#6bcf67

ALITA: BATTLE ANGEL: Hæsblæsende cyborg-action i flot futuristisk fremtid

Biografanmeldelse: Der er fuld actionfart over feltet i Robert Rodriguez’ energiske science fiction-film ‘Alita: Battle Angel’, der desuden har legendariske James Cameron som medforfatter. Jeg kendte dog ikke til den japanske tegneserie, filmen er baseret på, så jeg er helt ny til det flot forløste fremtidsunivers, hvor vi ankommer til den forfaldne og rå Iron City år 2563.

Her møder vi den sympatiske og teknisk dygtige robot-og-cyborg-bygger Dyson Ido, portrætteret med fin tilstedeværelse af Christoph Waltz. Han bringer en ellers kasseret cyborg til live, som han kalder Alita. Den nyvågnede cyborg kan dog intet huske. Filmen er således også en historie om at finde sig selv, selvstændiggørrelse og spørgsmålet om, hvad det vil sige at være menneske.

Det er dog ikke tematikker, der som sådan bliver videre dybt forløst, men det er fine tanker, der krydrer den ganske vist noget forudsigelige historie, der dog ganske medrivende overlever og lever af sine mange både veloplagte, ok voldelige og overrumplende actionscener. For som filmen skrider frem, begynder Alita også at genfinde hukommelsen om sin vilde fortid.

Bag den komplet computeranimerede Alita finder man skuespillerinden Rosa Salazar, der bringer den ret så overbevisende cyborg til live. Ja, alene teknisk set er filmen langt overvejende en fornøjelse, hvor jeg udover Alita også rives med og imponeres af den flot udfoldende futuristiske fremtid, der er rig på detaljer og idéer.

Desværre er der færre nuancer i fortællingen, der også har en noget cheesy plottråd, der ikke helt fungerer, selvom jeg godt kan se formålet med den. Jeg vil dog ikke afsløre, hvad det er, for når filmen i grunden ikke er så rig på plotmæssige overraskelser, skal man selv have lov til at opleve dem. Ja, det er altså overvejende den gribende action, der holder filmen på rette køl.

Heldigvis har filmen et godt flow, der fint svinger fortællingen veloplagt fra scene til scene, fra den ene hårdtslående slåskamp til endnu et voldsomt ræs, hvor cyborgs clasher tungt og medrivende med både Alita og hinanden. ‘Alita: Battle Angel’ er kort sagt en veliscenesat science fiction-film, der serverer både et flot univers, medrivende action, men også en lidt forudsigelig historie.

‘Alita: Battle Angel’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Alita: Battle Angel’ har biografpremiere den 14. februar.

IF BEALE STREET COULD TALK: Ung kærlighed mod hårde odds

Biografanmeldelse: Det er en både ung, spirende og altomsluttende kærlighedshistorie, man får med det velbalancerede og ganske gribende drama i Barry Jenkins ’If Beale Street Could Talk’. En fortælling om både kærlighed, men også om de sortes vilkår og udfordringer i 1970’ernes Harlem i USA. Her møder man den 19-årige Tish og hendes udkårne Fonny, der har kendt hinanden hele livet og nu er et par.

Det hele er dog langt fra idyllisk for de unge elskende. For da Tish bliver gravid clasher hendes familie hårdt med Fonnys mor, der forbander både Tish og hendes ufødte barn væk. Men hvad endnu være er, så bliver Fonny anholdt, hvorfor familien således arbejder på at bevise hans uskyld i den tvivlsomme anklage om voldtægt. Dette er det dramatiske grundlag for det fine drama.

Filmen går dog desværre undervejs i sin fortælling en smule i ring og død i sin afvikling af scenerne, hvoraf nogle af dem mister noget af det naturlige nærvær og den dramatiske intensitet, filmen bestemt også byder på. Dette til trods får man altså hele vejen rundt rigtigt fine præstationer fra de medvirkende. Blandt andet netop KiKi Layne som Tish og Stephen James som Fonny.

Der er nemlig unægteligt kemi imellem de to – lige fra de lykkelige scener og øjeblikke de to imellem til de tunge og svære scener, som de også gennemlever undervejs i filmen. For blandt andet er der en fin balance mellem netop kærlighedens lethed kontra de problemer, som parret kommer til at stå overfor – problemer, der sætter både graviditeten og deres forhold på prøve.

