. Altså David Fincher. Nu har jeg gået her og glædet mig til din nye film – Kvinden der forsvandt – eller Gone Girl, som du har valgt at kalde den. Men David, nu sidder jeg så her med filmen et par timer på afstand. Og jeg sidder stadig med samme følelse, som da rulleteksterne ramte lærredet. En fersk følelse af uforløst potentiale. Og tomhed. Og træthed.

Men du har bestemt gjort dig umage. Det gør du altid. Det hele ser virkelig flot ud. Som en stilfuld krydsning mellem Zodiac og The Social Network. Kølige, kolde farver og kamerabevægelser, der glider gennem forstadens fintklippede haver og evigt nymalede huse. Og du har igen fået Trent Reznor til at stå for scoret. Det gør han igen elegant, foruroligende og tilbagelænet dramatisk.

Et ulmende forstadsunivers, jeg synker ind i. Omfavnes af. Men jeg gribes ikke. Blodet forbliver i ro – det samme gør min puls. Og det er vel i grunden ikke meningen. Jeg mener, her er tale om en thriller. I hvert fald et stykke af vejen. For din film er mere end ”blot” en thriller. Men filmen skydes i gang som en thriller. For en dag og ud af det blå forsvinder Nicks kone Amy. Hvad pokker er der sket?

Ben Affleck indtager med alvor over øjenbrynene rollen som Nick, der i kølvandet på sin konens forsvinden pludselig befinder sig i en mediestorm. Alle vil selv sagt have en bid af manden, der har mistet sin kone – hun spilles af en sart og selvsikker Rosamund Pike. Et simpelt setup, der roligt, tålmodigt og med sikker fremdrift foldes nuanceret, overraskende og komplekst ud.

For selvfølgelig er alt ikke, hvad det giver sig ud for. Men selvom filmen har sin del af plottwists, forbliver det hele lidt for pænt. Lidt gnidningsløst. Lidt for sikkert. Både Nick og Amy forbliver for endimensionelle, for uengagerende. At det så kan være en pointe i sig selv i forhold til filmens satiriske tematikker som ægteskab, hemmeligheder og facade ændrer ikke på, at filmen er kedelig.

Men ja, David. Plottets afvikling i første del er besnærende, scoret dragende og filmens univers fuldendt. Og Ben Affleck formidler fint desperationen, mens her også er sin del af æggende krimitæft. Men det er altså bare ikke engagerende. Mest bare en stilsikker afvikling af manuskriptet. En flot konstruktion. Her er ingen følelser på spil for mig. Kære David, jeg blev sgu aldrig grebet, men forblev følelsesmæssigt upåvirket – og jeg er sgu ellers en følsom fyr. Øv.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Kvinden der forsvandt | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

Originaltitel: Gone Girl, USA, 2014
Release: d. 23. oktober 2014
Instruktion: David Fincher
Medvirkende: Ben Affleck, Rosamund Pike, Neil Patrick Harris, Tyler Perry, Carrie Coon, Kim Dickens m.fl.
Spilletid: 145 min.
Distributør: Twentieth Century Fox[/tab][/tabgroup]

ANNABELLE: Et olmt dukkegys, der gav mig gåsehud og et godt grundlag for mareridt

16. oktober 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Okay, hør lige her. Jeg er en habil horrorfan. Jeg har med andre ord set min del af gyserfilm og er efterhånden ret hærdet og ikke så nem at skræmme. Men holy fuck, det overnaturlige dukkegys Annabelle fik sgu skovlen under mig flere gange. Ja, filmen formår at gøre en symaskine uhyggelig. Ja, en fucking symaskine. Så kan en gyserfilm altså noget.

Filmen er en prequel-skråstreg-spin-off til James Wans The Conjuring, der ligeledes gav mig gåsehud og klamme håndfalder. I Annabelle er en klam dukke af samme navn, der er omdrejningspunktet. Den spillede som bekendt en mindre rolle i The Conjuring, og den er også her virkelig klam og virkelig uhyggelig. Ja, en dukke. En fucking dukke iført kjole og med fletninger. Gisp og gys.

Der er selv sagt noget uldent ved Annabelle. Det finder en lille familie i den grad ud af. Vi befinder os – som i The Conuring – i 1970’erne, hvor den højgravide Mia og hendes mand John er lykkelige og smaskforelskede. Men som du ved, hvis du har set din del af gyserfilm, så er en højgravid kvinde sårbar og det perfekte mål for grusomheder. Det er også tilfældet her.

For det viser sig snart, at der hviler en ondskab i dukken. Den slippes fri og terroriserer det lille hjem. Først ved små, uskyldige lyde i natten. Men det tager selv sagt til og bliver snart til et spørgsmål om liv eller død. Ja, et helt klassisk gyser-setup, hvor genrens faste klichéer kommer i spil. Men klichéerne fungerer her, da det gøres med et sikkert og veloplagt greb om genren.

