Der er fuld fart på de fire padder i Teenage Mutant Ninja Turtles: Out Of The Shadows

Blu-ray-anbefaling: Jeg har været fan af Teenage Mutant Ninja Turtles lige så lang tid, jeg kan huske. Ja, jeg har stadig mine figurer. Derfor har jeg bestemt også set frem til den nyeste film om de fire pizzaelskende skildpadder. Blandt andet også fordi, at jeg var godt underholdt af den forrige film fra 2014.

Den nye film har undertitlen Out Of The Shadows, da de fire padder udover at kæmpe imod diverse skurke også kæmper en indbyrdes kamp om det at skulle leve i byens skygger. Der er altså en fin intern splid blandt brødrene, der således også kommer til at have betydning for deres kamp mod skurken Shredder og hans fodklan, der her vender tilbage.

teenage-mutant-ninja-turtles-out-of-the-shadows-01

Men det er ikke kun Shredder, der er på spil denne gang. Den legendariske überskurk Krang kommer nemlig på banen med en storstilet plan om at overtage intet mindre end verdensherredømmet. Herligt! Samtidig indfinder to andre kendinge fra Turtles-universet sig i den småtumpede skurke-duo Bebop og Rocksteady, der også står i vejen for padderne.

Vores grønne helte Michelangelo, Donatello, Leonardo og Raphael har med andre ord deres at se til i denne både kulørte og spruttende actionfilm, der måske nok buldrer lige tomt nok af og til, men altså også underholder med sin overgearede tegneserieæstetik. Ja, de fire Turtles får også denne gang hjælp af April O’Neil (Megan Fox) og fra en ny kant – nemlig fra den cool Casey Jones (Stephen Amell). Cowabunga!

Teenage Mutant Ninja Turtles: Out Of The Shadows udkommer på dvd og Blu-ray den 27. oktober 2016.

Blu-ray-udgivelsen præsenterer desuden filmen med et skarpt, farvemættet og super flot billede samt en dynamisk og velbalanceret lydside. Herudover medfølger en stak ok ekstramateriale, der blandt andet giver et kig op filmens vilde effekter, de fire Ninja Turtles og slettede scener.
teenage-mutant-ninja-turtles-2-blu-ray-cover[tabgroup][tab title=” Teenage Mutant Ninja Turtles: Out Of The Shadows | Blu-ray”]
Titel: Teenage Mutant Ninja Turtles: Out Of The Shadows, 2016
Release: den 27. oktober 2016
Instruktør: Dave Green
Medvirkende:
Megan Fox, Will Arnett, Tyler Perry m.fl.
Spilletid: 1 time 52 min.
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]