Så selvom fortællingens flow rammer en smule dødvande undervejs og en scene eller to bliver en kende for overfortalte, så er blandt andet netop skuespillerne med til at bære filmen fint i mål. Her finder man eksempelvis også en stærk Regina King som den bestemte og kærlige mor til Tish, mens faren både veloplagt og livligt bringes til live af Colman Domingo.

Hertil kommer filmens billedside, der er smukt filmet af James Laxton. Her er både en romantisk lethed i billederne, der står i engagerende kontrast til de både mere rå og barske. Det er farver, der møder mørke. ’If Beale Street Could Talk’ er altså et fint drama, der balancerer sine karakterer fornemt med den dragende billedside, mens fortællingen dog er en smule ujævnt forløst.

’If Beale Street Could Talk’ får 4 ud af 6 stjerner:

’If Beale Street Could Talk’ har biografpremiere den 14. februar.

KAPERNAUM: Et tankevækkende og rørende portræt af formålsløsheden

Biografanmeldelse: Det er med dirrende nærvær, at den libanesiske ‘Kapernaum’ folder sin fængslende historie ud. Man følger nemlig her den blot 12-årige Zain i Beiruts slumkvarter, hvor han sammen med sin ludfattige familie bare forsøger at overleve. Noget usædvanligt vælger han at lægge sag an mod sine forældre med anklagen om, at de har født ham ind i en håbløs verden.

En verden af forfald, formålsløshed og fattigdom. En verden, der i filmen beskrives virkelighedsnært og tankevækkende med drengen Zain i en utrolig flot forløst hovedrolle som den selvstændige overlever. Retssagen mod hans forældre danner fra filmens start således rammen om fortællingen, der således udspiller sig i et flashback, der leder op til anklagen.

Det er altså tematikker som verdens ulighed, fattigdom og det at sætte børn i verden, som filmen blandt andet emmer af. Samtidig er det også et fint portræt af netop en af disse børn i drengen Zain, mens det ligeledes er en miljøbeskrivelse af slummen og de ringe udsigter til et værdigt liv, som er for de mange mennesker, der bare forsøger at klare sig fra dag til dig.

Zain Al Rafeea indtager med en sart og ligeledes rå fandenivoldskhed naturligt rollen som Zain. Jeg tror ganske enkelt på ham og de oplevelser, han gennemgår, som er med til at forme ham. Men selvom ‘Kapernaum’ altså har mange fine ting kørende for sig, så mister den undervejs også en kende pusten og går lidt i ring om sig selv med scener, der synes at være gentagelser.

Dermed ikke sagt, at filmen ikke er et både rørende, tankevækkende og sine steder helt smuk og håbefuld – for det er den. Men jeg mister undervejs desværre lidt af min interesse i fortællingen, miljøet og desværre også en smule for Zain, på trods af den som nævnt nærværende præstation, der absolut er noget af det, der også holder filmen ovenvande og får den flot i mål.

‘Kapernaum’ er med andre ord et stærkt drama, der bestemt maner til eftertanke og ligeledes sætter mit eget priviligerede liv i perspektiv. Filmen menneskeliggør de tusindvis og atter tusindvis af ellers navnløse mennesker, der lever i slummen eller flygter mod et bedre liv. Det kan filmen og lykkedes med det. Jeg vil da blandt andet også derfor varmt anbefale ‘Kapernaum’.

‘Kapernaum’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Kapernaum’ har biografpremiere den 7. februar.

LEGO FILMEN 2: De morsomme og tempofyldte klodser er tilbage

Biografanmeldelse: Vi fik det første klods-eventyr i 2014 med ‘LEGO filmen: Et klodset eventyr’. Nu er vi så tilbage i det sprudlende univers med ‘LEGO filmen 2’, hvor der bygges diverse sager op med medrivende fart. Men ikke alt ånder fred i Klodsby, der nemlig kommer under en invasion fra rummet af LEGO DUPLO. De smadrer alt på deres vej, så nu må byen stå sammen.

Kampen er således gået ind mod modstanderne, hvor Emmet, Lucy og Batman er i front for at genoprette freden. Dette sender de tre venner og andre klodsede karakterer ud på en farlig og farverig rejse, der bringer dem vidt omkrig i det kulørte og tempofyldte LEGO-univers. Det betyder blandt andet, at temaer som venskab og fjender samt gråzonerne herimellem kommer i spil.

