THE WALKING DEAD SÆSON 7: De splattede zombier er tilbage

Zombier på Blu-ray: Selvom zombieserien ‘The Walking Dead’ måske ikke har haft samme og konstant intense tag i mig hele vejen, så er det fortsat en herligt grum og blodig fornøjelse at overleve serien sæson for sæson. Det gælder også for 7. sæson, der nu udkommer på Blu-ray. Her må Rick Grimes og alle de andre fortsat kæmpe for deres liv i 16 nye afsnit.

Denne gang kommer man direkte fra det i den grad intense og ubehaglige finaleafsnit fra den forrige sæson, hvor den brutale og diabolsk smilende Negan har fået fat i Rick og en god portion af hans følge. Flokken af vores helte er med andre ord endt i noget af en kattepine, da Negan har tænkt sig at bruge sit pigtråds-boldbat på hovedet af Rick eller en af de andre.

the walking dead season 7 blu-ray 02

Jeg vil ikke her spoile, hvem det gÃ¥r ud over, men blot fortælle, at den ubehaglige stemning holdes solidt i hævd i denne 7. sæsons Ã¥bningsafsnit. Der er altsÃ¥ ikke mange rolige øjeblikke for de hÃ¥rdtprøvede helte og antihelte – eller skurke for den sags skyld. For her males der fortsat med grÃ¥toner i skellet mellem helte kontra skurke. For hvad gør egenlig folk onde?

Det er nemlig ogsÃ¥ i denne sæson fortsat menneskene, der i den grad udgør en trussel mod hinanden i lige sÃ¥ høj grad – hvis ikke mere – som det er de klamme zombier, der truer menneskene med en splattet død. Serien excellerer ligesÃ¥vel fortsat i det uforudsigelige og ubehagelige – og netop denne kombination er guld værd, nÃ¥r den lykkedes.

the walking dead season 7 blu-ray 01

Selvom serien måske ikke just genopfinder sig selv, leverer den atter en gang solidt sortsyn, et spændende og kontrastfyldt persongalleri og ikke mindst en masse skønt zombiesplat, hvor min favorit stadig er Norman Reedus som den evigt cool Daryl Dixon. Andrew Lincoln forsøger fortsat at holde sammen på sig selv og flokken som den forpinte Rick Grimes, mens Jeffrey Dean Morgan er et herligt fund som den sadistiske Negan.

Blu-ray-udgivelsen gør sig absolut godt med et flot, farvemættet og veldefineret billede samt en dynamisk lydside, der går klart igennem. Ekstramaterialet består blandt andet af mere end to timers featuretter, der giver en et bedre indblik i tilblivelsen af og om seriens forskellige aspekter. Herudover finder man også kommentarspor til flere afsnit samt slettede scener.

– The Walking Dead sæson 7 udkommer pÃ¥ dvd og Blu-ray den 28. september.
The Walking Dead sæson 7 Blu-ray cover