BLODIG WEEKEND 2019: De sidste grumme film og et gysende tak for i år

/i , , /af

BLODIG WEEKEND 2019: Søndag var desværre allerede sidste dag på dette års udgave af genrefilmfestivalen Blodig Weekend, der i fire fuldfede gyserdage har serveret både urovækkende, væmmelige og skræmmende film i Empire Bio på Nørrebro, hvilket har sat en stor, fed og blodig streg under præcis, hvor alsidig, rummelig og interessant horror-genren er. Således har den stået på alt fra snigende western-horror til 70’er-syret dæmonbesættelse og charmerende monsterfilm.

Sidstedagen stod for mit vedkommende på fire film – hvilket gør, at jeg når op på at se hele 13 film på festivalen. Det var dog ikke med en film, at denne sidstedag startede. Det gjorde den derimod med en veloplagt og spændende masterclass med festivalens helt store gæst, nemlig den amerikanske horror-guru, producer og instruktør Mick Garris. Desværre var fremmødet ikke helt så stort, som man kunne have håbet på, men det gjorde så kun eventet det mere intimt.

Instruktør Mick Garris interviewes af Blodig Weekends Elias Elliot

Den stod således på en ret så grundig snak om hele Mick Garris’ spændende karriere, hvilket varede en god times tid. For ja, Mick Garris har arbejdet med rigtig mange af de helt store ikoner indenfor horror-genren. Listen tæller alt fra blandt andet John Carpenter, Joe Dante og Dario Argento videre til Stuart Gordon, Tobe Hooper samt John Landis og ikke mindst det tilbagevende og lange samarbejde han har og har haft med Stephen King på adskillige projekter.

Man kom således omkring hans arbejde som manuskriptforfatter, producer og podcaster med egen horror-podcast, videre til instruktør af både tv-serier og spillefilm, hvor man nok vil kende ‘Critters 2’ og ‘Sleepwalkers’, der også blev vist på festivalen – samt hans nye antologifilm ‘Nightmare Cinema’. Det var også interessant at høre om arbejdet med den stjernespækkede antologi-serie ‘Masters of Horror’, hvor ovennævnte instruktører netop var tilknyttet. 

Der er olme hekse på spil i ‘The Night Sitter’

Efterfølgende var det så blevet tid til dagens første film. Her stod den på en desværre noget flad oplevelse med hekse-gyset ‘The Night Sitter’, hvor Amber skal babysitte den unge dreng Kevin. Hun er dog kun ude på at røve huset, men snart går det hele dog galt. Både hvad angår røveriet, men hvad endnu værre er, så hidkaldes en grum heksetrio ved et uheld – og så er helvede løs. Ja, det lyder i grunden ret så underholdende. Det var desværre ikke helt tilfældet.

For godt nok var der momenter af noget, der kunne være gyser-og-okkult-cool, hvor blandt andet scenerne var 80’er-belyste i både røde, blå, gule og grønne farver, mens der også sine steder var lækker syth på lydsiden. Dette stilistiske genregreb blev dog aldrig særlig gennemført eksekveret og synes derfor mest som et lidt fesent forsøg. Karaktererne var heller ikke vildt interessante og filmen slet ikke uhyggelig. Men hey, okkultisme og olme hekse er trods alt aldrig kun en dårlig ting.

Morderiske børn på bersærkergang i ‘Nightmare Cinema’

Herefter stod den på Mick Garris’ ovennævnte antologi-film ‘Nightmare Cinema’, der bestod af fem kortfilm. Her kom man således omkring en underholdende slasher med et science fiction-twist med Alejandro Brugués’ genrebevidste ‘The Thing in the Woods’, videre til en dejlig sort humoristisk sag af Joe Dante med ‘Mirari’, hvor den stod på forfængelighed og ikke mindst grufuld plastikkirurgi, hvor man blandt andet finder en herligt olm Richard Chamberlain som slibrig kirurg.

Kortfilm nummer tre bød på dæmonbesættelse og dejlig meget splat, der involverede adskillige blodige børnelemmer i Ryûhei Kitamuras ‘Mihait’, mens der var en syret tur ned i vanviddet med David Slades sort/hvide og skumle ‘This way to Egress’. Desværre endte antologien med den flade ‘Dead’ af Mick Garris, hvor man kom på en tur ind i grænselandet mellem de levende og de døde. Desværre noget kedeligt fortalt – men overordnet en virkelig underholdende samling kortfilm.

Hvad gemmer sig mon på prærien i ‘The Wind’?