Klichéerne i Annabelle er mest af alt til stede, da genren har sin del af faste konventioner. For klichéerne – eller måske mere præcist, genrens spilleregler – bliver her aldrig klodsede, kedelige eller dovne. De leveres overraskende, med overskud og pondus. Ellers ville jeg jo for pokker ikke være blevet så skræmt. Jeg savnede dog et lidt mere nuanceret portræt af ægteparret.

Ward Horton i rollen som John forbliver endimensionel, mens Annabelle Wallis som Mia har flere følelser at spille på. Jeg blev da bestemt også følelsesmæssigt engageret. Det er vigtigt, for man skal holde af dem, der udsættes for gruen, ellers er der ikke noget på spil. Men den manglende psykologiske tyngde, et par plothuller og et par jump scares for meget, underminerede bestemt ikke gruen, gyset og grundlaget for mine efterfølgende mareridt. BØH!

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Annabelle | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel: Annabelle, USA, 2014
Release: d. 16. oktober 2014
Instruktion: John R. Leonetti
Medvirkende:Annabelle Wallis, Alfre Woodard, Eric Ladin, Tony Amendola m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

AMONG THE LIVING: Brutal, eventyrlig og fæl fransk slasher

16. oktober 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Siden de to franskmænd Alexandre Bustillo og Julien Maury spillefilmsdebuterede med deres forrygende og forrygende blodige Inside i 2007, har min opmærksomhed været rettet mod dem. Derfor har jeg også set frem til deres tredje og seneste film, Among the Living.

For hvor kunne de nu finde på at tage skrækfilmsgenren hen? Først den splattede og intense home invasion-debut og den mere børnevenlig opfølger Livid i 2011 – et overnaturligt gys og en overraskende genrebastard. Med Among the Living indtager de slasher-filmen med deres venlige kærlighed til genren, som de også her drejer på deres egen måde.

Filmen følger tre drenge, der på en pjækkedag leder dem på afveje til et øde og forladt filmset. Helt forladt er det dog ikke, for her holder en mordlysten galning med en grum baggrundshistorie til. Han opdager selvfølgelig drengene, som nu må flygte for livet. Her fra slippes gruen for alvor løs.

På samme måde som deres to første film, er også Among the Living en genrebevidst film og i høj grad også er en hyldest til skrækfilm. Her blandes uhyggen, de mørke skakter og skræmmende monstermasker op med en Spielberg-agtig vibe med sin forstadsstemning, fraværende forældre og familieproblemer.

Ja, det er ment på mest positive måde. For godt nok er Among the Living Bustillo og Maurys mest tilgængelige film, men den mangler bestemt hverken bid, brutalitet eller overraskeler. Det er en skrækfilm, der har samme kvaliteter som de uhyggelig historier og dystre eventyr, der fortælles omkring bålet.

Bustillo og Maury har dog ikke glemt, at genren også kan være brutal, hvilket filmens nådesløse åbningsscene er et forrygende godt eksempel på – hvor der også sendes en kærlig hilsen til deres debutfilm. Among the Living er med andre ord en skøn, grum og genreelskende film. Den slags, hvor der selvfølelig kører en klassisk sort/hvid-horrorfilm i tv’et.

Filmen, Among the Living 4/6:

Billede, lyd og ekstramateriale:
Filmen gør sig helt ok på Blu-ray. Billedet er farvemættet og med solid kontrast. Dog står billedet ikke altid lige skarpt, mens banding også forekommer. Der hæmmer dog ikke oplevelsen, og billedet står overordnet flot. Lydsiden er mere overbevisende med dynamisk brug af sine elementer, der medrivende underbygger uhyggen og filmens univers.

Desværre er der ikke meget ekstramateriale at komme efter. Her bliver det til filmens trailer, et slideshow med billeder fra filmen og trailers for andre at selskabets udgivelser. Desværre trækker dette og udgivelsens tekniske aspekter den samlede vurdering af udgivelsen ned på tre stjerner – men filmen får så absolut min klare anbefaling.

Ekstramateriale 1/6 | Billede 4/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Among the Living | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:

Originaltitel: Aux yeux des vivants, Frankring, 2014
Release: d. 16. oktober 2014
Instruktion: Alexandre Bustillo og Julien Maury
Medvirkende: Anne Marivin, Théo Fernandez, Francis Renaud m.fl.
Spilletid: 90 min
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

MALEFICENT: Angelina Jolie er skøn som hornet fe, men eventyret mangler pondus

13. oktober 2014/i Anmeldelser, Blu-ray-anbefaling /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Den er god nok, Angelina Jolie har både vinger, horn i panden og lidt for høje kindben i Disneys eventyrlige Maleficent. Her indtager hun titelrollen som Torneroses onde fe, der er knap så ond som sit rygte. Filmen giver nemlig en mere nuanceret udlægning af den ellers så grumme skurk. For bag de mørke klæder gemmer sig en tragisk kærlighedshistorie og et bristet hjerte.

