‘Portræt af en kvinde i flammer’ er et både sart, skrøbeligt og stærkt drama

Biografanmeldelse: Med Céline Sciammas franske periodedrama ‘Portræt af en kvinde i flammer’ bringes jeg tilbage til et malerisk smukt 1770’ernes Frankrig. Meget passende, da det netop er et maleri, som er udgangspunktet for den både sarte, skrøbelige og stærke fortælling om mødet mellem to kvinder – den unge portrætmaler Marianne og den smukke Héloïse.

For Marianne er blevet hidkaldt for at male et portræt af Héloïse, der skal giftes væk, hvorfor hendes kommende ægtemand gerne vil se, hvorledes hun tager sig ud. Héloïse ønsker dog ikke at blive gift væk, mens Marianne således må udøve sin malerkunst i smug for sin model. Således iagttager kunstneren Héloïse om dagen, mens nætterne går med at portrættere hende.

Dette bliver starten på et møde, der langsomt, men sikkert udvikler sig til at være andet end et høflighedsbekendtskab en kunstner og sin model imellem. Det er dette spirende forhold og tætte venskab, som er dramaets fint fortale kerne og boblende midte, mens temaer som ensomhed, kærlighed og begær bringes sitrende i spil.

Man finder desuden fint nuancerede præstationer i de to hovedroller. Noémie Merlant leverer som Marianne et gribende portræt af en målrettet og stærk kvinde, mens Adèle Haenel er den mere tilbageholdende og hemmelighedsfulde Héloïse, der med sin klangbund sørgmodighed er svær ikke at blive draget af. De to sammen er dramatisk dynamit og med til at løfte filmen.

Ganske vist er ‘Portræt af en kvinde i flammer’ en både velspillet og velfortalt film, men den mister også noget af sin dramatiske drivkraft af og til, hvor fortællingen sine smukke billeder til trods savner noget af den intimitet, saft og kraft, som ellers oser ud af de to kvinders interne dynamik. Jeg bliver desværre bare ikke følelsesmæssigt grebet helt stærkt nok af fortællingen.

‘Portræt af en kvinde i flammer’ er med andre ord et både gribende og engagerende drama, der er malet op i smukt iscenesatte billeder af både kærlighed, ensomhed og passion. Jeg gribes dog desværre ikke hele vejen af de ellers fint portrætterede kvinder, hvorfor jeg følelsesmæssigt ej heller bliver besnæret helt så stærkt, som filmen ellers lægger op til.

‘Portræt af en kvinde i flammer’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Portræt af en kvinde i flammer’ har biografpremiere den 6. februar.