Andensidste film på festivalen tog mig med tilbage til det vilde vesten med den langt overvejende afdæmpende western-gyser ‘The Wind’, der i langsomt og dvælende tempo foldede sin slowburner-fortælling om Lizzy ud på præriens store vidder. Her bor hun og hendes mand langt fra alting og i eget rolige selskab. Helt roligt forbliver det dog ikke der ude på prærien. For Lizzy synes at opleve mystiske lyde og ser underlige skygger i mørket. Men hvad er det mon, der er på spil?

Nej, der sker ikke meget ude på prærien – og det gør der heller ikke i filmen, der levede mere af sin snigende og skumle atmosfære end af netop et plot. Desværre bliver fortællingen bare lige tung nok i røven og for begivenhedsfattig til, at jeg sad engageret med hele vejen. Det er virkelig en skam, da ‘The Wind’ kunne have været en vellykket western-pendant til den formidable ‘The Witch’ – altså en rolig creeper sat i uvante prærie-omgivelser for gyser-genren. Det skete desværre ikke.

Ham her fra ‘The Golden Glove’ vil du helst ikke møde i virkeligheden

Det var efterfølgende helt vemodigt at sætte sig til rette til Blodig Weekends sidste film for i år – men hvilken film og hvilken forrygende afslutning på årets festival! Der blev nemlig her blændet op for tyske Fatih Akins væmmelige, tragiske og ulækre seriemorderfilm ‘The Golden Glove’, hvor man kommer tilbage til starten af 1970’erne i Hamburg, hvor en seriemorder er på blodig spil – nemlig den triste og alkoholiserede skæbne Fritz Honka. Her var ingen sofistikeret morder i vigør, men blot en yderst ulækker og tragisk mand med hang til klodsede mord og menneskeparteringer.

Hele filmen emmede af fordærv – som hang der en grum dunst i biografens mørke. Herligt! Her var ligeså meget tale om et nedslag i dette deprimerende liv end en plotdrevet seriemorderfilm. Det fungerede virkelig godt, da både håbløsheden og grumheden på den måde blot kunne udspille sig som et levet liv foreviget på film. Ubarmhjertig, ufravigelig og med en virkelig formidabel og ukendelig Jonas Dassler i hovedrollen. Ikke bare en af mine bedste filmoplevelser på Blodig Weekend, men også i filmåret 2019 indtil videre. Sådan!

Mange tak for endnu et dejlig blodigt, urovækkende og (u)hyggeligt år på Blodig Weekend. 

BLODIG WEEKEND 2019: Fem grumme skrækfilm og herlige horror-nørderier

/i , , /af

BLODIG WEEKEND 2019: I går lørdag var den helt store og skrækindjagende dag på dette års udgave af genrefilmfestivalen Blodig Weekend – eller gyserfilmsfestival om man vil, da det nemlig er de uhyggelige, grumme og urovækkende film, som festivalen specialiserer sig i. For udover, at jeg havde hele fem film at se frem til, så var det også dagen, hvor man kunne gå på opdagelse i det obligatoriske Collector’s Market.

Du finder det fulde program for festivalen her.

Således var caféområdet i Empire Bio, hvor de blodige festligheder holder til, blevet omdannet til en grufuld herlighed af boder med alle mulige skønne og grumme ting fra horror-verdenen. Alt fra plakater, magasiner og bøger til film, figurer og de altid skønne VHS-bånd. Jeg fik da også selv gjort en lille handel, der bestod af George A. Romeros ’Dawn of the Dead’ på en flot VHS-kassette samt to italienske snaskere – den ene af instruktør-favoritten Lucio Fulci.

På jagt efter horror-snask på Blodig Weekends marked

Dagen skulle egentlig være startet med en paneldebat om horrorlitteratur, men den blev desværre aflyst. Men ja, så var der mere tid for mig på markedet – og ikke mindst snak med andre horror-nørder, hvilket altid er en fornøjelse og ikke mindst en stor del af det, der også er med til at gøre Blodig Weekend til et festligt højdepunkt på filmåret for mig. Det var derfor ikke en paneldebat, men derimod den underspillede creeper ‘The Cleaning Lady’, der skød dagens program i gang for mig.

Et snigende godt startskud på dagens fem film, hvor man fulgte en ensom kvinde, der starter et personligt venskab med sin vansirede og stille hushjælp. Roligt, men sikkert folder den grumme fortælling sig således ud i et fint og komplekst spind af overraskelser og plotafstikkere. Sine steder måske en smule ujævn, men hele vejen stemningsfuld og med en stille og stødt stigende spændingskurve, der hvirvlede mig ind i sin urovækkende verden af triste skæbner. Skønt! 

