FARGO – SÆSON 3: Tag på en medrivende tur til Fargo

En serie du skal se på dvd: Den yderst succesfulde og kritikerroste første sæson af den amerikanske tv-serie ‘Fargo’ blev heldigvis fulgt op med en sæson to. Nu er den tredje sæson så udkommet på dvd, så du kan godt gøre dig klar til endnu en omgang krimidrama serveret med sort humor i disse 10 nye afsnit.

Ewan McGregor spiller i denne tredje sæson en dobbeltrolle som Emmit Stussy og hans yngre bror Ray, en tilsynsværge. Der er ikke mange lyspunkter i Rays liv, men et lyspunkt er der dog og det er Nikki – en smuk og intelligent kvinde. Da hun beslutter sig for at hjælpe Ray med at komme på fode, så går det naturligvis galt – og snart står den på småtyverier, videre til mord og kaos.

fargo season 3 dvd 01

Ja, hvis du var fan af de to første sæsoner, så kan du altså godt berede dig på en værdig opfølger med denne tredje sæson. Eftersom Fargo er en antologi-serie – hver sæson har groft sagt et nyt cast og en ny historie – så du kan faktisk godt hoppe på sæson tre, selvom du endnu ikke har set de andre sæsoner. Men nup da endelig også lige den.

Som du nok har luret, så er serien inspireret af Coen-brødrenes forrygende og ligeledes sorthumoristiske thriller-krimi ‘Fargo’ fra 1996. De to brødre er da også begge producere på serien, der dog er skabt af Noah Hawley, som blandt andet også har været med til at skrive den populære tv-serie Bones.

Udover hele anden sæsons 10 nye afsnit, så indeholder dvd-udgivelsen også en omgang ekstramateriale, hvor man blandt andet finder en håndfuld forskellige featuretter, der giver et indblik i seriens forskellige aspekter. Så ja, du jo passende tage et smut til Fargo. Det vil du bestemt ikke fortryde.

– ‘Fargo’ – sæson 3 udkommer på dvd den 2. november 2017.

fargo season 3 dvd cover

Spas, fjols og humor med Family Guys Star Wars-trilogi

Star Wars og animeret sjov på Blu-ray: Okay, du kan godt berede dig på at grine med denne udgivelse – og for fans af både ‘Star Wars’ og ‘Family Guy’ må denne Blu-ray-udgivelse jo være noget af en hellig gral. For denne såkaldte ‘The Family Guy Trilogy’ består nemlig af tre episoder, der er en parody på den originale ‘Star Wars’-trilogi: ‘A New Hope’ (1977), ‘The Empire Strikes Back’ (1980) og Return of the Jedi (1983).

I ‘Family Guy’-sammenhængen bliver det til tre episoder, der hedder ‘Family Guy Blue Harvest’, ‘Family Guy Something, Something, Something, Dark Side’ samt ‘Family Guy It’s A Trap!’, hvor sidstnævnte titel har en indbygget ‘Star Wars’-reference som indvierede stjernekrigsfans vil opfange. Det sammen gælder for de tre episoder, hvor der leges, gøres grin med (på en kærlig måde) og parodieres ‘Star Wars’-trilogien på særdeles reference-tung og lystig vis.

Family Guy Star Wars Trilogi blu-ray 01
Den første episode – ‘Blue Harvest’ fra 2007 – blev til for at ære den første ‘Star Wars’-films 30. års jubilæum. På grund af dette afsnits popularitet blev den fulgt af de to øvrige episoder – således at ringen blev sluttet på ordentlig vis. Således finder man Star-Wars-og-Family-Guy-ificerede udgaver af de legendariske karakterer – lige fra Han Solo til Chewbacca og den gyldne robot C-3PO.

Og hvem kan ikke lide ‘Family Guy’ og ‘Star Wars’? Nej vel, det kan de fleste forhåbentligt – hæ! Derfor vil denne Blu-ray-udgivelse og trilogi da også passe ind i de fleste animation- og film-fans samling. Jeg er i hvert fald fan af både ‘Family Guy’ og ‘Star Wars’ hvorfor denne udgivelse er et must-have. May the Force – og ‘Family Guy’ be with you.

