VENUS I PELS: Roman Polanski finder pisken frem med veloplagt SM-kammerdrama

Biografanmeldelse: Du skal altid glæde dig til en ny film af Roman Polanski, fordi det jo er en ny film af Roman Polanski. Du ved, manden bag film som Repulsion, Rosemary’s Baby, Chinatown og The Pianist. Med hans nye film, Venus i pels, finder han pisken frem, mens Emmanuelle Seigner og Mathieu Amalric indtager scenen. Bogstavelig talt. For filmen udspiller sig udelukkende på et lille teater. Og på fransk.

Ikke nok med, at filmen udspiller sig på et teater, den er også baseret på et skuespil, der – som du nok har luret – er inspireret af Leopold von Sacher-Masochs bog Venus in Furs fra 1870. I filmen finder man Amalric som teaterinstruktøren Thomas, der er ved at caste sin egen opsætning af et stykke baseret på bogen, mens Seigner er den ligefremme Vanda, der i ellevte time ankommer til teatret for at aflægge prøve.

venus i pels 02

Scenen er således sat på dette intime teater i Paris en sen aftentime, hvor regnen trommer på taget og lyn lyser scenegulvet op. Polanski er altså klar til et sprængfarligt mand-mod-kvinde-og-kvinde-mod-mand-drama, hvor bortgemte lyster findes frem fra mørket, mens aften bliver til nat og magtforholdet mellem instruktør og skuespillerinde – mand og kvinde – bølger heftigt frem og tilbage.

En veloplagt kamp mellem kønnene om man vil. For Venus in Furs omhandler som bekendt spillet mellem mand og kvinde – og ikke mindst dominans og underkastelse. Ja, pisk, smæk og halsbånd. Her opblødes grænsen således mellem skuespillet og den virkelige verdens Thomas og Vanda, efterhånden som de øver stykket igennem. Et sadomasochistisk samspil og spil på magt, leveret intenst og drilsk.

venus i pels 01

For godt nok udspiller filmen sig på samme spartanske location, men spillet mellem Seigner og Amalric er så pokkers godt skruet sammen og ikke mindst bragt til live, at den ellers trange teaterscene aldrig bliver et stift bagtæppe for fortællingen. Kameraet leger veloplagt med teaterrummet og sine to skuespillere, hvilket giver ekstra dynamik til de tos kamp på ord og om at have overhånden.

Venus i pels er måske ikke just et nyt mesterstykke fra den 80-årige instruktør, men det er en pokkers fin lille film om det dynamitfarlige forhold mellem mand og kvinde, hvor skuespillerne er befriende meget i centrum. Det er desuden værd at bemærke, at den 47-årige Seigner er Polanskis hustru, og at den lavbenede Amalrics karakter har sine ligheder med Polanski selv, hvilket kun tilføjer filmen en ekstra drilsk dimension.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Venus i pels | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
venus i pels poster
Originaltitel: La Vénus à la fourrure, Frankrig | Polen , 2013
Premiere: d. 8. maj 2014
Instruktion: Roman Polanski
Medvirkende:
Emmanuelle Seigner, Mathieu Amalric m.fl.
Spilletid: 96 min
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

ÆKTE VARE: Stjernedrømme og rapmusik i Brøndby Strand rimer ikke lige godt hele vejen

Biografanmeldelse: Når tilbuddet om hurtige penge, villige damer og sikker succes viftes for næsen af en, kan det være svært at takke nej – også selvom det betyder, at man må give slip på integriteten og efterlade vennerne i slipstrømmen. I Ækte vare er det dog ikke videre svært for up-and-coming-rapperen Mikael at takke ja. Det forstår man godt. For fra at smårappe på gadehjørner med sit crew, tilbydes han at skrive sange for og turnere med den etablerede rapper Apollo.

Et tillokkende alternativ til livet i Brøndby Strand og et dødsygt stilladsarbejde, også selvom det betyder en afstand til de ellers tætte venner. Således må Mikael nu forsøge at manøvrere mellem de to verdener, mens han selvfølgelig også lige må bakse med kærligheden (en sød Marijana Jankovic) samt en mor, der bankes af sin mand. Du ved, den rå virkelighed versus stjernedrys og champagneflasker.

ækte vare 02

I rollerne som Mikael og hans crew finder man lutter skuespilsdebutanter, hvilket de delvist slipper godt fra. Deres improviserede samtaler har en naturlig umiddelbarhed og dynamik, der giver dem troværdighed. På egen hånd kommer Kian Rosenberg Larsson i hovedrollen som Mikael dog til kort. Han virker flere steder fraværende og lettere søvngængeragtig. Det suger noget af engagementet ud af ham og filmen, hvilket hans ellers interessante filmfjæs ikke kan redde.

Hans egentlige talent er derimod i leveringen af de energiske rim, hvilket ikke er underligt, da han i den virkelige verden er bedre kendt som rapperen Gilli. Netop musikken får også god plads, uden der forfaldes til koncertfilm. Det er historien og karakterne, der er kernen – selvom Ækte vare uden tvivl også er en god reklamefilm for Gillis musik. Desværre halter historien og relationerne sine steder.