Fra hushjælp til prinsesse?

Herefter stod den på festivalens vel nok mest syrede, absurde og bizarre film – i hvert fald indtil videre. For klokken 15:00 ventede den tyske ‘Luz’ nemlig i biografens mørke. En på mange måder interessant film, der på dragende vis fik taget om mig med sit sælsomme univers og 70’er-vibrerende stemning i en fortælling, det var herlig svært at finde hoved og hale i. Heldigvis blev jeg – på trods af de plotmæssige udfordringer – holdt fast af filmen og dens drilske leg med historiefortælling.

For hvad handler filmen egentlig om? Jo, noget med en ung kvinde, der dukker op på en politistation, hvor hun afhøres. Denne grundpræmis er dog aldrig ligetil eller enkelt fortalt, men foldes ud på enigmatisk vis, hvor der vist nok også er en fæl dæmon på spil? Det mens der leges med både tid, sted og rum samt karakterer, billede og lyd. En stemningsfuld, forførende og drilsk filmiske fornøjelse.

Det herlige 70’er-mindfuck ‘Luz’

Herefter var der endnu en af festivalens retro-visninger på programmet med Blodig Weekends æresgæst og instruktør Mick Garris’ charmerende Stephen King-film ‘Sleepwalkers’ fra 1992. Mick Garris var – som ved sine andre film – tilstede før og efter filmen. Som altid veloplagt og med masser af gode og interessante røverhistorier fra både filmen, men også sit arbejde i det hele taget i skrækfilmens verden. En sand fornøjelse. Det var ‘Sleepwalkers’ også – sine ujævnheder til trods.

Som titlen indikerer er der i filmen såkaldte sleepwalkers på spil – væsner, der kan ændre form og får næring af jomfruer. En af dem er den unge Charles, der således indleder en flirt med Tanya – der dog snart må se sig selv som offer for den katte-grumme og unge sleepwalker. Tilsæt så lige en herlig bombastisk finale, et upassende mor-og-søn-forhold og ikke mindst en røvfuld katte (126 i alt, som Mick Garris fortalte var antallet, der var med i produktionen), så har du opskriften på en skøn lille film fra start-90’erne.

Et katte-monster på spil i Mick Garris’ ‘Sleepwalkers’

Årets indtil videre filmiske højdepunkt indtraf herefter med dagens fjerde film, nemlig den giallo-lækre ‘Abrakadabra’ af brødrene Onetti. Dem, der ikke lige måtte være bekendte med giallo, kan genren kort beskrives som film i krimi-og-thriller-land med mordmysterier og overraskende plotdrejninger, mens også både lyd- og billedside spiller en afgørende rolle, hvor blandt andet en maskeret morder samt sirlige og opfindsomme drab er faste ingredienser.

Således blev jeg med den smukke ‘Abrakadabra’ henført til giallo-genrens storhedstid i de farverige 70’ere – en tidslomme som filmen virkelig fornemt rammer uden at blive en plat efterligning, men en både oprigtig og troværdig kærlighedserklæring til genren, hvor man her følger en tryllekunstner, der pludselig ser sig selv som målet for en mystisk morder. Klassisk giallo. Utroligt nok står de to brødre også bag den rædselsfulde og grimme slasher-sag ‘What The Waters Left Behind’. De bør umiddelbart holde sig til den stilfulde giallo, for det har de bestemt styr på.

Den æstetisk lækre og formidable ‘Abrakadabra’

Aftenens femte og sidste film sluttede dagen af med en omgang desværre ikke helt vellykket party horror med den sine steder ganske vist ret så veloplagt blodspruttende ‘Puppet Master: The Littlest Reich’. Helt vellykket blev de sort humoristiske eskapader dog ikke – hertil var filmens flow for langsomt fremskridende, mens der også var for lidt action med de morderiske nazi-dukker. Mest opfindsomt var et drab på en mand, der står og tisser, da han får kappet hovedet af, så det lander i kummen – på den måde står han og tisser på sit eget afhuggede hoved. Herligt.

Desværre tynges filmen blandt andet af sin hovedkarakter, den just fraskilte tegneserienørd Edgar, der spilles helt og aldeles sjælløst og charmeforladt af Thomas Lennon. Han matcher på ingen måde den vildskab og charme, der rent faktisk momentvis er til stede i filmen, hvor en flok nazistiske dukker går amok på en flok hotelgæster. Ja, det lyder mere underholdende end det var. Det til trods går man jo ikke helt galt i byen med nazi-dukker på morderisk bersærkergang.

