4K Ultra HD/Blu-ray King Arthur blu-ray thumb

Published on september 24th, 2017 | by Bjarke Friis Kristensen

0

King Arthur: Legend of the Sword leverer eventyrlig underholdning på lækker 4K Ultra HD



Et eventyr på 4K: De fleste kender eventyret om kong Arthur og det legendariske sværd i stenen. Nu er eventyret blevet filmatiseret med det fantastiske actioneventyr ‘King Arthur: Legend of the Sword’ og udkommet på det yderst lækre og teknisk forrygende format 4K Ultra HD, der leverer de vilde og sprudlende eskapader med et vildt flot billede samt en ligeledes super klar lydside.

Det er instruktøren Guy Ritche, der som instruktør genfortæller den legendariske myte om kong Arthur og sværdet med sin vanlige sprælske og actionmættede stil. I denne fortælling bliver kong Arthurs far myrdet, mens hans onkel overtager tronen. Hermed mister Arthur sin førstefødselsret og vokser derfor på på den ikke helt nemme måde i byens barske gader. Men da det lykkedes ham at trække den myteomspundne sværd op af stenen ændrer det hans liv, da han herved nu må vedstå sig sin virkelige arv.

King Arthur blu-ray 01

I hovedrollen som kong Arthur finder man Charlie Hunnam, mens man blandt andre finder Jude Law, Àstrid Bergès-Frisbey, Djimon Hounsou, Aidan Gillen og Eric Bana på rollelisten. Mens man som sagt i instruktørstolen finder Guy Ritche, der blandt andet også har genfortalt historien om mesterdetektiven Sherlock Holmes samt film som ‘Snatch’, ‘Lock, Stock and Two Smoking Barrels’ og den yderst stilede og underholdende ‘The Man from U.N.C.L.E.’.

Ekstramateriale og 4K Ultra HD:
Filmen udkommer som sagt på det vildt lækre format 4K Ultra HD, der leverer de eventyrlige strabadser med et gennemført flot billede samt et yderst dynamisk lydspor, der går klart og velbalanceret igennem. Ekstramaterialet dykker ned i filmen og myten bag filmen, et kig på sværdkampene med mere. Så iklæd dig din brynje og hop ombord på eventyret.

– ‘King Arthur: Legend of the Sword’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K den 21. september.
King Arthur 4K anmeldelse cover

Tags: , , , , , ,


About the Author


Back to Top ↑