En tragisk forelskelse har nemlig gjort den ellers så fredelig fe til den hævngerrige skurk, vi alle kender. Maleficent kaster i dette eventyr kaster en frygtelig forbandelse over kongedatteren Aurora, der nu vokser op midt i striden mellem menneskenes kongerige og skovens rige, hvor Maleficent hersker. Men igen, Maleficent er aldrig sådan rigtig ond – eller for den sags skyld skræmmende eller farlig.

©Disney

Den hornede fe er en såret sjæl, der hele vejen tydeligt bærer sit ømme hjerte på sit ydre. Det er selvfølgelig altid spændende at udfordre tematikker som godt og ondt, men her afføder det ikke engagerende dilemmaer, da der aldrig rigtig er en egentlig konflikt til stede hos Maleficent om det gode og de onde. Et dramatisk pondus udebliver. Maleficent er allerhøjest en smule hævngerrig.

Heldigvis har filmen andre klare styrker, blandt andet sit univers. Det er smukt, fascinerende og forførende. Lige fra de dystre skove, til åndeløse solnedgange og kampe mellem træmonstre og riddere. En gennemført kulisse for den desværre lidt ujævne fortælling og de gennemskuelige karakterer. Men nu er det også produktionsdesigneren bag Avatar og Alice i Eventyrland, der har sin instruktørdebut.

©Disney

Det bærer filmen absolut præg af, men Robert Strombergs helstøbte univers er desværre ikke nok til at gøre Maleficent til mere end et ok fornøjeligt eventyr. Men det er bestemt også ok, da eventyret alene er værd at se på grund af en skøn Angelina Jolie. Det eventyrlige univers er ligeledes dragende og med til at gribe mig, når nu historien og karaktererne har sine problemer med det.

Rollelisten byder desuden på Sharlto Copley som forbitret konge, mens Elle Fanning egentlig bare er dødirriterende som en forceret smilende Aurora, jeg mest havde lyst til at ruske noget oprigtighed ind i. Ja, Maleficent er lige ved og næsten at kunne have været det forrygende eventyr som både den legendariske fe og Angelina Jolie fortjener. Men mon ikke Disney gør forsøget igen med en to’er?

Filmen, Maleficent, 3/6:

©Disney

Ekstramateriale, billede og lyd:
Hvor filmen måske nok har sine ujævnheder, er Blu-ray-udgivelsen noget mere solid. Det smukke univers gengives her smukt med både god detaljegrad, solid kontrast og et både skarpt og farvemættet billede. Lydsiden spiller ligeledes virkelig godt med velbalancerede niveauer, hvor både de brølende krigsscener, dialogen og det eventyrlige score foldes dynamisk ud. Ekstramaterialet er dog ikke det store sus.

Her får man seks en smule overfladiske, men velproducerede featuretter, der kigger op Fannings rolle Aurora, et kig på Disney originale tegnefilm Tornerose og forholdet til filmen, filmens episke krigsscene samt Maleficents udseenede og Jolies arbejde med karakteren samt slutteligt fem ikke vildt spændende slettede scener (i alt 33 min.).

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.[tabgroup][tab title=”Maleficent | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Maleficent, USA, 2014
Release: d. 13. oktober 2014
Instruktion: Robert Stromberg
Medvirkende: Angelina Jolie, Sharlto Copley, Elle Fanning, Sam Riley, Imelda Staunton, Juno Temple, Lesley Manville m.fl.
Spilletid: 97 min
Udgiver: Walt Disney Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

GODZILLA: Kæmpemonstre leverer monster god monsterunderholdning

9. oktober 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Man kan vel godt kalde japanske Godzilla for filmmonstrenes fader. Det er i hvert fald et af de mest ikoniske monstre nogensinde, der siden sin første optræden i Godzilla fra 1954 har hærget løs i adskillelige film. Nu rejser det enorme bæst sig på ny i Gareth Ewans dystre, storslåede og medrivende genfortolkning.

Filmens præmis er måske simpel, men filmen byder på ikke så lidt af overraskelser. Både med hensyn til monsteraction og historien, hvilket kun er en god ting. For netop uforudsigeligheden, der allerede slås an tidligt i filmen, er med til at sætte en intens tone af usikkerhed og faremoment, hvilket fastholdes filmen igennem – sådan cirka. Ja, filmen klarer sig bestemt helskindet gennem et par ujævnheder.

