‘You Were Never Really Here’ er tung tristesse med en livstræt Joaquin Phoenix

Biografanmeldelse: Det er er med et tålmodigt og sammenbidt tempo, at den momentvis brutale og hele vejen knugende thriller ‘You Were Never Really Here’ foldes stilsikkert og tungt ud. Her finder man den forknytte og forpinte Joe i skikkelse af en bred og besnærende Joaquin Phoenix. Han er filmens ubestridte hovedrolle og med i hver en scene.

Fra de ubehageligt voldelige scener og videre til de få øjeblikke af sart skrøbelighed, der får sneget sig ind undervejs. For det er volden og det forpinte, der fylder mest i livet hos veteranen Joe, som hjemsøges af traumatiske minder fra både krigen og barndommen. Således famler han sig vej gennem livet, hvor han lever af at finde forsvundne piger – og det med en hammer som våben.

You Were Never Really Here 02

En brutal levevej, der fører ham dybt ind i en kriminel underverden af lyssky typer, man ikke skal fucke med. Nu er Joe dog heller ikke en mand, man skal komme på tværs af. Men bag den blodige hammer gemmer sig også et menneske, der er faret vild i livet og med kun få lyspunkter at klynge sig til – blandt andet sin gamle mor, som han tager sig af

Et simpelt og effektivt udgangspunkt for en film, der i høj grad er et portræt af den hjemsøgte Joe og hans plagede sind, lige så meget som det er en plotdrevet hævnthriller. Blandt andet krydsklippes der elegant og chokerende billeder ind fra både krigens rædsler og barndommens mørke minder. Jeg kommer helt ind bag den mutte maske på Joe, og det gør ondt.

You Were Never Really Here 03

Selvom Joaquin Phoenix måske ikke gør særligt meget væsen af sig sin rolle, så er han i den grad tilstede. Han har et intenst nærvær, der banker bag de bløde øjne og finder vej til både min mave og ind i mit hjerte. Godt nok er det hele både dystert, trist og livstræt, men på samme måde, som der er øjeblikke af skrøbelighed, så synes håbet også at lysne i filmens yderste kanter.

Instruktør og manuskriptforfatter Lynne Ramsay har kort fortalt god hånd om den menneskelige psyke på Joe og at sætte billeder på den, mens det både febrilske, pumpende og klaustrofobiske score af Jonny Greenwood medrivende ridder på billedernes brutale bølger. At fortællingen så bliver lige tung nok sine steder er så absolut noget, som filmen i sidste ende overlever.

– ‘You Were Never Really Here’ får 4 ud af 6 stjerner:


4_6 - stars

– ‘You Were Never Really Here’ får biografpremiere den 22 marts.