ækte vare 01

Blandt andet står Mikaels forhold til sin mor (en herligt ligefrem Maria Erwolter) og hendes voldelige mand underligt løsrevet fra resten af filmen og synes mest som et uforløst og påklistret aber dabei, fordi ’der jo skal noget familiedrama’ med. Desuden fungerer Rasmus Hammerich ikke rigtigt som Apollo. Jo, han er troværdig som afdanket og fordrukken, men sgu ikke som rapper. Han virker ofte for konstrueret, særligt i forhold til drengenes naturlighed.

Ækte vare har dog bestemt flere ting kørende for sig. For selvom det er småt med historiemæssig opfindsomhed og ikke alle relationer er lige tilfredsstillende eller nuanceret beskrevet, så fungerer dynamikken i drengegruppen, mens Fenar Ahmad, der debuterer som spillefilmsinstruktør, også fornemt skaber et levende miljø, hvor flere flotte billedmontager giver godt modspil til det grå betonbyggeri.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Ækte vare | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars

54855_AekteVare_Plakat.indd

Originaltitel: Ækte vare, Danmark, 2014
Premiere: d. 8. maj 2014
Instruktion: Fenar Ahmad
Medvirkende:
Kian R. Larsson, Ali Sivandi, Benny Jamz, Rasmus Hammerich, Marijana Jankovic, Maria Erwolter m.fl.
Spilletid: 89 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE WORLD’S END: Den bedste måde at lade Jorden gå under på

Blu-ray-anmeldelse: Som alle andre ordentlige mennesker, nyder jeg at se Jorden gå under på film. Så selvfølgelig er den britiske undergangskomedie The World’s End uundgåelig filmkigning. Det er den også fordi, at det er sidste film i Edgar Wrights Three Flavours Cornetto-trilogi, der også består af de forrygende komedier Shaun of the Dead og Hot Fuzz. Alle tre film har veloplagte Simon Pegg og Nick Frost i front.

Hvor duoen i de to forrige film tog hånd om henholdsvis zombie- og buddy cop-genren, er det denne gang science fiction-genren og intet mindre end Jordens undergang, Edgar Wright tager favntag med – vittig, veloplagt og velskrevet. Her ender fem venners pub crawl nemlig som en kamp for overlevelse. Mere vil jeg ikke afsløre – og ja, drop for resten lige at se traileren. Bare se filmen.

the world's end 01

Simon Pegg spiller den hurtigsnakkende Gary King, der hænger fast i fortiden – dengang han og vennerne var teenagere med livet foran sig. De forsøgte 20 år tidligere at klare en legendarisk pub crawl i deres hjemby med hele 12 stop, men nåede aldrig at afslutte den. Gary har derfor samlet sine fire gamle venner for at give det et nyt forsøg. Men vennerne er modsat Gary kommet videre – du ved, kone, fast job og børn. De indvilger dog i at deltage for gammel venskabs skyld.

Her er altså tale om en film, der udover at være helt forrygende morsom også berører emner som venskab og nostalgi, hvilket er med til at give de medrivende løjer en fin dramatisk kant – uden på nogen måde at miste hverken fremdrift eller komisk slagkraft. Det er dog ikke kun filmens manuskript, der leveres engagerende af det ligeså veloplagte cast, også filmens actionscener sprutter af energi og overskud.

the world's end 03

Simon Pegg balancerer som Gary King fornemt mellem det vittige og tragiske, mens Nick Frost som hans bedste ven giver dynamisk modspil med skarp og vittig ping pong – hvilket desuden også gør sig gældende for de øvrige venner i flokken: Paddy Considine, Martin Freeman og Eddie Marsan. Rosamund Pike agerer desuden sød flirt fra fortiden, mens man finder Pierce Brosnan i en herligt intellektuel birolle.

Her er altså tale om en mere end værdig afslutning på en helt forrygende trilogi, og en af de absolut sjoveste komedier, jeg længe har set. Den indtog desuden den fornemme førsteplads på min top 10 over de bedste film i 2013 – dem finder du her. Selvfølgelig skal du se The World’s End – og ellers nupper du lige et gensyn.

Filmen –
The World’s End, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

the world's end 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig forrygende godt på Blu-ray. Billedet er veldefineret og har dejligt mættede farver, god detaljegrad og solid kontrast, hvor både lyse og mørke scener kommer flot til deres ret. Lydsporet spiller ligeledes forrygende med dynamisk brug af sine elementer, der alle går klart igennem.

Ekstramaterialet består et sjovt og informativt kommentarspor med veloplagte Edgar Wright og Simon Pegg, videre er der en god making of, der med både interviews og behind the scenes-klip kommer tilfredsstillende omkring filmens tilblivelse (48 min.), mens der også er en enkelt slettet scene (1 min.).

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The World’s End | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
world's end cover
Originaltitel: The World’s End, Endgland, 2013
Release: d. 4. april 2014
Instruktion: Edgar Wright
Medvirkende: Simon Pegg, Nick Frost, Martin Freeman m.fl.
Spilletid: 107 min.
Udgiver: Universal Home Entertainment[/tab][/tabgroup]