Godzilla udspiller sig i et regnvådt univers af nedtonede farver og frygt. Her er det virkeligheden, der invaderes af monstre – befriet for ironisk og kulørt distance til sine monstre og karakterer. Det fungerer uden at det bliver Hollywood-sentimentalt eller kvalmende patosfyldt. Det kan man blandt andet takke filmens cast for. Her er Bryan Cranston bevægende og engagerende som en videnskabsmand, der med sin søn – en resolut Aaron Taylor-Johnson – er tragisk forbundet med monstrets genkomst.

Men inden vi får lov at se det mastodontstore bæst i fuldt vigør, gælder det karakterne, mens man også lærer mere om monstrets historie, og så peppes der velbalanceret op med regeringshemmeligheder, terrorfrygt og krigstematik. Én ting er dog menneskeskæbnerne, temaer som nemesis samt etiske problemstillinger om menneskets kynisme og hovmod, en anden er monstrene.

For det er jo dem, det hele i grunden handler om. Store monstre, der smadrer hinanden og alt omkring sig. Her skuffer filmen bestemt ikke. Ja, jeg kunne sgu godt lide, at man skal vente til filmens sidste akt før det hele for alvor eksploderer i bastant, massiv og monstrøs monsteraction. Her får menneskene den plads, de ret beset har, når det gælder Godzilla, og det er henvist til kulissen som de forsvarsløse og ubetydelig statister de er, når monstrene slår sig løs.

Godzilla er instruktør Gareth Ewans kun anden spillefilm og han imponerer på mest medrivende vis med denne massive og tonstunge omgang monsterdestruktion, der udover Tayler-Johnson og Cranston også gives menneskelig tyngde af Ken Watenabe, Elizabeth Olsen, Juliette Binoche og Sally Hawkins. Men det er så absolut monstrene, der vinder slaget i sidste ende, og det på mest tilfredsstillende vis. Brøøøl!

Filmen, Godzilla, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig helt forrygende godt på Blu-ray. Billedet står hele vejen veldefineret med solid kontrast, indtagende detaljegrad og farvemættet. Lydsporet er ligeledes en sand fornøjelse – dynamisk og velbalanceret, lige fra stille passager til Godzillas ikoniske brøl. Ekstramaterialet er ok. Her finder man tre fiktive dokumentarer og nyhedsudsendelser om filmens monstre med baggrundshistorie om dem samt deres terrorisering af Jorden (i alt 14 min.).

Videre er der 4 ret fine featuretter, der ser på blandt andet skabelsen af Godzilla samt visionerne for filmen, videre til et kig på filmens massive ødelæggelser og en episk scene i filmen med udspring fra et fly og sidst et kig på monstrene i filmen – alt godt krydret med lidt for meget rygklapperi (i alt 39 min.)

Ekstramateriale 3/6 | Billede 6/6 | Lyd 6/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Godzilla | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:

Originaltitel:Godzilla, USA, 2014
Release: d. 22. september 2014
Instruktion: Gareth Ewans
Medvirkende: Aaron Taylor-Johnson, Ken Watanabe, Elizabeth Olsen, Juliette Binoche, Sally Hawkins, David Strathairn, Bryan Cranston m.fl.
Spilletid: 123 min
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

FASANDRÆBERNE: Ja tak til en muggen Lie Kaas, perverterede mænd og brutale mord

1. oktober 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Vi kan hurtigt blive enige om, at den første film om den mugne vicekriminalkommissær Carl Mørck ikke var det store krimisus. Du ved, Kvinden i buret. Det synes jeg i hvert fald ikke. Den var klichéfuld på den kedelige måde. Nu rammer opfølgeren alle de mordhungrende husmødre, og lad mig bare slå fast, at Fasandræberne er langt bedre end sin forgænger.

Som en rigtig to’er, er der skruet op for alle knapperne. Plottet er mere ambitiøst, der er flere ting, som sprænger i luften og så løber makkerparret Mørck og Assad en del mere rundt. En sag fra 1994 om et brutalt myrdet tvillingepar får nemlig duoens opmærksomhed, og snart begynder konturerne af et perverteret plot at komme til syne. Og det er faktisk ret spændende.

Ja, her er tale om den der slags pøbelkrimi, hvor de lavtlønnede borgere kan finde fælleskab i at pege fingre ad alle dem med succes. For selvfølgelig er de rige og velklædte nogle psykopatiske, kyniske og perverterede svin. Det er klart. I Fasandræberne er der altså ikke mange gråtoner at komme efter – det er de onde mod de gode. Det er til at forholde sig til. Og sådan er det.

Jo, der er da en smule nuancer at hente i historien samt i Nikolaj Lie Kaas’ rolle som den formørkede Mørck (yes, symbolikken er der også styr på). Men det er ikke i de moralske gråzoner og persontegningernes lag, man finder filmens styrke. Det gør man derimod i det engagerende plot, der foldes veloplagt ud, mens klichéerne plejes og logikken ryger ud af vinduet.