En af de mange nazi-dukker i ‘Puppet Master: The Littlest Reich’

Du finder det fulde program for festivalen her.

BLODIG WEEKEND 2019: Gysende godt throwback og andre grumme film

/i , , /af

BLODIG WEEKEND 2019: Efter en god og grum åbningsdag på genrefilmfestivalen Blodig Weekend, hvor der blot var en enkelt film på programmet, så ventede der fredag hele tre film. Herligt! Det var således skønt igen at kunne tage cyklen til Empire Bio på Nørrebro, hvor festivalen, der specialiserer sig i alt det skræmmende, blodige og urovækkende, holder til – frem til og med søndag den 14. april. Så kom nu lige med ind i mørket.

Du finder det fulde program for festivalen her.

Dagens blodige festligheder blev skudt helt ok i gang med den delvist vellykkede ‘Elizabeth Harvest’ – en i grunden ret så fin bastard af kold science fiction, grumt ægteskabdrama og ikke mindst et ordentligt skud psykologisk terror samt et stænk blod, naturligvis. For selvom filmen måske nok var mest interessant på idéplan, så foldede den sig nu også helt ok engagerende ud med fine overraskelser undervejs.

Det måske/måske ikke så lykkelige ægtepar i ‘Elizabeth Harvest’

Man følger de nygifte Elizabeth og Henry, der ankommer til hans overdådige hjem ude i naturen, hvor han lover at overøse hende med al luksus i verden. Der er bare lige det lille men, at hun ikke må gå ind i ét mystisk rum i den enorme ejendom. Jeg vil ikke her spoile noget, hvis du nu skulle være nysgerrig på at se filmen. Men helt rar er overraskelsen bestemt ikke. Desuden er en sært dragende Abbey Lee og en tvetydig Ciarán Hinds rigtig gode i de to hovedroller. De to er filmen værd.

Herefter blev jeg ædt stille og roligt op af instruktør Lee Cronins dejligt dvælende og urovækkende ‘The Hole in the Ground’ – en snigende slowburner. Her flytter en mor og hendes lille søn ind i et stort hus ude i den idylliske natur. Men nej, det forbliver naturligvis langt fra idyllisk. For hendes søn begynder måske/måske ikke at opføre sig mere underligt end hvad, der huer hans For hvad er der i grunden på spil her?

Mor og søn i ikke så skøn forening i ‘The Hole in the Ground’

Således rulles der et underspillet drama ud på grænsen mellem virkelighed og vanvid, mens forholdet mellem mor og søn kun bliver mere og mere presset. For er hendes søn nu i grunden også hendes søn? Instruktør Lee Cronin introducerede filmen og deltog efterfølgende i en spændende og vittig Q&A, hvor han blandt andet afslørede et par filmiske hemmeligheder. Bestemt en god opvarmer til det, jeg havde glædet mig mest til denne andendag på festivalen, nemlig ‘Critters 2’ fra 1988.

For ja, intet mindre en gyserguru og instruktør Mick Garris besøger nemlig i disse dage Blodig Weekend. Han var derfor naturligvis også med til både at introducere og snakke om sin film efter visningen. De olme, sultne og behårede Critters behøver nok næppe nogen introduktion her – for kort fortalt, så er de lodne bæster fra rummet glubsk på spil endnu engang i denne charmerende forsættelse.

Horrorguru Mick Garris fortæller røverhistorier om ‘Critters 2’

Der er modsat den første ‘Critters’ skruet væsentligt op for både humoren, men også brugen af de glubske – og sært søde – critters. De går således herligt amok i en film, der disker op med adskillige skønne og monsterbefængte scener, der også indeholder intergalaktiske dusørjægere. Lækkert! Så selvom den første ‘Critters’ bestemt er en skøn sag, så er denne 2’er mere end værd at kaste sig over og sin kærlighed på. For det er altså en 80’er-charmerende sag.

Efterfølgende stod den på en veloplagt Q&A med en ligeledes veloplagt Mick Garris, der er fyldt med adskillige røverhistorier – både fra tilblivelsen af ‘Critters 2’, men også om sit arbejde i horror-branchen i det hele taget. Ja, han har arbejdet en stor del med Stephen King, men også gyser-legender som John Carpenter, Joe Dante og Dario Argento. Kom så afsted, for Mick Garris er at finde på festivalen til blandt andet visningerne af hans ‘Sleepwalkers’ og hans nye film ‘Nightmare Cinema’.