– Family Guy Star Wars Trilogy udkommer på Blu-ray den 16. november 2017.


 family guy trilogy blu-ray cover

WESTWORLD SÆSON 1: Hårdkogt western på super 4K Ultra HD

Hårdkogt og futuristisk western på 4K Ultra HD: Det er måske ikke de fleste, der ved det, men den amerikanske science-fiction-serie ‘Westworld’ er baseret på filmen af samme navn fra 1973, der var både skrevet og instrueret af Michael Crichton. Den kan jeg forresten også varmt anbefale, da man her blandt andet finder en cool Yul Brynner som gunslinger.

Nu er den første sæson af ‘Westworld’ så udkommet på det helt igennem forrygende format 4K Ultra HD, der i den grad lader seriens flotte billedside komme til sin ret med et nuanceret, veldefineret og farvemættet billede, mens lydsiden ligeledes står knivskarpt, klart og dynamisk. Desuden så indeholder 4K Ultra HD-udgivelsen også serien på Blu-ray.

Westworld blu-ray season 1 01

Historien finder sted i den fiktive verden Westword, en teknologisk advanceret Det Vilde Vesten-tematiseret forlystelsespark, der er beboet af androider. Man kan således – hvis man har penge nok i pungen – besøge Westworld, hvor man kan udleve sine drømme som både hårdkogt cowboy med pistoler i bæltet, eller være sammen med androiderne uden nogen frygt for reprimander. Umiddelbart et slaraffenland, men der er naturligvis en bagside ved parken…

HBO står bag serien – og de er som bekendt kendt for kvalitet med blandt andet serier som ‘True Detective’ og ‘Sopranos’. Med den 10 afsnit lange sæson af ‘Westworld’ har de endnu et hit på CV’et. Serien er skabt af  Christopher Nolans bror Jonathan Nolan samt Lisa Joy, mens man på rollelisten blandt andet finder prominente navne som Evan Rachel Wood, Thandie Newton, Jeffrey Wright, James Marsden, Ed Harris samt ikke mindst Anthony Hopkins og vores egen Sidse Babett Knudsen.

Ekstramateriale:
Udgivelsen byder desuden på omgang ekstramateriale, hvor man kan dykke ned i diverse aspekter ved serien og dens tilblivelse, så som historien og skabelsen af selve forlystelsesparken Westworld, mens man også finder mere fjollede indslag som spas fra settet.

– ‘Westworld’ sæson 1 udkommer den 16. november 2017.
Westworld blu-ray cover

Planet of the Apes Trilogy er en forrygende Blu-ray-udgivelse

Abekattestreger på Blu-ray: Det hele startede med Pierre Boulles bog ‘La Planète des Singes’ fra 1963, der i 1968 fik den forrygende filmatisering – ‘Planet of the Apes’ – af Franklin J. Schaffner med Charlton Heston i hovedrollen. Hermed var en franchise født, der har kastet en længere række film af sig samt blandt andet tegneserier, legetøj, bøger og to tv-serier i henholdsvis 1974 og 1975 – den ene animeret. Nu er den nye trilogy udkommet i en lækker Blu-ray-udgivelse.

I 2011 blev franchisen så atter vagt til live med Rupert Wyatts virkeligt gode ‘Rise of the Planet of the Apes’, der blandt andre har James Franco, Freida Pinto, John Lithgow, Brian Cox, Tom Felton, David Oyelowo – og ikke mindst motion capture-mesteren Andy Serkis. Således fungerer filmen som en oprindelseshistorie, der indtil videre er blevet til en ny og forrygende trilogi af abefilm.

Rise of the Planet of the Apes 4k blu-ray 02

Hvis en anmeldelse skal fungere som en art salgstale for, om man skal eller ikke skal se en film, ville jeg lade denne anmeldelses rubrik være argumentet for, at du selvfølgelig skal se Dawn of the Planet of the Apes. Men lad mig lige uddybe, hvorfor aber og automatvåben er en så forrygende god kombination, som tilfældet er.

