Blu-ray/DVD 24 Legacy blu-ray thumb

Published on august 3rd, 2017 | by Bjarke Friis Kristensen

0

24 LEGACY SÆSON 1: Uret tikker på ny ned i intens ny serie



En nervepirrende serie Blu-ray: Var du også en af dem, der som mig har siddet limet intenst fast til skærmen, når Kiefer Sutherland i rollen som den hårdtprøvede Jack Bauer skulle redde sig selv, hele verden og alt herimellem i spændingsserien ’24 timer’? Så bør du bestemt lige læse videre. For med ’24 Legacy’ fortsat de intense eskapader – dog med et nyt hold foran kameraet, men stadig med det nervepirrende ur tikkende i baggrunden.

Nu er første og eneste sæson af spin-off-serien udkommet på Blu-ray, hvor man i 12 afsnit følgerkrigshelten Eric Carter – spillet af karismatiske Corey Hawkins – hvor serien anvender samme fortælleform med historien, der udspiller sig i realtid den ene nervepirrende time efter den anden. For her gælder det nemlig om at stoppe et ødelæggende terrorangreb i USA.

24 Legacy blu-ray 01

Serien tager sin begyndelse tre år efter begivenhederne i sæson 9, ’24: Live Another Day’, og blandt øvrige medvirkende, der kæmper en ihærdig kamp mod tiden finder man blandt andre også Miranda Otto, Anna Diop, Teddy Sears og Ashley Thomas. Mens man blandt seriens producere søreme også finder ‘the originel’ 24 timer-helt Kiefer Sutherland.

Så hvis du har brug for et skud adrenalinfyldt spænding, så bør du da bestemt overveje, om ikke du skal have fingre i denne Blu-ray-udgivelses små 9 timers intense serieunderholdning. Udgivelsen indeholder desuden også en lille omgang ekstramateriale, hvor man finder en række slettede scener videre til et kig på serien og dens arv fra den originale serie, ’24 timer’ – lad nedtællingen begynde.

– ’24 Legacy’ udkommer på dvd og Blu-ray den 24. juli 2017.
24 Legacy blu-ray cover

Tags: , , ,


About the Author


Back to Top ↑