Batman og en række andre superhelte i kamp mod ondskaben i ‘Batman: Hush’

Superhelte på Blu-ray: Jeg har sagt det før, og ja, jeg siger det gerne igen: jeg er virkelig begejstret for Batman. Det har jeg været lige siden, at jeg første gang oplevede ham både i tegneseriens verden, i tegnefilmsform, videre til spillefilm og legetøj. Ja, jeg kan ganske enkelt ikke få nok af den dystre flagermusemand. Derfor er jeg da også naturligvis altid interesseret i at se, hvad en ny tegnefilm om den maskerede superhelt har at byde på – såden en ny tegnefilm er ‘Batman: Hush’, der nu udkommer på Blu-ray her i landet.

I denne ombæring kommer Nattens Ridder endnu engang på prøve. I denne ombæring skal han nemlig forsøge at standse den farlige Hush og her hans dødsensfarlige spil, der gælder liv og død. I samme ombæring diskes der op med en sand stjerneparade af karakterer fra DC’s formidable superhelte- og skurke-univers. For udover Batman og Hush kommer man blandt andre også til at møde både Superman, Nightwing og Catwoman, videre til Poison Ivy, Bane og ikke mindst Batmans ærkefjende Jokeren.

De medvirker altså alle i denne historie, der byder på alt fra både mord og mystik til spænding og romantik. Og hvis du synes, at titlen ‘Batman: Hush’ lyder bekendt, så kan det være fordi, at du allerede har stiftet bekendtskab med fortællingen. For tegnefilmen er nemlig baseret på en grafisk roman af Jeph Loeb og Jim Lee, der blevet omtalt som en af de bedste Batman-fortællinger gennem tiden.

Om det gør sig gældende også i tegnefilmsform, kan du jo så selv bedømme, hvis du vælger at kaste dig over den udgivne Blu-ray-udgivelse med filmen. Men hvis du altså som jeg er stor fan at Batman, så er det jo nok ikke helt nemt at takke nej til mere med flagermusemanden, hans venner og ikke mindst også ikoniske skurke, hvoraf flere altså som nævnt medvirker i ‘Batman: Hush’. Så på med superheltekappen og ud i natten med dig.

‘Batman: Hush’ udkommer på dvd og Blu-ray den 24. oktober.