Anmeldelser Ghost-in-the-Shell-thumb

Published on april 6th, 2017 | by Bjarke Friis Kristensen

0

GHOST IN THE SHELL: Futuristiske Scarlett Johansson er fanget mellem menneske og maskine

Biografanmeldelse: Ja, jeg nok skal afholde mig fra at sammenligne den nye Ghost in the Shell med sit animerede og japanske forlæg. For en film skal og bør kunne stå alene. Det kan den her da også. Desværre er det bare ikke en videre medrivende omgang futuristisk action tilsat eksistentielle problematikker, der her langes neonbelyst over CGI-disken.

Fremtidens megaby er ellers malet flot op i al sin arkitektoniske fremsyn med enorme lysreklamer og blinkende neonskilte. Men selvom fremtidsformen sine steder er flot realiseret, så falder filmen halvsvagt sammen om en historie, der aldrig for alvor engagerer samt med en række karakterer, jeg aldrig rigtigt kommer ind under huden på.

Ghost-in-the-Shell-01

I front for fremtidseskapaderne finder man ellers en futuristisk potent Scarlett Johansson, der er fanget mellem menneske og maskine. Hun indtager nemlig rollen som Major, der efter en ulykke er blevet forvandlet til den såkaldt perfekte soldat. Den første af sin slags – med en artificial og cyper-forbedret krop tilsat hendes menneskelige sind og hjerne. Ustoppelig, intuitiv og reflekterende.

Således er den såkaldt cyper-forbedrede Major klar til at jagte kriminelle sammen med sit team, hvor man ved hendes side finder en pumpet Pilou Asbæk i rollen som Batou med afbleget hår og forbedrede robotøjne. Major og resten af holdet kommer snart på færden af den farlige Kuze. Han hacker sig nemlig ind i hjernen på folk og truer hermed også Hanka Corporation, der skabte Major.

Ghost-in-the-Shell-02

Der er altså lagt op til futuristisk action og eksistentielle tematikker blandt andet om, hvad det vil sige at være menneske. Det er i hvert fald den slags tanker, som Major i sin nye krop går og slås med. Men disse temaer får bare ikke rigtigt tyngde eller nuancer nok til at pirre min hjerneaktivitet nævneværdigt. Det samme gør sig desværre også gældende for flere af actionscenerne.

For godt nok leveres der nogle ganske effektive skuddueller og håndgemæng, men der er også rodede forløste kampe, der ikke sådan rigtigt river mig med eller ind i filmens fremtidsvision. Men når Ghost in the Shell alligevel ikke helt falder igennem, så er det takket være et ganske flot univers og lige nøjagtigt nok spark i actiondelen til, at eskapaderne kommer helt ok i mål.

Ghost in the Shell får 3 ud af 6 stjerner:

3_6 - stars

Ghost in the Shell har biografpremiere den 6. april 2017.

Ghost-in-the-Shell-poster

Tags: , , , , , , , , ,


About the Author


Back to Top ↑