Det kommer atter til en konfrontation mellem mennesker og aber, hvor én dum handling udløser startskuddet til krigen. Men selvom løjerne i grunden er ret fjollede – du ved, aber og automatvåben – er her ikke tale om hjernedød abeaction. Actionscenerne er hele vejen motiveret af handlingen og har en følelsesmæssig pondus, der kun gør den dynamiske action gennem jungledyb og murbrokker endnu mere medrivende.

dawn of the planet of the apes bedste film 2014

Aberne er tilbage på hesteryg og med automatvåben i hænderne. Denne gang i det – indtil videre – sidste kapitel i den nye abe-saga, der tog sin begyndelse i 2011. Med ‘War for the Planet of the Apes’ er vi således nået til enden og den endelige konfrontation mellem abe og menneske. En stemningsmættet, medrivende og yderst flot finale af en abefilm. Sådan!

Filmen åbner med en forrygende intens og smuk actionscene, hvor den dystopiske fremtid males råt op i et visuelt medrivende univers af krig og konflikt. Her bliver man kastet direkte i ilden med en velorkestreret og medrivende kampscene mellem aber og mennesker i en skov. Automatvåben mod bue og pil. Tonen for konflikten slås således hårdt an for kampen, der raser mellem racerne.

War for the Planet of the Apes thumb

Billede, lyd og ekstramateriale:
Udover, at de tre film går sig godt på Blu-ray med både et flot og veldefineret billede samt et dynamisk lydspor, så følger der også en omgang ekstramateriale med til hver af filmene. Her kan man således gå bag om diverse aspekter ved trilogien med blandt andet et kig på Andy Serkis’ arbejde med at bringe aben Caesar, videre til kommentarspor og indblik i filmenes actionscener

‘Planet of the Apes Trilogy’ udkommer på Blu-ray den 30. november 2017.
planet of the apes trilogy cover

Game of Thrones er fortsat forrygende serieunderholdning

Vinteren kommer på Blu-ray: Ja, hvor starter og slutter jeg lige med en anbefaling af den nyeste og 7. sæson af den mægtige HBO-serie Game of Thrones? For der er så mange karakterer og så mange plottråde, der snor sig ind og ud af hinanden, at det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Netop denne historie- og karaktermæssige kompleksitet er også netop det, der gør serien så spændende.

Denne gang har Daenerys Targaryen sat kurs mod Westeros med sine hære, drager og den nye Tyrion Lannister – ‘Hand of the Queen’. Jon Snow er blevet udnævnt til konge af Norden efter at have besejret Ramsay Bolton i ‘Battle of the Bastards’ og har taget Winterfell tilbage til House Stark. I King’s Landing har Cersei Lannister vundet ‘The Iron Throne’ ved at have brændt High Sparrow, hans følge samt rivalerne i Sept of Baelor.

game of thrones blu-ray 01

Ja, der er fortsat gang i både gamle og nye alliancer, mens en hær af døde marcherer mod den store Muren. En hær, der truer at ende de syv kongedømmer for altid. Således bugter det store persongalleri og de mange relationer sig forsat uforudsigeligt og medrivende ind og ud af hinanden. Krigen raser og vinder sæsonen igennem intenst momentum.

Der er her blandt andre den skånselsløse Lannister-familie og den ærefulde Stark-slægt, der fortsat kæmper om magten, mens adskillige andre parter også blander sig. Jeg vil dog ikke begive mig ud i et længere referat end ovenstående. Det store persongalleri afføder nemlig så mange historier og sidehistorier, at man må holde tungen lige i munden for at følge med. Af of til også lidt for meget.

game of thrones blu-ray 02

Men når først enderne mødes, så er det altså fortsat helt forrygende serieunderholdning med medrivende payoff. Balancegangen mellem de mange parter holder i denne syvende sæson, så fortællingen rodfæster sig, hvor alle på hver deres måde er spændende at følge. For det er absolut aldrig kedeligt at se, hvor serien tager sine karakterer hen. En af seriens fortsat store styrker er nemlig uforudsigeligheden – i handling og karakterudviklingen. Suverænt!

Serien gør sig desuden også forrygende godt på Blu-ray, hvor universet gengives med et flot, farvemættet og veldefineret billede, mens den velbalancerede lydside spiller dynamisk. Ekstramaterialet imponerer ligeledes med blandt andet 11 kommentarspor med cast og crew videre til en in-episode feature, der guider en gennem afsnittere, videre til kig på seriens imponerede udseende og production design og et indblik i en af sæsons afgørende scener. Ja, der er masser at dykke ned i på udgivelsen. God fornøjelse!