Du finder det fulde program for festivalen her.

ARGENTO COLLECTION: Formidabel Blu-ray-boks med seks film af skrækmesteren

/i /af

Gys på Blu-ray: Lad det være sagt med det samme. Jeg er særdeles vild med den italienske instruktør og manuskriptforfatter Dario Argentos film. Derfor er det mere end glædeligt, at hele seks film nu udkommer i en Blu-ray-boks her i landet.

De seks film består blandt andet af nogle af hans hovedværker. Man finder således de skønne, gysende og grumme film ‘The Bird with the Crystal Plumage’ (1970), ‘Deep Red’ (1975), ‘Suspiria’ (1977), ‘Tenebre’ (1982), ‘Phenomena’ (1985) og ’Opera’ (1987).

Det er alle film, der på den ene eller anden måde har været med til både at positionere Dario Argento som en af de dygtigste, unikke og mest originale gyser-instruktører og filmskabere i det hele taget op igennem 1970’erne og videre til 1980’erne. Her var han genreskabende og banebrydende med den italienske giallo-genre.

Giallo-genren er kort fortalt en krimi- og thriller-genre, der indeholder en række tilbagevendende elementer. Så som et mordmysterie, en mystisk morder iklædt sorte læderhandsker og glimtende mordvåben, videre til ofte yderst kringlede plot, der måske ikke helt giver mening, men som løftes af filmenes visuelle og musiske slagside.

Dario Argento blev således blandt andet kendt for sin både originale og medrivende brug af svimlende kamerabevægelser, videre til urovækkende og dragende musik og ikke mindst hans evne til eksempelvis at skabe helt mareridtsagtige stemninger – og ikke mindst smukt iscenesatte mord.

Alt dette finder man blandt andet i hans spillefilmsdebut som instruktør med giallo-filmen ‘The Bird with the Crystal Plumage’ i 1970, mens han forfinede og arbejde videre på genren med den formidable og mesterlige ‘Deep Red’ i 1975.

I 1977 tog han et genremæssigt skifte – fra giallo til mere rendyrket gys. Det gjorde han med mesterværket ‘Suspiria’ fra 1977. En overnaturlig gyserfilm, der i høj grad lever af sine vilde og farvemættede billeder, videre til en urovækkende musik af bandet Goblin. Forrygende!

En håndfuld år senere vendte han med ‘Tenebre’ i 1982 tilbage til giallo-genren, som han var med til at grundlægge og definere med sine stilskabende film. En film, der som genren foreskriver, indeholder både et kringlet plot, en mystisk morder og ikke mindst en række både blodige og vildt iscenesatte mord.

Med ‘Phenomena’ i 1985 var det en mere overnaturligt funderet gyserfilm han leverede, mens han med den muskuløse og forførende ’Opera’ i 1987 atter engang leverede en mere rendyrket giallo-film, der som de øvrige film i genren indeholder de velkendte elementer – tilsat naturligvis svulstig opera.

Blu-ray-udgivelsen ’Argento Collection’ er kort fortalt med sine seks formidable film en boks, jeg kun på det varmeste kan anbefale, at man får fat på. Det upåagtet om man allerede kender til Dario Argento og hans film – for de er bestemt værd at gense – eller om man måtte være ny til den italienske filmskaber. God fornøjelse.

’Argento Collection’ udkommer på Blu-ray og dvd den 4. april.

Lækker 4K Ultra HD-jubilæums-udgivelse af Stephen King-gyset ‘Pet Sematary’

/i /af

 Stephen King-gys på 4K Ultra HD: Langt de fleste gyserfans kender uden tvivl gyserforfatteren Stephen King – det enten fra hans mange horror-bøger, eller også kender man ham i hvert fald fra den lang række af skrækfilm, som er baseret på hans bøger. En af disse filmatiseringer er den urovækkende og uhyggelige ‘Pet Sematary’, der på dansk har den passende titel ‘Ondskabens kirkegård’.

Nu har gyserfilmen, der oprindeligt er fra 1989 – og altså kan fejre intet mindre end 30 års jubilæum – udkommet på det yderst lækre 4K Ultra HD-format i en netop 30 års jubillæums-udgivelse, der udover filmen også indeholder en særdeles omfattende omgang ekstramateriale. Du kan med andre ord i den grad varme op til genindspilningen, der lander senere i år.

