En tur ud i den vilde jungles knudrede fangenskab med ‘Monos’

Biografanmeldelse: Jeg blev med den betagende og billedeomsluttende ‘Monos’ opslugt af både den knudrede jungles dyb og henført af de himmelske bjergtoppe et sted i det på en gang smukke, beskidte og ufremkommelige Latinamerika langt ude i naturen og væk fra civilisationen. Her mødte jeg nemlig en gruppe unge guerillakrigere, der vogtede over deres kvidelige gidsel.

Der er dog ikke tale om en højspændt gidselstagningsfilm. Her er nemlig noget helt andet på spil i filmen, der beror ligeså meget – hvis ikke mere – på sine billeder og enkeltscener, som den er afhængig af sin overordnede fortælling og spændingskurve. Det er de unge krigeres liv og hverdag, som er omdrejningspunktet. Øjeblikket, nuet og livet i naturen.

Jeg sænkes med ‘Monos’ nemlig midt ned i dette kaotiske, barske og dragende liv med en hverdag præget af trivialiteter, der forsøges brudt op med fester, dans og svømning i floderne – når gruppen da ikke lige ligger under for streng omgang militærtræning. Ja, jeg bliver langsomt, men sikkert en del af dette helt stamme-agtige parallel- og mini-samfund.

Gruppen af krigere bliver ganske vist givet ordre fra en fjern instans kaldet Organisationen, men de får altså her opbygget deres egne regler, interne hieraki og helt ur-agtige ritualer med maskinpistoler i hænderne og sort mudder smurt ud i ansigtet. Det er visuelt engagerende, men bliver desværre også sine steder en kende slapt fortalt.

Blandt andet gør de ellers mange betagende billeder det ikke alene. Filmen savner undervejs noget af den virilitet og potens i sine karakterer og fortælling, som den lever af i sin visuelle side med sine frapperende billeder af jungle, krigere og bjergtoppe. Det sagt, så er her altså tale om en for mig helt overordnet dragende filmisk oplevelse – alene i kraft af netop billedsiden.

Kort fortalt så spiller ‘Monos’ medrivende med sine visuelle muskler hele filmen igennem, mens udfoldelsen af fortællingen og sine forskellige karakterer måske nok efterlader mig lidt mere at ønske for, at jeg ville være blevet opslugt helt af filmen og dens univers – også følelsesmæssigt. Men som en billedeberusende tur ind i et junglekaos, fungerer ‘Monos’ absolut for mig.

‘Monos’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Monos’ har biografpremiere den 6. februar.