‘LEGO DC: Batman – Family Matters’: Superhelte til kamp mod en ny trussel

Superhelte på Blu-ray: Hvis du er til DC’s superhelte, så bør du måske tjekke animations-filmen ‘LEGO DC: Batman – Family Matters’ ud. For her bliver både superhelte og superskurke samlet i massevis. Du kan således blandt andet opleve – og hold nu fast: Batman, Fugleskræmslet, Captain Marvel, Nightwing, Pingvinmanden, Two-Face, Robin, Killer Croc, Gækkeren og Batgirl. Wow!

Men hvad handler filmen så egentlig om. Jo, Bat-familen modtager her nogle mystiske invitationer, der kaster heltene ud i en kamp mod tiden for at stoppe den onde Red Hood. For Red Hood er er nemlig ved at samle en lang række skurke i Gotham City for at hævne sig mod Batman.

Men ikke nok med det for der dukker også ny trussel op – en, der retter Brothers Eye’s opmærksomme og farlige blik mod Gotham. Og hvis der er nogen, som er vild med Batman, ja, så er det altså mig. Så hver gang, der dukker nyt op med flagermusemanden, så retter jeg bestemt mine øjne mod The Dark Knight.

Batman: Family Matters udkommer på dvd og Blu-ray den 24. oktober.