REIGN SÆSON 3: Dronningernes fortsatte kamp om magten

Dvd-underholdning: Kan du lide riddere, magtfulde dronninger og folk til hest, så er serien Reign muligvis lige det, du leder efter. Krydr så ovenstående med intenst drama, udspekuleret magtspil og dundrende kærlighed, og du er godt på vej med den amerikanske serie, der krydser historie med romantik og fantasy. Nu er seriens tredje sæson landet på dvd her i landet.

Serien følger dronning Mary af Scotlands liv, hendes magtproblematikker og romancer. Serien er skabt af Laurie McCarthy samt den erfarne tv-kvinde Stephanie SenGupta, der også har arbejdet på blandt andet serier som The Good Wife, Criminal Minds og Law & Order. Reign tog sin begyndelse på tv tilbage i 2013 og har altså indtil videre affødt tre sæsoner, hvor den fjerde og sidste i serien venter forude.

reign-season-3-02

I denne tredje sæson er der endnu engang langt op til en omgang ridderligt drama, der folder sig ud på intet mindre end 716 minutter og 18 episoder. Altså godt 12 timers serieunderholdning i lange flotte kjoler, imponerende omgivelser og maskuline rustninger.

For da kong Francis’ i forvejen skrantende helbred blot bliver værre, starter dronning Marys kusine – den engelske dronning Elisabeth – nemlig en bedragerisk kampagne. Mens den tredje dronning i serien, nemlig dronning Catherine stadig roder rundet med magt og ikke mindst magtfulde mænd.

reign-season-3-01

Ja, tre yderst stærke og målbevidste kvinder, der alle har deres kampe, interne så vel som ydre. For de må nemlig være stærke i kampen om magten og truslerne, der står klar til at skabe store problemer for hver af deres kongeriger. Så det er med at vide, hvem man kan stole på – selvom det kan være svært at blive klog på. Selv indenfor familiens rækker.

Reign sæson 3 er udkommet på dvd den 9. februar 2017.

reign-season-3-cover[tabgroup][tab title=”Reign sæson 3 | dvd”]
Titel: Reign sæson 3, 2015-2016
Release: den 9. februar 2017
Spilletid: 716 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]