Men nu gælder det altså den originale film, der er instrueret af Mary Lambert. Således bringes Stephen Kings uhyggelige bestseller altså til live. Filmen handler om familien Creeds og deres tragiske skæbne. For da deres kat dør i en ulykke, foreslår en venlig nabo, at den begraves på en mystisk kirkegård i nærheden. Da katten vender tilbage, bliver det starten på ufattelig ondskab. Nogle gange er døden nok det bedste.

4K ULTRA HD OG EKSTRAMATERIALE: Udover, at filmens som sagt udkommer på det lækre billed- og lyd-optimerede 4K Ultra HD-format, så medfølger filmen også på Blu-ray. Men der medfølger som nævnt en god portion ekstramateriale, hvor der blandt andet kigges tilbage på filmen fra 1989, mens filmens instruktør også deler ud af sine minder med filmen, videre til unikke behind the scenes-optagelser samt et kommentarspor med meget mere.

‘Pet Sematary: 30th Anniversary Edition’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 11. april.

WIDOWS: Fire farlige enker på 4K Ultra HD

/i /af

4K Ultra HD: Der er meget i spil – og ikke mindst på spil – i Steve McQueens thrillerdrama ‘Widows’. Man dumper nemlig her ned i et pulserende Chicago, der huser alt fra kriminelle til korrupte politikere og helt almindelige borgere, der alle indgår i filmens sirligt forgrenede plot, hvor man finder fire enker i centrum for den intense, nervepirrende og dragende fortælling.

Hustruernes afdøde mænd har nemlig efterladt dem i gæld grundet deres kriminelle løbebane. Så nu må kvinderne i sorgens efterdønninger forsøge at samle deres liv op og skabe sig et nyt. Det kriminelle miljø kravler dog stille, men sikkert ind på dem, mens to kandiderende politikeres liv også kommer i spil i en fortælling, hvor grænsen mellem lovlydig og kriminel udviskes.

Ja, her er som sagt meget i spil. Blandt andet et alsidigt karaktergalleri, hvis liv og relationer flettes om en fortælling, der rummer potente temaer som sorg og overlevelse, korruption og social arv. I front for enkerne finder man Viola Davis som den både stålsatte og sorgramte Veronica, mens Colin Farrell er en kynisk politiker med faderproblemer i form af en kold Robert Duvall.

Det er karakterer, der rummer overraskelser og fine nuancer, hvilket gør dem interessante at følge. Men det er ganske enkelt også bare et pokkers velspillende cast, der blandt andet huser en både rå og følsom Liam Neeson samt en uforudsigelig Daniel Kaluuya, videre til enkerne i skikkelse af en handlekraftig Michelle Rodriguez og en bly Elizabeth Debicki, der alle har meget på spil.

Desværre mister fortællingen undervejs en smule grebet i sine karakterer og sit omhyggelige plot, der vil mere end det kan bære hele vejen. Det går ud over mit engagement i de medvirkende og fortællingen, der også bliver en smule mat over midten. Heldigvis disker Steve McQueen op med nok virile, gribende og spændende scener til at filmen holder sig på rette kurs.

‘Widows’ er med andre ord en film, der både vil og kan meget, men som desværre ikke helt forløser alle sine elementer tilstrækkeligt medrivende til, at jeg er helt med filmen igennem. Men med blandt andet et nuanceret og interessant karaktergalleri samt en stærk åbningsscene og en potent finale, så ender filmen med et højdepunkt, der trodser fortællingens ujævnheder.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Udover at filmen kommer på det lækre billed- og lyd-optimerede 4K Ultra HD-format, så medfølger filmen også på Blu-ray. Man kan endvidere dykke ned i udgivelsens ekstramateriale, hvor man blandt andet finder et kig på filmens kup, videre til castet og filmens locations.

‘Widows’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 11. april.

‘Reign of the Supermen’ tager teten op efter Supermans død

/i /af

Superhelte på Blu-ray: Du kender uden tvivl den heroiske, legendariske og ikke mindst ikoniske superhelt med det sigende navn Superman. Ja, en superhelt, man ikke skulle tro sådan kunne dø. Men det er ikke desto mindre tilfældet i animationsfilmen ‘Reign of the Supermen’, der nu er udkommet på Blu-ray.

For i filmen er der nu gået flere måneder siden, at netop Superman døde på tragisk vis. Der er således fire superhelte, der ankommer til Supermans hjemby på Jorden, nemlig Metropolis. Her finder man således den målrettede Eradicator, videre til den selvsikre Superboy og den hammersvingende Steel samt ikke mindst hybriden Cyborg Superman.