Inden for de første 10 minutter leveres der da også lige et par kiksede fake scares. Men hul i mangel på logik og klichéer, for filmen holder et medrivende tempo, hvor der hele vejen fermt lægges nye, engagerende tråde ud i plottet. Godt nok er uforudsigeligheden til at overse, men det er til at leve med i krimiunderholdnings tegn.

Lie Kaas’ er stadig god som mut enspænder, mens Fares Fares er det sympatiske og positive modstykke som kollegaen Assad. En klassisk, men velfungerende modsætning. Pilou Asbæk og David Dencik gør deres ting som karikerede skurke, mens Danica Curcic får lidt mere gråzone at spille med som en altafgørende brik i plottet. Jeg har ikke læst en eneste af Jussi Adler-Olsens husmorkrimier, som filmen er baseret på – og kommer ikke til det – men jeg skal klart se opfølgeren.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Fasandræberne | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel:Fasandræberne, Danmark, 2014
Release: d. 2. september 2014
Instruktion: Mikkel Nørgaard
Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Danica Curcic, Pilou Asbæk, David Dencik, Søren Pilmark, Johanne Louise Schmidt, Sarah-Sofie Boussnina m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

THE WALKING DEAD SÆSON 4: Zombierne gnaver intenst videre i menneskeheden

24. september 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Zombieserien The Walking Dead fortsætter ufortrødent med at levere postapokalyptisk håbløshed og menneskelig desperation i fjerde sæson. En sæson, der i den grad rykker rundt på persongalleriet og situationen for de overlevende. Folk dør, nye kommer til og de blodsjaskende zombier truer konstant med at gnave sig igennem samtlige medvirkende.

Der er altså ikke mange rolige øjeblikke for de hårdtprøvede helte, antihelte og skurke. Særligt i anden del af sæsonens 16 afsnit, bliver der i den grad rykket rundt på det hele. En art nulstilling af serien, hvor alt igen er på spil og intet bliver som det var før. Serien excellerer altså fortsat i det uforudsigelige og ubehagelige – og det er en sand fornøjelse.

Godt nok er det en zombieserie, men det handler egentlig slet ikke om de blodsjaskende og stavrende kadavere, men om menneskene. Zombierne danner blot et yderst foruroligende bagtæppe, hvor døden og undergangen konstant lurer. Og som man allerede har erfaret i forrige sæsoner, er menneskene mindst lige så stor en trussel som de menneskeædende døde.

Man finder igen Norman Reedus som den mutte, evigt seje og armbryst-skydende Daryl Dixon, mens Steven Yeun og Lauren Cohan stadig er det elskende par, der må kæmpe for livet. Og som de øvrige medvirkende, kommer der også flere nuancer i spil hos den samuraisværdssvingende og ellers lukkede Michonne (Danai Gurira). I det hele taget er det interessant at følge hver og en af karaktererne, og hvordan de håndterer det umenneskelig pres, de er under.

Hvor det hidtil har været den stålsatte sherif Rick Grimes (Andrew Lincoln), der har været den rolige leder, bliver han i denne sæson i den grad skudt ud af kurs, hvor også forholdet til hans søn (Chandler Riggs) når til et nervepirrende vendepunkt. Men fordi, gruppen i denne sæson bliver brudt op, har den også en noget fragmentarisk struktur. Det er med til at understrege håbløsheden, men det suger også af og til lidt momentum ud af dramaet og relationerne.

Sæsonen bevarer dog sit brutale sortsyn, hvor følelserne banker løs, så man helt udmattes af de grumme begivenheder. Det følelsesmæssige engagement fastholdes i zombiegnaskerierne. Sæsonen fungerer blandt andet netop fordi, den ikke er bange for at udsætte sine karakterer for situationer, der ændrer dem radikalt. Ja, og aflive nøglekarakterer. Jeg ser bestemt frem til femte sæson.

The Walking Dead sæson 3 – 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Både de sjaskede zombier, blodsprøjt og det dystre univers gengives virkelig flot og med en lækker stoflighed – der af og til gør at billedet fremstår lidt, det er dog ikke graverende. For generelt er billedet både skarpt, detaljerigt og farvemættet. Lydsporet er ligeledes godt og dynamisk og i den med til at underbygge uhyggen og den trykkede stemning. Ekstramaterialet er både informativt og spændende.

Her får man seks både veloplagte og informative kommentarspor til seks afsnit med blandt andet producere, instruktører, effektfolk, skuespillere, forfattere. De er værd at bruge tid på. Videre er der indslag om hvert snit af omkring fem minutters varighed hver, hvor seriens temaer, historien og karaktererne diskuteres (i alt 90 min.). Videre er det en ’making of’, der på samme måde kommer omkring afsnittene med behind the scenes-materiale og kig på blandt andet action-sekvensers tilblivelse (i alt 75 min.).

