Kom med duoen ‘Daphne & Velma’ på et mystisk mysterie

Mystiske forsvindinger på dvd: Du kender helt sikkert godt banden fra Scooby-Doo – ja, blandt andet den der halvfjollede hund samt de utallige mysterier, der involverer alt fra spøgelser til vampyrer og andre monstre. Nu er har to af bandens karakterer fået deres helt egen film, nemlig Daphne og Velma med filmen, der blot hedder netop ‘Daphne & Vera’. Den er nu udkommet på dvd.

I denne såkaldte mysterie-komedie, der altså er en spin-off med Daphne Blake og Velma Dinkley begynder de bedste elever at forsvinde på mystisk vis fra Ridge Valley High. På skolen finder man blandt de nyeste elever netop den kloge og dygtige Daphne Blake (Sarah Jeffery) samt hendes online-ven, den teknikkyndige hipster Velma Dinkley (Sarah Gilman).

Men da der altså er elever, der begynder at forsvinde under mystiske omstændigheder er spørgsmålet naturligvis: Kan de to piger komme ud af det med hinanden i den virkelige verden og ikke mindst redde byen fra mulig og en uhyggelig undergang? Det kan du finde ud af med dette femte indslag i en serie med live-action-film baseret på Scooby-Doo-universet.

Dvd-udgivelsen indeholder desuden en lille omgang ekstramateriale, man kan dykke ned i. Blandt andet med et kig på netop de nye inkarnationer af Daphne og Velma, videre til de to pigers  stil, der her er gentænkt samt spas fra optagelserne.

– ‘Daphne & Velma’ udkommer på dvd d. 11. oktober 2018.