Blu-ray/DVD

Published on februar 15th, 2018 | by Bjarke Friis Kristensen

0

Mord, mystik og hemmeligheder i Riverdale sæson 1

Idyllen krakelerer på dvd: Jeg kender intet til karaktererne fra de såkaldte og kulørte Archie Comics. Det gør nu i grunden nok ikke noget. Ikke desto mindre, så er det netop disse karakterer, som den mystiske teen- og dramaserie ‘Riverdale’ er baseret på. Nu er første sæson af serien udkommet på dvd her i landet med sine 13 afsnit.

Så kan du jo selv gå på opdagelse i det hemmelighedsfulde univers i byen Riverdale. Her er byens indbyggere stadig ved at komme sig over drengen Jason Blossoms rystende død. En begivenhed, der afslører mange hemmeligheder i den engang ellers så idylliske by. Ja, her er tale om en mere mørk og ung nyfortolkning af Archie Comics’ kulørte univers.

riverdale 02

Serien følger således her Archie Andrews’ liv i den lille og øjensynligt perfekte by Riverdale, hvor den ellers lykkelige bys bagside og mørke hemmeligheder undersøges og kommer for dagen. Her ledt an af en lang række karakterer, der er med til at bære serien igennem sine mysterier og mørke kringelkroge. Nå ja, selveste Alice Cooper dukker ovenikøbet også op i en rolle.

Udover hele første sæson, så indeholder dvd-udgivelsen også en god omgang ekstramateriale, hvor du kan dykke yderligere ned i serien med eksempelvis hele fem featuretter, der blandt ser nærmere på forskellige aspekter ved serien og dens universet samt forskellige aspekter, mens man også finder aldrig før viste scener samt spas fra settet.

– ‘Riverdale’ sæson 1 udkommer på dvd den 15. februar 2018.

Riverdale Season 1 dvd cover

Tags: , ,


About the Author


Back to Top ↑