– ‘Game of Thrones’ sæson 7 udkommer på dvd og Blu-ray den 11. december.
game of thrones 7 blu-ray cover

Et urovækkende mørke finder indpas i Star Wars: The Last Jedi

Biografanmeldelse: Så skal vi (endelig) til det igen. Endnu en film, hvor stjernekrigen fortsætter med ‘Star Wars: The Last Jedi’. Det ottende kapitel i sagaen, hvis man ikke medregner spin-off-filmen. Og ja, jeg glæder mig allerede nu til det niende kapitel, hvis niveauet holdes som i denne nye, mere dystre og energiske tilføjelse til franchisen. Forrygende!

Filmen fortsætter, hvor ‘Star Wars: The Force Awakens’ sluttede i 2015. Den unge Rey, den tidligere stormtrooper Finn samt den vovede pilot Poe fortsætter sammen med rebellerne deres utrættelige kamp mod the bad guys i Den Første Orden, der vil rebellerne til livs. Imens vil den magtsyge Kylo Ren gøre sit for at sætte sig på toppen af hierakiet. Samtidig vender selveste – men den også noget trætte – Luke Skywalker tilbage for at træne Rey i Jediernes Kraften.

star wars the last jedi biograf 01

Der er således lagt op til en fortsat kamp mellem lyset og mørket, hvor mørket finder noget mere indpas end i forgængeren. Det klæder filmen, der dog ikke er uden humor. For eskapaderne er sjove, når de skal være det. Alvorlige, når de skal være det. Rørende, når de skal være det og medrivende, når de skal være det. En balancegang, der lykkedes flot og engagerende.

Instruktør og manuskriptforfatter Rian Johnson har med andre ord godt styr på de mange handlingstråde, filmens tone og den overordnede spændingskurve, der kun spændes mere og mere filmen igennem. Det lykkedes blandt andet også på grund af filmens cast, hvor Rey fortsat udvikler sig i takt med, at hun bliver klogere på egne evner. Hun er spændende at følge.

star wars the last jedi biograf 02

Udover Daisy Ridley som Rey finder man atter Kylo Ren, som portrætteres nuanceret og uforudsigeligt af Adam Driver. John Boyega og Oscar Isaac bakker som Finn og Poe både menneskeligt og fejlbarligt op om rebellerne, mens nytilkommer og rebel in spe Kelly Marie Tran er et fint nyt pust til rollebesætningen med sin iver og et ubestikkeligt moralsk kompas.

Nå ja, og så er der jo lige de gamle legender – Mark Hamill som Luke Skywalker og Carrie Fisher som Leia Organa. Det er både rørende og forrygende at se, hvordan de fortsat bærer deres roller med de mange år, der nu er gået fra deres fødsel i 1977. ‘Star Wars: The Last Jedi’ er med andre ord et overrumplende, actionfyldt og medrivende rumeventyr, der lader mig sulten tilbage. Sådan.

– ‘Star Wars: The Last Jedi’ får 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars
– ‘Star Wars: The Last Jedi’ har premiere den 13. december 2017.

star wars the last jedi poster

Brimstone er en barsk western på ridende hesteryg

Hesteridende western på Blu-ray: Er du til westerns, gunslingers og barske typer på hesteryg, så er den stemningsfulde western ‘Brimstone’ måske lige noget for dig. I front for eskapaderne finder man trekløveret bestående af den søde Dakota Fanning, den rå Paul Anderson og ikke mindst Kit Harington, som de fleste nok til kende fra den populære HBO-serie ‘Game of Thrones’.

Her har Kit Harington dog en noget anden rolle. For ‘Brimstone’ er nemlig en både spændende beretning om skyld og ikke mindst hævnfyldt gengældelse, der udspiller sig i det amerikanske Vesten i slutningen af det støvede og barske 1800-tallet. Det er en episk western-thriller, der udspiller sig i fire kapitler om en ung kvinde og hendes familie.

