Blu-ray/DVD Togetherness season 2 thumb

Published on april 30th, 2017 | by Bjarke Friis Kristensen

0

TOGETHERNESS SÆSON 2: Duplass-brødrene er tilbage med flere velskrevne problemer



Sjov serie på dvd: Hvis der er noget, der har fungeret som virkelig godt brændstof til både drama og komedie, så er det emner som parforhold og ægteskab samt det at blive voksen og venskaber på prøve. Sådan er det også i den amerikanske HBO-serie Togetherness. En titel, der bliver sat på prøve igen og igen – også i denne anden og sidste sæson af serien.

Således folder de både muntre og dramafulde eskapader sig ud over 8 nye afsnit, hvor ovenstående temaer kommer vittigt og velspillet i spil. I denne sæson kommer således Brett og Michelles ægteskab på prøve.

Togetherness season 2 01

Herudover er Alex tilbage med fornyet energi samt ikke mindst en ny kæreste nu her, hvor det store gennembrud som skuespiller er sket. Michelles søster Tina begynder også så småt at gruble over, at hendes biologiske ur jo blot tikker hurtigere og hurtigere.

Komedie-drama-serien er skabt af Mark Duplass (min personlige favorit) samt hans bro Jay Duplass og Steve Zissis. Dog er serien primært både skrevet og instrueret af Duplass-brødrene. Mark Duplass spiller desuden en af seriens hovedroller sammen med Melanie Lynskey, Amanda Peet, Steve Zissis og Abby Ryder Fortson.

Togetherness season 2 02

Måske er det fordi, at det er et brødrepar, der primært står bag serien, at den har den nerve og rammer så fint plet, når det kommer til at formidle venskaber og familieproblemer?

En ting er i hvert fald sikkert og det er, hvis du er til velskrevet komedie-drama, så bør du tjekke Togetherness ud. Og hvis du allerede har slugt første sæson, ja, så kan du jo kun se frem til disse tre og en halv nye timers serieunderholdning fra HBO.

Togetherness sæson 2 udkommer på dvd den 20. april.

Togetherness season 2 cover

Tags: ,


About the Author


Back to Top ↑