My Name is Earl – den komplette serie: Vi burde alle forsøge at blive bedre mennesker som Earl

En serie, du skal se: Det kan godt være, at Earl er småkriminel og ikke altid den mest heldige fyr i verden, men de fleste kunne nu nok lære noget af ham. For i komedieserien My Name is Earl beslutter den overskægsbærende titelkarakter sig nemlig for at rette alle sine fejltagelser og ændre sine dårlige vaner. Således tager han fat på én ting af gangen i hvert af seriens i alt 96 afsnit.

Og nu kan du så komme i selskab med Earl, der fra 2005 til 2009 i fire sæsoner forsøgte på at blive et bedre mennesker. Ja, det kan kun anbefales, at du får fat på den her dvd-boks med hele serien, der netop er udkommet her i landet. Måske du så også kan blive et bedre menneske? Men også fordi, at Jason Lee både er charmerende og øretæveindbydende som Earl J. Hickey.

my name is earl cover 02

I serien medvirker min favorit Ethan Suplee, der indtager rollen som Earls lillebror Randall, mens andre faste karakterer tæller en rap Joy Farrah – Earls eks-kone i skikkelse af Jaime Pressly samt Darnell Turner (Eddie Steeples), der udover at være en af Earls bedste venner også er Joys nye mand – ja, forviklinger og uheldige situationer er der muligheder nok for i serien. Og så er der naturligvis også den skønne Nadine Velazquez i rollen som husholderske.

Ja, en umage flok og med Earls lange liste af fejltagelser, som han ønsker at gøre godt igen, serverer serien den ene forvikling og absurde situation efter den anden, hvor en bestemt ikke altid lige heldig Earl får en hovedrolle. Nej, det er bestemt ikke nemt at være Earl, selvom han bare ønsker blive et bedre menneske.

my name is earl cover 01

Eller som han selv siger i serien: ”You know the kind of guy who does nothing but bad things and then wonders why his life sucks? Well, that was me. Every time something good happened to me, something bad was always waiting around the corner: karma.” Det kender de fleste vist godt – men det er nok ikke nær så sjovt at være vidne til, som det er med Earl i disse fire sæsoner.

– My Name is Earl – sæson 1-4 er udkommet på dvd den 9. juli 2015. [tabgroup][tab title=”My Name is Earl – den komplette serie | dvd”]
My name is Earl cover
Originaltitel: My Name is Earl (2005-2009)
Release: den 9. juli 2015
Instruktion: Marc Buckland m.fl.
Medvirkende: Jason Lee m.fl.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]