Sammen med superhelte-holdet Justice League – hvoraf alle er ved at indstille sig på livet efter Kal-El aka Clark Kent aka Supermans død – er det nu kun et spørgsmål om tid, inden mørke, dystre og ikke mindst onde kræfter træder frem fra skyggerne for at gøre verden usikker.

Udover selve animationsfilmen ‘Reign of the Supermen’, så medfølger der på Blu-ray-udgivelsen også en omgang ekstramateriale, som du kan dykke ned i, når du har set filmen. Her finder du således et kig på blandt andet en af Supermans største fjender, nemlig selveste Lex Luthor med hvem, der venter en film forude, mens du også får et kig på Justice League med mere.

‘Reign of the Supermen’ udkommer på dvd og Blu-ray den 18. april.

BLODIG WEEKEND 2019: De grumme løjer er skudt psykotisk godt i gang

/i , , /af

BLODIG WEEKEND 2019: Så er vi kommet til et af de tilbagevendende filmiske højdepunkter på filmåret for mig, nemlig genrefilmfestivalen Blodig Weekend – eller gyserfilm-festivalen, om man vil. For det er de uhyggelige, grumme og blodige film, den københavnske festival specialiserer sig i, når den folder sig glubsk ud i Empire-biografen på Nørrebro fra torsdag den 11. til og med søndag den 14. april.

– Du finder det fulde program for festivalen her.

Siden sidste år er de grusomme festligheder således rykket fra Cinemateket i Filmhuset, hvor de blodige eskapader ellers har holdt til siden festivalens start i 2012. Ja, jeg har været med helt fra starten, så naturligvis indfandt jeg mig også i Empire på åbningsaftenen, hvor den torsdag aften således stod på kolde velkomstdrinks, (u)hyggelig stemning og gysersnak for de spændte horror-fans og festivalgæster.

Chloë Grace Moretz er på den i Neil Jordans ‘Stalker’

For ja, der var mødt et talstærkt publikum op, hvor det hele blev skudt godt i gang med den obligatoriske blodige filmquiz, som de mest vovede filmfans og gore hounds kunne teste deres horrorfilm-viden i. Efterfølgende ventede festivalens åbningsfilm med den psykologiske thriller ‘Greta’, der har fået den passende danske titel ‘Stalker’, da det lige netop er hvad, der er på udspekuleret spil her.

Det er ganske vist småt med spruttende blod i denne åbningsfilm på Blodig Weekend anno 2019. Men hey, pyt med det, når nu instruktør Neil Jordan leverer et underholdende – om end ikke just lige logisk – stykke med psykopatisk funride, hvor ikke mindst et styk psykotisk kvindemenneske i form af en dirrende og urovækkende Isabelle Huppert komplet vinder mig over som stalkeren fra Helvede.

Instruktør Neil Jordan med til Q&A via Skype

Ja, Isabelle Huppert er så absolut et creepy bekendtskab, hvilket desværre først går op for Chloë Grace Moretz’ karakter Frances alt for sent. For hvad der ellers starter som et uskyldigt – og tilfældigt – venskab, udvikler sig snart til noget af en kattepine for Frances, der ikke sådan lige synes at kunne slippe af med den franske kvinde, der altså viser sig at have andet end et normalt venskab i tankerne.

Efterfølgende var der en fin Q&A med filmens instruktør og medforfatter Neil Jordan over Skype. Han snakkede blandt andet om filmens interessante tematikker som ensomhed og moderskab, mens der fra både interviewer og sal blev stillet spørgsmål, der afstedkom spændende og sjove svar. Alt i alt en skøn start på Blodig Weekend. Jeg glæder mig til en weekend i gruens tegn – jeg håber, at vi ses i mørket!

– Du finder det fulde program for festivalen her.

HELLBOY: Der er blodigt og morsomt schwung på den røde djævel

/i , /af

Biografanmeldelse: Det både sprutter med blod, bandeord og sort humor, når den røde djævel Hellboy er på banen i filmen af samme navn. Ja, det er en underholdende, kulørt og monsterbefængt omgang antihelte-film, der her kanter sig energisk igennem sine action-eskapader og voldstunge monsterkampe. Herligt!

Godt nok er Hellboy en rød dæmon, men han kæmper de godes sag – det med hjælp fra to hårdtslående kollegaer, der desværre er noget kedelige sidekicks. Heldigvis har Hellboy både karisma og charme, når han her sendes til England for at bekæmpe olme kæmper, men ikke mindst den genopstandne Bloddronning Nimue, der vil volde verden ondt.