Brimstone blu-ray 01

Et barskt liv med den lille familie, hvis ellers rolige og stille liv forandrer sig drastisk og dramatisk, da en ond prædikant ankommer til til den ellers fredelige by. For så kan du jo nok forstå, at fanden er løs. Du kan med andre ord se frem til en film om det gode mod det onde – men også med nuancer i spil, hvor religionen spiller ind.

‘Brimstone’ er altså måske en film til dig, der er til dramatiske westerns med solide rollebesætning, skuddueller og ikke mindst prustende heste samt gode cowboys mod prædikende bad guys. Desværre indeholde Blu-ray udgivelsen ikke noget ekstramaterie. Det vil altså sige, at det så absolut er selve filmen, der er hovedattraktionen ved denne udgivelse.

– ‘Brimstone’ udkommer den 14. december 2017.
Brimstone blu-ray cover

‘Superswede: En film om Ronnie Peterson’ leverer den legendariske racerkørers historie

Blu-ray: Er du til høj fart, nervepirrende og historiske dramaer samt racerkørere, der sætter livet på spil, hver gang de sætter sig ind bag rettet i deres racerbiler, så er ‘Superswede: En film om Ronnie Peterson’ måske lige netop det, du søger. Her får du i hvert fald lige præcis det, der nævnes ovenfor. Så find hjelmen frem, spænd selen og sæt sig godt til rette. Wroom wroom!

For ‘Superswede’ er nemlig en film om den svenske racerkørerlegende Ronnie Peterson, der blev dræbt i en voldsom ulykke på Monza-banen tilbage i 1978. En tragisk historie for de implicerede. En ulykke, der desuden og naturligvis chokerede en hel verden – og ikke mindst racerkører-sporten og livet omkring den.

Superswede blu-ray 01

Filmen tager sammen med blandt andet Ronnie Petersons datter Nina Kennedy samt nogle af de aller største navne indenfor racersportens verdenen filmens publikum med på en medrivende rejse tilbage til en tid og epoke, hvor motorsporten var omgivet af både glamour, videre til vanvid og  heltemod samt ikke mindst big business og super høj fart. Naturligvis.

En sport, der igennem et årti drev mere end 12 racerkørere i døden. Tragisk. Flere store racerlegender, såsom Niki Lauda, Emerson Fittipaldi, Sir Jackie Stewart, Mario Andretti, Jody Scheckter og John Watson er blevet interviewet og medvirker i filmen. Så du kan nok se, at dette er guf for de fartglade med hang til legendariske historier og racerkørere.

– ‘Superswede’ udkommer den 14. december 2017.
Superswede blu-ray cover

BABY DRIVER: Fræsende fart på biljagter, bankkup og kærlighed

Blu-ray-anmeldelse: Undskyld på forhånd mit sprog, men for satan og helvede, hvor er ‘Baby Driver’ dog en formidabel filmoplevelse. Musikalsk medrivende, overlegent klippet og dynamisk filmet. Hele vejen. Den er morsom, når den skal være det. Intens, når den skal være det. Rørende, når den skal være det. Ja, spænd roligt sikkerhedsselen og hop ombord i denne fremragende bilfræser af en film, som alle bør unde sig selv at se.

Filmen har sit navn efter hovedrollen Baby, som agerer chauffør for bankrøvere. For når det skal gå stærkt, så er han manden, der klarer jobbet. Baby er dog ufrivilligt ombord, da bagmanden Doc har en klemme på ham. Så indtil Baby har udtjent sin gæld, er han manden bag rattet. Og nej, det er naturligvis ikke et ufarligt job, hvilket Baby da også snart kommer til at indse.

Baby Driver biograf 01

Fra filmens første scene og velvalgte nummer – det spruttende Bellbottoms af The Jon Spencer Blues Explosion – står det klart, at her er kælet for detaljen, mens musikken spiller en central rolle. Klippet som en bilballet med nummeret fræsende forenet med bankkuppet udgør billed- og lydside nemlig en usømmelig helhed af ren adrenalin. Jeg kunne i hvert fald ikke sidde stille, når musikken bankede afsted med den røde bil susende gennem smalle gader.