Det er således med et særdeles højt og energisk tempo, at fortællingen folder sig ud – også lige lidt for tempofyldt en god del af filmen, hvor flere tiltrængte åndehuller i den vilde action kunne bibringe noget mere nærhed og intimitet i fortællingen og karaktererne. Det hele bliver en kende for forjaget til for alvor at gribe mere end på et rent teknisk niveau.

Men ja, filmen er heldigvis også en særdeles velanimeret film, der både fyger afsted med den ene opfindsomme LEGO-byggede maskine efter den anden, videre til farverige eksplosioner og ikke mindst vilde rumrejse-ræs. Det er således altså på trods også ret medrivende at være vidne til den både detaljerede og morsomme animation, der konstant bølger afsted.

For humoren i filmen er bestemt også allestedsnærværende, hvor det blandt andet også fyger afsted med diverse morsomme referencer til andre og velkendte universer – som blandt andet netop Batman, videre til Ringenes Herre-trilogien og Back to the Future-filmen. Det er både komisk veltimet og sjovt at spotte de mange velplacerede jokes og henvisninger.

Desværre er fortællingen lige forudsigelig nok, mens tempoet hiver lidt karaktermæssig engagement ud af filmen. Ujævnhederne gøres dog op for af den medrivende og flotte animation samt ikke mindst humoren, der er både dejligt subtil og mere udbasuneret. ‘LEGO filmen 2’ er med andre ord en ret så veloplagt animationsfilm, der er ganske underholdende, så længe den står på.

‘LEGO filmen 2’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘LEGO filmen 2’ har biografpremiere den 7. februar.

VILDE ROLF SMADRER INTERNETTET: Underholdende og sød 2’er

Biografanmeldelse: Tilbage i 2012 stiftede verden første gang bekendtskab med den venlige skurk og arkade-karakter Vilde Rolf i filmen af samme navn. Nu er han og hans ræser-glade veninde Vanilje tilbage med et nyt, sødt og ganske underholdende animationseventyr med ’Vilde Rolf smadrer internettet’, hvor de gamle arkadespil således clasher med det store internet.

Der er ikke sket meget i arkaden siden den sidste film. Det ændrer sig imidlertid, da Vaniljes bilspil går i stykker, hvilket gør hende og de andre i spillet hjemløse. Derfor tager Rolf og Vanilje nu ud på det store internet for at få fat på et nyt ret, der kan erstatte det ituslåede gamle, så Vanilje og de andre kan komme tilbage i deres spil. Det bliver starten på en kulørt og ganske sjov rejse.

Det er også et internet-eventyr, der handler om både venskab – og hvad man vil ofre for det – videre til spørgsmålet om at høre hjemme et sted samt eventyrlyst kontra hverdagens sikre rutiner. For hvor Rolf er yderst tilfreds med sit sikre og forudsigelige liv i arkaden, så er Vanilje langt mere eventyrlysten – hun savner uforudsigelighed og forandring.

Dette sætter naturligvis det gode venskab mellem de to på prøve – men aldrig mere end, at det ikke kuldsejler for de to. For filmen er hele vejen en sød og desværre og lidt ufarlig omgang, der ikke for alvor får gået i kødet på sine ellers spændende og relevante tematikker – for både store som små. Det hele lykkedes lidt for let og efter bogen.

Det til trods, så er ‘Vilde Rolf smadrer internettet’ bestemt også en både ganske underholdende, morsom og ikke mindst flot animeret og et vildt forløst internet-univers, der bugner af både referencer og genkendelighed – fra memes og karakterer til fjollede YouTube-videoer. Desuden lægger John C. Reilly og Sarah Silverman veloplagte og gode stemmer til de to venner.

Så selvom forudsigeligheden sniger sig ind på fortællingen, så er filmen i sidste ende på flere måder en vellykket 2’er og animationsfilm. Jeg var i hvert fald i godt selskab, selvom det ikke blev til det helt store følelsesmæssige engagement. ‘Vilde Rolf smadrer internettet’ lever dog fint af både sine umage karakterer, et flot animeret univers og et udmærket fortællemæssigt flow.

‘Vild Rolf smadrer internettet’ får 4 ud af 6 stjerner.

‘Vild Rolf smadrer internettet’ har biografpremiere den 7. februar.