Vindere finder man fearuretter, der kigger på seriens inspiration fra Robert Kirkman og Tony Moores tegneserier, som serien er baseret på (6 min.), et kig å karakteren Hershel (8 min.), guvernøren (9 min.), akademikere og professorer, der diskuterer serien ud fra et videnskabeligt synspunkt (6 min.), et kig på seriens splattede effekter, blandt andet de forskellige zombier (18 min.), et kig på Rick Grimes samt en håndfuld slettede scener (11 min.). Alt i alt et både et solidt supplement til serien.

Ekstramateriale 4/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6 [tabgroup][tab title=”The Walking Dead sæson 4 | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: The Walking Dead fourth season, USA, 2013-2014
Release: d. 4. september 2014
Instruktion: Greg Nicotero m.fl.
Medvirkende: Daryl Dixon, Yeun, Lauren Cohan, Danai Gurira, Andrew Lincoln, Chandler Riggs m.fl.
Spilletid: 696 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

NYMPHOMANIAC – Director’s Cut: Lars skruer drilsk op for safterne med sin egen, ekstra lange version af den intellektuelle og sæddryppende bollefest

9. september 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Endelig er den her. Lars’ egen, dobbeltpenetrerende, abortudrivende, kneppeglade og ucensurerede director’s cut af Nymphomaniac. 90 minutter længere end versionen, der ramte verden tidligere i år. Rejsen gennem Joes utallige seksuelle eskapader – fra barnsben til hun er 50 – når hermed op på hele fem en halv times spilletid. Wow – og et stort ja tak til hr. Lars von Trier.

Men hvor anderledes er Lars’ egen version så? Måske ikke just radikalt anderledes. Og så alligevel. For her deler han nu med rund hånd ud af flere stive pikke, våde vaginaer, sæddryppende mundvige og on screen penetration. Også den dobbelte af slagsen. Umph. Mere om den ekstra spilletid senere. Filmen udfoldes selvfølgelig også i denne version med Charlotte Gainsbourg i centrum som den selvbetitlede nymfoman Joe.

Hun bliver fundet forslået i en baggård af den intellektuelle Seligman, spillet med fin tilbageholdenhed af Stellan Skarsgård. Han tager hende med op i sin lejlighed, hvor hun nu fortæller sin livshistorie, der er fyldt med seksuelle møder – men også jagten på kærlighed – for utrætteligt at få Seligman til at et fordømme hende som et dårligt og moralsk fordærvet menneske. Jeg sidder også med. Intenst lyttende, mens hendes historie rulles saftigt ud – i Lars’ egen version.

Ja, der kneppes mere i denne version – men…
Og så tilbage til de ekstra 90 minutter. For udover ovenstående, saftige tilføjelser, får blandt andet også Joes forhold til sin milde far (Christian Slater) mere plads, og så er her også flere nuancer – blandt andet i samtalerne mellem Joe og Seligman. Filmen føles mere dynamisk, mere naturligt flydende. Og ja, så er der lige den der ekstra scene. En grum, blodig og minutiøs abortscene, der giver Joes forsøg på at få Seligmans fordømmelse ekstra brutalt pondus.

Ja, drop lige de forbehold, du måtte have mod Lars von Trier. For han er også en både morsom og drillesyg herre, der leger med sit publikum. Det er også tilfældet med denne seksuelle dobbeltdækker, der drypper af drilskhed og intellekt. Måske Danmarks sjoveste mand. Blandt andet er Trier i sorthumoristisk hopla i den absurde scene, hvor Uma Thurman som passiv aggressiv og grådkvalt hustru aflægger Joe og sin utro mand et tåkrummende besøg.

Og nu må jeg ikke glemme Stacy Martin, der lægger krop til Joe som ung. Hun balancerer helt forrygende mellem det uskyldige og kalkulerede, det følsomme og iskolde. En kvindekarakter, der ganske enkelt er fængslende at følge hele vejen. Det er desuden et vildt cast, der lægger krop til Triers løjer. Blandt andet med Willem Dafoe som lyssky forretningsmand, Shia LaBeouf (ja, Shia LaBeouf) som Joes langvarige flamme og Jamie Bell i en bondageudøvende rolle. Smæk.

Du skal selvfølgelig se Lars’ egen og ekstra lange version
Nymphomaniac er et fascinerende, dragende og tankevækkende opus, der ganske vist har seksualiteten som motor, men i lige så høj grad handler om ensomhed og afhængighed. At søge relationer og nærvær, at mærke sig selv og sine følelser. Nej, de eksplicitte scener er ikke tomme provokationer, men fungerer som nødvendige scener i forståelsen af Joe, seksualiteten og forholdet mellem mand og kvinde.