Det er dog ikke kun, når politiet jagter Baby og røverne, at musikken smyger sig elegant om billederne. Her bliver alt fra en ellers almindelig gåtur ned ad gaden til heftige skududvekslinger forvandlet til velkoreograferede lækkerier af medrivende filmmagi. ‘Baby Driver’ er dog mere end blot sin medrivende form. Her fortælles nemlig også en både engagerende og sød historie om kærlighed, savn og drømmen om et bedre liv.

Baby Driver biograf 02

Ansel Elgort er således både tilpas naiv og ikke mindst cool som den hårdtkørende Baby med musikken konstant kørende fra sin iPod, mens hans romance udgøres af den konstant charmerende Lily James. Kevin Spacey indtager stoisk rollen som den kalkulerende Doc, mens blandt andre en hård Jon Hamm, en gal Jamie Foxx og en tyggegummi-gnaskende Eiza González dukker op som dødsfornægtende røvere med hver deres lod i spillet om de mange penge.

Instruktør og forfatter Edgar Wright har ganske enkelt sammensat et velspillede cast til sin ligeledes velspillede heist-film. Her er alt klippet og filmet så minutiøst, at både historien og soundtracket smelter sammen med billedsiden. Jeg smeltede med. Forenet med Babys vilde bilture, hans traumatiske barndom og håbefulde nutid, hvor kærligheden slipper lyset ind i en ellers håbløs situation bag rattet. Jeg ser allerede frem til et gensyn… wroom wroom!

Billede, lyd og ekstramateriale:
Blu-ray-udgivelsen gør sig desuden virkeligt godt på billedsiden, der stå nuanceret, veldefineret og farvemættet, mens og lydsiden spiller upåklageligt og det super lækre soundtrack i den grad kommer til sin ret. Herudover finder man også en omgang ekstramateriale, hvor man blandt andet kan kaste sig over mere end 20 minutter af slettede og forlængede scener, videre til filmens musikalske koreografi og meget mere.

– ‘Baby Driver’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 14. december 2017.

baby driver blu-ray cover

The Flash sæson 2 er super underholdning i høj fart

Hurtig superhelt på Blu-ray: Det er muligt, at man netop nu kan opleve den lynende hurtige superhelt The Flash på superhelteholdet i ‘Justice League’. Men inden da har den hurtige superhelt altså siden 2014 haft sit eget liv på tv. Og vi er allerede nu nået til den tredje sæson af serien, hvor både fans og nytilkomne kan glæde sig over, at en fjerde sæson også står klar.

Men hop først om bord på denne tredje sæson, der netop er udkommet på Blu-ray. Her lever Barry Allen aka The Flash et drømmeliv fyldt med både glæder og farer i det alternative Flashpoint- univers. Men hans nemesis Reverse Flash truer med alvorlige konsekvenser, hvis Barry bliver der. Nu må Barry således prøve at løse sin identitetskrise, mens han og S.T.A.R. Labs-teamet kæmper mod dødelige trusler fra God of Speed, Savitar.

The Flash -- "The Race of His Life" -- Image: FLA223b_0092b.jpg -- Pictured (L-R): Keiynan Lonsdale as Wally West, Grant Gustin as Barry Allen and Candice Patton as Iris West -- Photo: Katie Yu/The CW -- © 2016 The CW Network, LLC. All rights reserved.

The Flash og serien er baseret på DC-superhelten af samme navn, hvis ekstraordinære evne er at være hurtigere end lynet, mens han bekæmper skurke og kriminalitet i forskellige afskygninger. Serien er en spin-off af serien ‘Arrow’, der foregår i samme fiktive univers. Så ja, du kan med andre ord se frem til en serie i høj fart med både humor og spænding, når denne sæson 3 med sine 23 afsnit.

Blu-ray-udgivelsen indeholder desuden en ganske omfattende omgang ekstramaterie, hvor du kan dykke yderlige ned i seriens og denne 3. sæsons univers. Du finder således blandt andet hele 10 featuretter, der ser nærmere på skurkene, videre til karakteren Flash samt tidsrejser i universet. Desuden finder man også interviews, sat fjols fra settet og slettede scener med mere.

– ‘The Flash’ sæson 3 udkommer den 2. november 2017.

The Flash season 3 blu-ray cover