The Wizard of Lies: Robert De Niro og Michelle Pfeiffer i deres es

Velcastet tv-drama på Blu-ray: Okay, prøv lige at hør her: Robert De Niro og Michelle Pfeiffer i hovedrollerne i en HBO tv-film. Det er da svært ikke at være oppe at ringe over de to sammen på HBO, der jo som bekendt står bag fremragende og nogle af alletiders bedste tv-serier med blandt andet ‘Sopranos’, ‘Game of Thrones’ og ‘Sex and the City’.

I ‘The Wizard of Lies’ – en ny produktion – er instrueret af Barry Levinson, der ligeledes er manden i instruktørstolen på forrygende film som ‘Good Morning, Vietnam’ videre til ‘Rain Man’ og ‘Wag the Dog’. Filmen er baseret på bogen af samme navn af Diana B. Henriques, og har som bekendt Robert De Niro i rollen som forretningsmanden Bernard Madoff, mens Michelle Pfeiffer spiller hans hustru Ruth Madoff.

The Wizard of Lies blu-ray 01

Filmen skildrer således de hændelser, der ledte op til Wall Street-finansmandens undergang i december 2008. Efter at have snydt sine investorer for over 65 mia. dollars i det mest berømte pyramidespil i USA’s historie. Tv-filmen blev desuden nomineret til fire af de tunge priser ved Emmy Awards i 2017. Her blandt andet Robert De Niro for sit magnetiske portræt af Bernie Madoff videre til Michelle Pfeiffer for sin rolle som Ruth Madoff samt for bedste tv-film. Intet mindre.

Blu-ray-udgivelsen byder desuden på lidt ekstramateriale, der giver publikum et bedre indblik i seriens, dets skuespillere og karakterer samt tilblivelsen af ‘The Wizard of Lies’ med interviews af cast og crew – her med Robert De Niro og Michelle Pfeiffer samt Barry Levinson og forfatter Diana B. Henriques.

– ‘The Wizard of Lies’ udkommer på dvd og Blu-ray den 5. oktober.

The Wizard of Lies blu-ray cover