Det, at filmen udspilles i tilbageblik med kapitler omhandlende perioder i Joes liv, giver desuden filmen en nærmest litterær karakter, ikke mindst grundet Seligman, der intellektuelt dissekerer Joes liv og filmens tematikker. Og med fem en halv times spilletid er det oplagt at gense dette skønne bæst af en film et kapitel hist og her, når den lander på hylderne i din videobutik. Men ja, du skal selvfølgelig først se den i biografen i ét utrætteligt stræk.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.[tabgroup][tab title=”Nymphomaniac – Director’s Cut | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel: Nymphomaniac – Director’s Cut, Dansk | Tysk | Svensk | Fransk | Britisk, 2013.
Premiere: d. 10. september 2014
Instruktion: Lars von Trier
Medvirkende: Charlotte Gainsbourg Stellan Skarsgård, Stacy Martin, Shia Labeouf, Christian Slater, Uma Thurman, Jamie Bell, Willem Dafoe, Connie Nielsen, Nicolas Bro, Udo Kier m.fl.
Spilletid: 4 timer
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

THE AMAZING SPIDER-MAN 2: En kulørt edderkop med mange kastanjer at rage ud af ilden

8. september 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Hollywoods superheltemaskine holder ikke igen på bulder, brag og effekter, når Andrew Garfield atter trækker i den rød/blå-spandexdragt med The Amazing Spider-Man 2. Her synes mantraet nemlig at være større, vildere og flere plottråde. En typisk to’er om man vil. Heldigvis er det også en underholdende to’er, der bag farveladen og de kække replikker gemmer på et menneskeligt mørke.

Det dystre skygger dog aldrig for den farverige og energiske superhelteunderholdning, men skyggesiderne er med til at give karaktererne tyngde og dramaet et fint menneskeligt nærvær. Så selvom her er mange effekter, der skal fyres af, og ting, der skal eksplodere – som i rigtig mange. Så finder man midt i eskapaderne også et drama, der gør actionbulderet til mere end blot tom staffage.

Peter Parkers forhold til Gwen Stacy er anspændt, da han har svoret at holde hende på sikker afstand af Spider Mans farlige strabadser. Det er dog ikke let. Hun spilles igen rapt af Emma Stone, der får kærlighedsknaset til at fungere. Samtidig melder en ny trussel sig på banen, da den underkuede videnskabsmand Max tilsættes strøm og genfødes som den hævngerrige Electro. En gnistrende Jamie Foxx, der overspiller Max-rollen, men får urovækkende pondus efter sin forvandling til überskurk.

Det er dog ikke den eneste trussel, Spider Man står overfor. Dane DeHaan melder nemlig sin entré som Peters tvetydige og uforudsigelige barndomsven Harry Osborne. Han har arvet sin fars kæmpe forretningsimperium, men mørket sniger sig ondt ind på den vandkæmmede knægt. Lige så meget som det er ydre omstændigheder, der er grund til Peter søvnløse nætter, tumler han også med indre dæmoner og frustrationer.

Blandt andet indhentes den ellers kække spindvævssvinger på ny af sin fortid, hvor hans døde forældre står centralt som et traume, han må bearbejde – særligt da der her kommer nye oplysninger om dem i spil. Osbourne kæmper med faderkomplekser, mens Electro slås med mindreværd. Læg hertil temaer som skyldfølelse, ensomhed, og afmagt. En alvor, der balanceres fint med de kulørte løjer.

The Amazing Spider Man 2 har ganske enkelt mange ting kørende for sig, men også lidt for mange ting kørende – sådan generelt. Her er lidt for mange plottråde i spil til at de alle forløses lige elegant, mens spilletiden med fordel kunne være klippet lidt. Det er dog ikke noget, der vælter dette veloplagte superheltelæs fra at være både medrivende, flot og underholdende edderkoppeaction med Peter og Gwens ombruste forhold fint placeret midt i løjerne.

Filmen, The Amazing Spider-Man 2, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig helt forrygende godt på Blu-ray. Det sprudlende univers kommer i den grad til sin ret med et veldefineret billede, der hele vejen står skarpt, farvemættet og detaljerigt. Lydsporet er ligeledes en sand fornøjelse med sin velbalancerede brug af sine elementer – alt fra eksplosioner til de helt sagte momenter gengives klart, dynamisk og levende.

Ekstramaterialet byder på flere gode sager. Man får et informativt, muntert og engagerende kommentarspor, hvor manuskriptforfatterne Alex Kurtzman og Jeff Pinkner samt produerne Matt Tolmach og Avi Arad kommer tilfredsstillende omkring filmens tilblivelse. Videre er der 13 slettede/alternative scener med eller uden kommentarspor af instruktør Marc Webb (23 min.), hvilket er med til at gøre også de mindre interessante scener værd at se.

Man får en virkelig solid seks-delt making of (104 min.). Her er interviews med cast og crew, kig på karaktererne, filmens temaer, det at optage i New York, et kig på actionscenerne, et kig på hvordan man har skabt The Green Goblin og Electro, videre til special effects – både CGI og praktiske – samt et kig på scoret af Hans Zimmer og lyddesignet. Sluttet et kort indslag med Marc Webb om scoret (8 min.) og musikvideoen for It’s On Again med Alicia Keys (4 min.).

