Blodig Weekend

Published on oktober 31st, 2015 | by Bjarke Friis Kristensen

0

BLODIG WEEKEND 2015: Godt gang i nedslagtninger, nekrofilguf og grumme gespenster

Blodig weekend 2015: Årets udgave af den københavnske genrefilmfestival slap monstrene fri og startede nedslagtningerne i onsdags med åbningsfilmen Sorgenfri – ja, den der danske zombiefilm. Eller rettere: Det var planen. For grundet enten zombier i mekanikken eller bare almindeligt kedelige tekniske problemer, blev filmen ikke vist. Til gengæld kan du se den på søndag, hvor den i stedet for at åbne nu lukker fjerde udgave af Blodig Weekend.

Torsdag aften var der to film på festivalprogrammet – desværre ikke de store oplevelser. Til gengæld heller ikke de værste. Mest bare sådan lidt middelmådige og forglemmelige oplevelser. Først det amerikanske remake af den franske Martyrs, der som bekendt er en af de seneste års absolut bedste film. Herefter stod den delvist vellykket hauted house-gys tilsat 70’er-vibe med We Are Still Here.

martyrs-remake-02-Blodig-Weekend-2015Nej, de to kvinder har det ikke heeeelt nemt i det ligegyldige Martyrs-remake

Nej, jeg er ikke indædt modstander af remakes. Jeg har endda anbefalet en håndfuld lige her. Desværre er Kevin og Michael Goetz’ livtag med den franske original endnu et i rækken af ligegyldige remakes. De gør ikke noget nyt med forlægget. Altså andet end at udvande og gøre det mindre interessant at følge historiens de to kvinder, deres venskab og tragiske skæbne.

Ja, en light-udgave af den brutale original – tynget af et par desværre tamme hovedrolleindehavere. Men ja, det har også i genindspilningen sin brutale charme at se en kvinde iskoldt nedskyde en familie med en shotgun. Men hverken denne scene eller resten af filmen packer i nærheden af samme punch eller har samme dramatiske tyngde som originalen – hverken i sine eksplicitte scener eller på den psykologiske front.

We-are-still-here-Blodig-Weekend-2015Der er røde mønstre på væggene i We Are Still Here

Selvom aftenens anden film er forglemmelig, fik den trods alt en smule gang i angstens sved hos mig. I hvert fald i sin første stemningsfulde og ganske intense del. Men nu huser We Are Still Here også ækle spøgelser i et knirkende og naturligvis skyggefuldt hus. Her flytter et ægtepar til i håbet om at få lidt ro efter at have mistet deres teenagesøn. Surprise, det får de ikke. Spøgelser, du ved.

Men når først filmen slipper sine monstre ud i lyset, forsvinder uhyggen også til fordel for bulder og brag. Ganske vist også ok underholdende bulder og brag, der i sin grusomme æstetik trods alt formår underholde mig med sine hurtigt glemte gespenster og blodrøde vægge. Derimod indfandt et af festivalens højdepunkter sig – som forventet – fredag aften.

Villmark-2-Blodig-Weekend-2015Baard Owe forsøger ikke at falde i søvn i den klodsede Villmark 2: Asylum

Nej, ikke Villmark 2: Asylum, der er omgang rodet juks fra Norge, hvor en ellers herligt creepy Baard Owe forvilder sig ind på en nedlagt galeanstalt, der selvfølgelig rummer skumle hemmeligheder. Således ender den gruppe, som er sendt af sted for at efterse den enorme bygning med at blive jaget vildt af stedets mystiske beboere. Det hele er bare klodset og kedeligt fortalt. Øv. Og så måtte jeg (desværre) fravælge Eli Roths Knock Knock til fordel for – ja – højdepunktet.

Højdepunktet var nemlig visningen af den tyske og romantiske nekrofilguffer Nekromantik fra 1987, som filmens instruktør Jörg Buttgereit introducerede med en veloplagt Q&A. En fornøjelse at høre ham fortælle om både sin kærlighed til Godzilla, anekdoter fra filmen og sin oplevelse med det efterliv og den betydning, som Nekromantik har fået for både ham og eftertiden, videre til hans arbejde med teater og som forfatter samt hans sit syn på horrorfilm i dag.

jorg-buttgereit-Blodig-Weekend-2015Jörg Buttgereit snakker lidt om lig og kærlighed ved visningen af Nekromantik

Ja, horrorfilm keder ham ofte. Og kigger men på eksempelvis Villmark 2, giver jeg ham så absolut ret. Jeg fik naturligvis signeret min VHS med hans Der Todesking fra 1990 (ja, en helt og aldeles original og håndnummeret udgivelse). En meget flink mand, der har lavet en virkelig god film, der kombinerer lig, kærlighed og sex på en drømmende/mareridtsagtige måde. Helt og aldeles forrygende. Tak for det, Jörg.

Der er stadig film at se på Blodig Weekend – og du køber dine billetter lige her.

– Besøg Blodig Weekend på deres site her og på Facebook her.
– Læs også om mine filmanbefalinger på Blodig Weekend 2015 her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Tags: , , , , , , , , , , , ,


About the Author


Back to Top ↑