MØDREGRUPPEN: Generisk komedie er kedeligt forudsigelig

Biografanmeldelse: Lad det være sagt med det samme: nej, der er ingen overraskelser i vente i det danske komediedrama ‘Mødregruppen’. Som i overhovedet ingen! Således folder den mere end forudsigelige fortælling sig kedelig generisk ud, mens jeg undervejs blot kan sætte kryds ud for alle plotelementer samt komedie- og karakter-klicheer. Gaaab…

Filmen starter i Hong Kong, hvor den rige og nybagte overklassemor Line lever det vilde jetset-liv med sin mand Bjørn. Men da Bjørn er hende utro med barnepigen, vælger Line resolut at pakke sine ting, tage sit barn under armen og flyve direkte hjem til sin barndomsby på Fyn. Således står den på et firkantet fortalt clash mellem middelklassens landsbyfolk og den rige storbykvinde.

Fortællingen og karaktererne sættes således klodset i scene lige efter bogen. Den ubehjælpsomme Line kan end ikke finde ud af at putte bananer i en pose hos købmanden uden, at der går hul i den og bananerne ender på gulvet. Ja, hun mangler bare at glide i en af skralderne. De godhjertede landbyboerne har naturligvis hjerterum, på trods af manglende materialle goder.

Men der er naturligvis også splid i fortællingen. For Lines forhold til sin kusine Maja er kuldsejlet for år tilbage. Det gamle nag er der stadig, mens også flere i landbyen blev påvirket af, at den lokale keramikfabrik lukkede, da den blev opkøbt og overtaget af Lines nu utro mand. Line står med andre ord til at miste alt – og ende permanent i den landsby, hun ikke kan udstå.

Men ja, naturligvis ser Line – som filmen skrider frem – alt det gode, der også er i byen, ikke mindst i de mennesker, hun møder i sin nye mødregruppe. Den gamle splid er hurtigt kastet på porten hos de implicerede parter, hvor kun kusine Maja lige lader vente på sig, indtil filmens finale, hvor alt ender godt og præcis, som jeg havde set på forhånd – nærmest inden filmens titel ramte lærredet.

Forudsigeligheden er altså dræbende, så jeg kunne have håbet på, at karakterer og humor havde siddet mere i skabet og været med til at løfte filmen ud af sin generiske sump. Det er ikke tilfældet, hvorfor ellers gode kræfter som Danica Curcic som Line, en usympatisk Anders W. Berthelsen som Bjørn og Agnete Vang som kusinen Maja desværre ikke kan løfte klicheerne op fra gulvet.

‘Mødregruppen’ får 2 ud af 6 stjerner:

‘Mødregruppen’ har biografpremiere den 7. februar.

COLD CASEHAMMARSKJÖLD: Med Mads Brügger på konspirationstogt

Biografanmeldelse: Det hele starter med et mystisk mord på FNs generalsekretær Dag Hammarskjöld i 1961. Eller var den fatale flyulykke i Ndola i Nordrhodesia nu også et mord eller blot et uheld? Det er, hvad instruktør og manuskriptforfatter Mads Brügger kaster sig ud i at undersøge i sin både underholdende og kringlede dokumentarfilm ‘Cold Case Hammarskjöld’.

Hammarskjöld var nemlig fortaler for Congos uafhængighed og altså imod de stærke hvide kolonialistiske kræfter, der ellers satte dagsordnen i Afrika. I kølvandet på ulykken opstod der således en række konspirationsteorier om flystyrtet. Blev det skudt ned grundet et fordækt magtspil? Sagen er dog aldrig blevet fuldt afdækket – indtil videre.

Det er med en både veloplagt samt af og til morsom tone, at Brügger dykker ned i den indviklede sag, der blandt andet indebærer både øjenvidner fra dengang samt ikke mindst en række lyssky personager. Filmen bliver dog sine steder en tand for indviklet for sit eget bedste – det hiver lidt engagement ud af foretaget, hvilket er en skam, når nu sagen grundlæggende er spændende.

Men selvom fortællingen vikles lidt meget ind i sine egne blindgyder og vildspor, så er det også en pointe i sig selv. For sagen ER indviklet, hvilket Brügger da også metaagtigt italesætter undervejs. Og netop filmens meta-lag og leg med virkeligheden er en del af det fascinerende ved filmen. For hvad kan man i grunden stole på, når man kommer med Brügger på eventyr?