Ekstramateriale 5/6 | Billede 6/6 | Lyd 6/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Amazing Spider-Man 2 | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:

Originaltitel:The Amazing Spider-Man 2, USA, 2014
Release: d. 29. august 2014
Instruktion: Marc Webb
Medvirkende: Andrew Garfield, Emma Stone, Jamie Foxx, Dane DeHaan, Paul Giamatti, Sally Field m.fl.
Spilletid: 142 min.
Distributør:Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

TEENAGE MUTANT NINJA TURTLES: Jeg siger ’cowabunga’ og glæder mig allerede til 2’eren

4. september 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Ja, jeg læste tegneserierne, så tegnefilmene og filmene, havde klistermærkerne og figurerne som knægt. Det har jeg sådan set stadig, og det er stadig noget af det flotteste legetøj around. Jeg har dog ikke et så nostalgisk forhold til Teenage Mutant Ninja Turtles, at jeg har ligget søvnløs over, hvordan denne Michael Bay-producerede ninjapadde-film skulle blive.

Men lad mig blot få sagt, at her er tale om en underholdende omgang tegneserieaction. Nej, den er ikke just historiemæssig original eller uden sine skavanker. Men som farverig og fjollet skildpaddeaction, var jeg (stort set) hele vejen i godt selskab med de fire grønne teenagere – lederen Leonardo, den hidsige Rafael, opfinderen Donatello og den kække Michelangelo.

Men ja, man skal dog tygge sig igennem sin del af klichéer og forudsigeligheder i den uopfindsomme historie. Her forsøger den onde Shredder og en skrupelløs rigmand at lægge New York for deres fødder ved hjælp af en farlig gas og den maskerede fodklan. Simpelt og ligetil – cool nok. Desværre er historien bare uden næveværdige overraskelser. Oh well.

Filmen gør dog op for sine forudsigeligheder med et veloplagt tempo, veldoseret humor og flere velskabte actionscener – blandt andet en heftig tur ned af en bjergskråning med eksplosioner og hvinende køretøjer, der medrivende forener humor og action. Nå ja, og yderst afgørende for filmen, så er de fire padder velskabte CGI-skabninger. De er brutale, seje og har tyngde.

Når de deler slag ud, er der vægt bag. De har troværdigt nærvær i filmens univers, hvor padders individualitet også kommer til sin ret. Jeg savnede dog lidt mere ping pong mellem dem, og lidt mindre CGI-rabalder. Megan Fox er mest bare irriterende som reporteren April O’Neil (men jeg overlever). Desværre får William Fichtner som skurk ikke helt fylde nok, mens ikoniske Shredder reduceres til en robotlignende krigs-samurai.

Ja, selvfølgelig kunne Teenage Mutant Ninja Turtles have været en bedre film – i hvert fald mere historiemæssig opfindsom. Men padderne fungerer, humoren er (oftest) veltimet og tempoet medrivende. Og fuck nu, om filmen indfrier barndomsminder og nostalgi. For fuck sake, der skal skabes nye minder, og det er denne film sgu et solidt afsæt for at gøre. Jeg glæder mig til fortsættelsen.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Teenage Mutant Ninja Turtles | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel: Teenage Mutant Ninja Turtles, USA, 2014
Release: d. 4. september 2014
Instruktion: Jonathan Liebesman
Medvirkende: Megan Fox, Alan Ritchson, Noel Fisher, Jeremy Howard, Pete Ploszek, Will Arnett, Danny Woodburn, Will Arnett, William Fichtner m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

KVINDEN DER FORSVANDT: Ben Affleck har nederen på, og jeg har det ferskt over, at Ben Affleck har nederen på

ANNABELLE: Et olmt dukkegys, der gav mig gåsehud og et godt grundlag for mareridt

AMONG THE LIVING: Brutal, eventyrlig og fæl fransk slasher

MALEFICENT: Angelina Jolie er skøn som hornet fe, men eventyret mangler pondus

GODZILLA: Kæmpemonstre leverer monster god monsterunderholdning

FASANDRÆBERNE: Ja tak til en muggen Lie Kaas, perverterede mænd og brutale mord

THE WALKING DEAD SÆSON 4: Zombierne gnaver intenst videre i menneskeheden

NYMPHOMANIAC – Director’s Cut: Lars skruer drilsk op for safterne med sin egen, ekstra lange version af den intellektuelle og sæddryppende bollefest

THE AMAZING SPIDER-MAN 2: En kulørt edderkop med mange kastanjer at rage ud af ilden

TEENAGE MUTANT NINJA TURTLES: Jeg siger ’cowabunga’ og glæder mig allerede til 2’eren

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV