’Unge Ahmed’ er en smertelig film om en ung drengs vej ind i ekstremismen

Biografanmeldelse: Det kan være svært at finde sin plads i livet i ens unge år. Det gælder i hvert fald for den 13-årige belgier Ahmed i Dardenne-brødrenes dragende drama ’Unge Ahmed’. Her finder den unge dreng et hjem og mening i islam. Men snart påvirkes han af en lokal imam i ekstremistisk retning, hvilket resulterer i en livsændrende handling, der ingen vej er tilbage fra.

Således fanget mellem imamens ekstreme idealer og sin families meget mere afslappede forhold til det at være muslim, finder man altså den letpåvirkelige Ahmed. Han spilles af den konstant nærværende og gribende Idir Ben Addi, der balancerer fornemt mellem en drenget skrøbelighed og en voksens stålsatte blik. Det er ham og hans vej ind i ekstremismen, der er fortællingens knugende centrum.

’Unge Ahmed’ savner undervejs måske nok at kunne holde sit ellers fint gribende greb i mig – i mit hjerte og i min mave. Men det sagt, så er det helt grundlæggende en både interessant, nervepirrende og smertelig fortælling om en ung dreng, der søger efter en mening med det hele og en plads i livet – det med en for ham farlig tolkning af Koranen.

Ahmed omgives dog ikke kun af imamen, men mest af alt af en kærlig familie og voksne, der vil ham det bedste. Blandt andet sin egen mor, der ikke ved, hvad hun skal gøre for at få sin søn tilbage og ikke som en dreng, der går ad fanatismen vej, mens Ahmed også har en lærerinde, som tager sig af ham og præger ham i en anden retning end ekstremismen.

’Unge Ahmed’ er med andre ord en både troværdig og ganske nuanceret samt ikke mindst gribende og smertelig film, der på en gang rummer både håb og håbløshed. Filmen efterlod mig i hvert fald med en følelsesmæssig mavepuster, der ramte rent i både maven og hjertet på mig.

’Unge Ahmed’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Unge Ahmed’ har biografpremiere den 18. juni.