WHIPLASH: Dedikation, passion og en forrygende fuckfinger til middelmådigheden

Biografanmeldelse: Ja ja, ro på, anmeldertyper. Hvor forrygende god er det nu lige en film om en gut, der slår på tromme kan være? Virkelig fucking god. Som i fysisk, musikalsk og emotionelt medrivende god. Ja, så fucking god, at selv det at overvære filmens hårdprøvede trommeelev Andrew øve sig på sin lilletromme er intenst og vedkommende (anmelder-lingo in your face).

Den 19-årige Andrew vil nemlig være verdens bedste jazztrommeslager. Og hvis man vil være det, skal man øve sig. Rigtig meget. Det ved han og går da også på musikkonservatoriet. Hvor han øver sig. Rigtig meget. Men ikke nok og ikke hårdt nok. Det finder han ud, da han får den benhårde Terence Fletcher som lærermester. Andrew presses nu som var han en marinesoldat i træning.

whiplash biograf 02

En præmis, du har set mange gange før. Du ved, den hårde kamp for mod alle odds at nå sit mål – med en streng mentor på sidelinjen. Det er da heller ikke i historien, at mesterstykket består. Det finder man derimod blandt andet i måden historien fortælles på og hos hovedpersonerne. Miles Teller som den dedikerede trommeslager og J.K. Simmons som den kalkulerede og uforudsigelige Fletcher.

Så ja, fuck om historien er velkendt, for den fortælles med et emotionelt og rytmisk flair, der medrivende balancerer karaktererne med et intenst tempo – uden at tabe nogen af delene hult af hænde. For det kræver ensom dedikation at nå målet. Det ved Andrew og tager konsekvensen heraf tidligt. Han dropper den søde pige. For der er ikke tid til søde piger, når man skal være verdens bedste.

whiplash biograf 01

Netop det, at her er konsekvenser, overvinder også historiens banaliteter. Det er intenst, muskuløst og engagerende fortalt. Her er nemlig noget større på spil end trivialiteter som sårede kærester og menneskelige afsavn. Det her er liv og død. Og det mærker jeg, mens Andrew kæmper med stikkerne samt både imod og med indpiskeren Fletcher. De vil kunsten og musikken. Uanset omkostningerne.

Men filmen handler i grunden slet ikke om jazz eller trommer, men om besættelse, dedikation og passion. At ville noget så meget, at man vil dø i forsøget på at opnå det. Heri er dramaet og smerten samt ikke mindst rusen, når det lykkedes. Og Whiplash lykkedes. En blødende fuckfinger til middelmådigheden og et forrygende filmisk kick helt ind i hjertet. Og tak for det.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Whiplash | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
56418_Whiplash_poster_685x1015.indd
Originaltitel: Whiplash, USA, 2014
Release: d. 17. februar 2014
Instruktion: Damien Chazelle
Medvirkende:
Miles Teller, J.K. Simmons m.fl.
Spilletid: 107 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]