Således er der lagt op til en actionfyldt omgang monstersmadder tilsat sort humor. Det er da også præcis, hvad instruktør Neil Marshall leverer veloplagt og sine steder herlig splattet. Ja, her både flænses og kløves folk i to, så blodigt sprøjter, mens diverse monstre stavrer sig glubsk igennem fortællingen, der desværre mister lidt af pusten sine steder.

Fred med det, for helt overordnet er her et godt flow, hvor jeg kastes fra den ene medrivende scene til den næste og præsenteres for det ene slimede samt creepy monster efter det andet. Nå ja, og så er David Harbour virkelig velcastet som den drikfældige og sært charmerende Hellboy, der ikke finder sig i noget pis og hurtigt slår på tæven, hvis noget ikke lige passer ham.

Filmen er baseret på Mike Mignolas flotte og engagerende tegneserier om Hellboy, mens Guillermo del Toro vellykket har vagt den ikoniske karakter til live i sine to film fra henholdsvis 2004 og 2008. Men selvom dette reboot af Hellboy-universet måske ikke har et nær så distinkt look, så er denne nye ombæring dæmon-action bestemt et vellykket monster-eventyr.

Heksen Nimue spilles af en ok besnærende, men desværre ikke videre skræmmende Milla Jovovich, mens Ian McShane med autoritet indtager rollen som Hellboys menneskelig adoptivfar. Hellboys to kollegaer forbliver desværre ret anonyme i skikkelse af Daniel Dae Kim og Sasha Lane. Det sagt, så er ‘Hellboy’ et dejlig kulørt, underholdende blodigt og veloplagt bekendtskab.

‘Hellboy’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Hellboy’ har biografpremiere den 11. april.

DANMARKS SØNNER: Der males med symboltunge penselsstrøg i dansk drama

/i , /af

Biografanmeldelse: Der er ikke så mange tematiske nuancer at komme efter i det ellers ganske intense drama ‘Danmarks sønner’. Det er med de brede og delvist sort/hvide penselsstrøg, der her males i den noget symboltunge fortælling, der udspiller sig i kølvandet på et terrorangreb i København. Således er der politik, radikalisering og menneskelige skæbner i spil.

Der er et folketingsvalg lige om hjørnet, hvor den stærkt nationalistiske og fremmedfjendske politiker Martin Nordahl – fra det nystiftede parti Nationalbevægelsen – spås en jordskredssejr, der kan ende med at gøre ham til Danmarks næste statsminister. Parallelt med dette følger man den 19-årige Zakaria, der bevæger sig ud ad et stadigt mere og farligt radikaliseret spor.

Det er på den måde fortællingen om en ung mands rejse i livet modstillet med et Danmark, hvor fronterne tegnes både dystopisk, men altså også noget sort/hvidt op: danskere versus indvandrere. Martin Nordahl versus Zakaria. Det er også fortællingen om familie og det at finde sig et tilhørsforhold og rodfæste i en verden, der for de implicerede parter synes på randen af kaos.

Egentlig er ‘Danmarks sønner’ ganske kompetent fortalt og sat i scene af instruktør og manuskriptforfatter Ulaa Salim, men fortællemæssigt mister filmen desværre undervejs noget momentum samt en smule af den ellers intense stemning. Det er fortællingen om, at vold avler vold. Fortællingen om, at vi ikke kan opnå fred uden gensidig respekt og kærlighed.

Det bliver som nævnt desværre bare noget nuancefattigt, mens et par plotelementer undervejs også truer den dystopiske troværdighed en smule. Det sagt, så leverer blandt andet Mohammed Ismail Mohammed som Zakaria et fint, indtagende og dragende drenget portræt af en ung mand, der plages af afmagt og et manglende ståsted i livet.

Overfor ham finder man en engagerende Zaki Youssef som Ali – manden, der er med til at føre Zakaria ned ad den radikaliserede vej, som truer med at sende ham på farlig kollisionskurs. Desværre bliver ellers interessante tematikker som godt og ondt, ret og uret, hævn og tilgivelse samt retfærdighed og afstumpethed unuanceret malet op. Det er desværre med til at smadre noget af det ellers troværdige nærvær og fortællingens engagement.

‘Danmarks sønner’ får 3 ud af 6 stjerner: 

‘Danmarks sønner’ har premiere den 11. April.