Bered dig på endnu flere behårede mini-monstre med ‘Critters Attack!’

Gys på Blu-ray: Du kender måske de små og behårede monstre fra gyserkomedien ‘Critters’ fra 1986. Den fik sidenhen fået flere spillefilms-efterfølgere, nemlig henholdsvis ‘Critters 2’ (1988), ‘Critters 3’ (1991) og ‘Critters 4’ (1992). Nu rammer en femte film i serien så Blu-ray her i landet med ‘Critters Attack!’. Så hvis du har et svagt punkt enten for de gamle film i serien eller blot små gnaskende monstre, så bør du måske tjekke filmen ud.

Da en en flok væsener fra rummet og æder hvert eneste levende væsen de møder, så må Drea og de børn, som hun passer desperat forsøge at redde livet fra de noget så glubske bæster. Ja, det er sådan set det, filmen går ud på. Med andre ord godt med mæskende monstre fra det ydre rum. Ja, den slags er det jo faktisk svært at få nok af. Sådan har jeg det i hvert fald.

Ekstramateriale: Blu-ray-udgivelsen byder desuden på en ganske pæn omgang ekstramateriale. Her finder man således en række featuretter, nemlig henholdsvis: ‘Engineering Gore: Designing Critters’, ‘Critters: An out of this world experience’ samt ‘The Critters Ball’ og slutteligt ‘Fight scene commentary’. Her er kort fortalt tale om en ganske fin Blu-ray-udgivelse til både gyserfans og fans af små behårede monstre.

‘Critters Attack!’ udkommer på dvd og Blu-ray den 19. marts 2020.