Hertil kommer, at filmen undervejs tager en yderst uventet – men også kærkommen – drejning. Ja, det er, hvad man i fiktionens verden ville kalde et både vildt, vanvittigt og chokerende plottwist. Det er det så absolut også her i dokumentarfilmen. Ikke mindst, hvis netop dette plottwist og afsløring er sand. Jeg vil naturligvis ikke her spoile noget. Men ja, det ER altså vildt.

Mads Brügger er desuden hele vejen et karismatisk og drilsk selskab at være i – også når filmen undervejs mister puster og bliver lige lang nok for sit eget bedste med sine 128 minutter. Ikke desto mindre er ‘Cold Case Hammarskjöld’ altså et både spændende, overraskende og sine steder morsomt bekendtskab, der gemmer på en vild og uventet afsløring. Sandheden er derude.

– ‘Cold Case Hammarskjöld’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Cold Case Hammarskjöld’ får premiere den 7. februar.


VICE: Christian Bale ER Dick Cheney i bidsk film om vicepræsidenten

Biografpremiere: Det er med både en satirisk leg med filmmediet og en bidsk fortælling, at instruktør og manuskriptforfatter Adam McKay folder sin fortællingen ud om den magtglade, hemmelighedsfulde og berygtede politiker Dick Cheney i ’Vice’. Her rejser han sig fra en fordrukken slagsbror til en af USA’s mest magtfulde mennesker. En fascinerende historie.

Christian Bale indtager med en imponerende fysisk forvandling hovedrollen som Dick Cheney. Han ER ganske enkelt den snu politiker – både fra de unge og vilde år, men mest af alt i sin fremskredne og aldrende alder. En imponerende præstation, der så absolut er med til at løfte filmen, når den af og til går en smule i ring og mister pusten.

For selvom filmen bliver en kende for periodisk i sin fortælling – der fortælles primært med en række nedslag i Dick Cheneys liv – hvilket trækker lidt luft og fremdrift ud af filmen, så er Christian Bales portræt trods alt med til at holde skuden på ret køl – det virkelig godt bakket op af det øvrige cast. Her finder man blandt andre en ganske charmerende, men også smådum Sam Rockwell som præsident George W. Bush.

Videre er der fint afstemte og engagerende portrætter af Amy Adams som Dick Cheneys seje, stålsatte og bestemte hustru Lynne Cheney, der er med til at få sin mand på ret køl i sine unge år. Steve Carell er med fint schwung og oplagt humor med til at udfylde rollen som den drilske og rapkæftede Donald Rumsfeld. De er alle med til at forløse den vilde fortælling om Cheney på fint medrivende vis.

’Vice’ er dog uden tvivl Christian Bales film, hvor han på trods af den hemmelighedsfulde og koldt observerende Cheney også er med til at give ham fine nuancer og ligeledes en mere human side end blot den kyniske og magtsyge mand, som han også fremstilles som i filmen. Man får med andre ord et både vittigt, utroligt og sorthumoristisk kig ind bag de politiske kulisser.

Her er med andre ord tale om en veloplagt fortalt film med en meget overbevisende Christian Bale i hovedrollen, mens filmen ligeledes på legende vis folder sin fortælling ud med fint overraskende greb om virkeligheden. For ja, filmen er måske nok baseret på virkeligheden, men præcis hvor tæt den er på både Dick Cheney og de vilde begivenheder må nok fortsat stå hen i det uvisse.

– ’Vice’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ’Vice’ har biografpremiere den 31. januar 2019.

ARCTIC: Mads Mikkelsen på røven i den kolde arktiske ødemark

Biografanmeldelse: Det er vitterligt en bidende kold overlevelsestur, der leveres med den nådesløse og intenst spændende ‘Arctic’, der har en stålsat Mads Mikkelsen i hovedrollen som eneste overlever efter et fatalt flystyrt i den både golde og kolde arktiske ødemark. Således kommer man helt ind på livet af viljen til overlevelse i de mest ubarmhjertige omgivelser.

Det er nærmest uden ord, at overlevelsesfilmen folder sig vindbidt og sejlivet ud i de flot forløste, men også yderst barske omgivelser, der ikke efterlader mig meget håb for, at Mads Mikkelsens ukuelige Overgård kommer til at klare strabadserne. Det er altså mod all odds, at jeg her følger menneskets kamp mod naturen, når den er allermest frygtindgydende.

Men på trods af den barske fortælling, skydes der undervejs også smukke billeder ind af de sneklædte vidder, der nærmest emmer af en fremmed planet, og ligeledes af og til også indgyder bare en smule håb med solen strålende ned over Overgårds kamp for overlevelse. Det er altså en yderst simpel præmis, men en ligeledes effektiv præmis, der kryber ind under huden på mig.

Jeg mærker vitterligt den helt umulige kamp, hjælpeløsheden og faren true konstant i den kolde ødemark. Mads Mikkelsen puster desuden fornemt og nuanceret liv ind i sin ellers nærmest ordløse karakter. Her er både nerve, nærvær og human tilstedeværelse i hans engagerende portræt. Han er så absolut med til at bære filmen hjem sammen med den stramt fortalte og flot forløste fortælling.

Det er dog undervejs måske nok af og til en smule småt med overraskelserne, mens filmens repetitive form med Overgård, der dag efter dag følger de samme rutiner hiver lidt momentum ud af filmen. Men på den anden side, så er netop hans repetitive handlinger også med til at understrege netop håbløsheden og den umulige kamp i den nådesløse situation – fanget ude i den kolde intethed.

’Arctic’ er med andre ord en stramt og velfortalt film om mennesket vilje til at overleve selv imod de værst tænkelige odds. Mads Mikkelsen er virkeligt god som den sejlivede Overgård, der går med krum hals mod den umulige opgave i de sneklædte omgivelser, der både emmer af håbløshed og med indskudte momenter af naturens skønhed.

– ‘Arctic- får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Arctic’ har biografpremiere den 31. januar 2019.

UNGE ASTRID: Drømmeren Astrid Lindgren går død i trist fortælling

Biografanmeldelse: Som titlen indikerer så er det i ‘Unge Astrid’ den svenske forfatterindes ungdomsår i midten af 1920’erne, der her foldes ud. Astrid Lindgren er som bekendt forfatterinden bag legendariske fortællinger om blandt andet Pippi Langstrømpe, Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte og ikke mindst Emil fra Lønneberg. Fortællinger de fleste børn kender til.

Hendes ungdom blev dog præget af en yderst skelsættende begivenhed. Hun falder nemlig som blot 16-årig for sin meget ældre redaktør, hvor hun er i praktik. Det ender med en ikke-ønsket graviditet. Det sætter både hele hendes og familiens verden på hovedet. For hvordan tackler man lige det – også når der er utroskab med i spillet fra redaktørens side?

Det er denne graviditet og fødsel, der er det centrale omdrejningspunkt for fortællingen, hvor man i filmens start møder en drømmende, legende og livslysten Astrid, der dog ændrer karakterer til det mere mutte, sørgmodige og triste, da graviditeten er en realitet. Det er naturligvis også fortællingen om en ung kvindes forvandling fra barn til voksen.

Endvidere er det også en film, der på denne måde forsøger at fortælle, hvad der ligger til grund for forfatterindens fortællinger, der kredser om blandt andet børn og mere tunge emner som ensomhed, død og afsavn. Man kommer således ok ind på livet af den unge kvinde, der trodser tidens forventninger og religiøse påbud for at at bryde fri og være sig selv.

I hovedrollen som Astrid Lindgren finder man en engagerende Alba August, der fornemt bringer både ungdommens gåpåmod og sorgløshed nuanceret til live samt et tynget sind over sin graviditet og barn. Man finder også en varm og nærværende Trine Dyrholm i en vigtig rolle – hun bibringer Astrids fortælling noget tiltrængt kærlighed og håb i en ellers håbløs situation.

Desværre er det meget lidt som instruktør og medforfatter Pernille Fischer Christensen får fortalt på filmens hele to timer. Fremdriften i fortællingen mister ganske enkelt filmisk flow og går død undervejs, hvilket de ellers fine skuespilspræstationer og tidsbillede ikke kan rette op på. Den dramatiske fortælling til trods ender ‘Unge Astrid’ altså med at være et kedeligt bekendtskab.

– ‘Unge Astrid’ får 3 ud af 6 stjerner:

– ‘Unge Astrid’ har biografpremiere den 31. januar 2019.