THE COUNSELOR: Geparder, narko og Michael Fassbender på røven

Blu-ray-anmeldelse: Den er god nok, Michael Fassbender, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Javier Bardem og Brad Pitt står på rollelisten i Ridley Scotts dystre krimi The Counselor. Umiddelbart opskriften på en af de der sikre Hollywood-succeser. Det er den så ikke blevet – du ved, den floppede i de amerikanske biografer. Men nu er filmen heller ikke just letfordøjelig underholdning med smukke skuespillere i lækkert tøj.

Well, der er ganske vist både smukke skuespillere og lækkert tøj. Der er med andre ord stil på drengen – men ikke kun, hvad angår filmens garderobe. For visuelt er her tale om en virkelig lækker omgang billedonani, der fornemt akkompagnerer det brutale krimiplot, der foldes underspillet ud – fascinerede, begsort og ondt.

the counselor 01

Men hvad handler filmen egentlig om? Det er faktisk et virkelig godt spørgsmål. For langt hen ad vejen efterlades man i uvished om plottets sammenhæng. På samme måde som filmens hovedkarakter, The Counselor, der også forsøger at stykke brikkerne sammen. For da han indgår en lyssky aftale om noget med mange penge og noget med meget narko, mister han hurtigt overblikket over aftalens omfang og de livsfarlige faldgruber, den afstedkommer.

For selvfølgelig løber aftalen af sporet og ender i en nådesløs og nedadgående spiral, der ikke kan andet end at ende et ondt sted. Måden hvorpå løjerne går skævt og hvilke konsekvenser det har for de involverede parter er intenst og brutalt forløst. Så selvom manusforfatter Cormac McCarthy til tider overskriver filmens dialog, og symbolikken af og til bøjes i neon, lykkedes det at fremelske et plot, der kringlet tager publikum med ind i fascinerende spil af menneskeskæbner.

the counselor 02

Nå ja, McCarthy er også manden bag bøgerne No Country for Old Men og The Road. Og så er der lige det prominente cast. En velklædt Fassbender leder an som den pressede The Counselor, mens Cruz er hans smukke kæreste. Diaz er hemmelighedsfuld femme fatale og Bardem hendes excentriske kæreste og kriminel forretningsmand, mens Pitt er en velhavende og cowboy-hattebærende narkohandler. Et cast, der fornemt puster nuanceret liv i den lyssky historie.

The Counselor er dog ikke uden problemer. Dialogen er til tider en smule stiv og afviklingen af plottet af og til ujævn, mens man ikke bliver helt så følelsesmæssigt engageret, som man kunne ønske sig. Det ændrer dog ikke på, at man føres ind i et dystert og fængslende univers af geparder, diamanter, sex og kvinder samt narkopenge, grådighed, magt og forkerte beslutninger. Bestemt ikke et dårligt sted at befinde sig i filmens to dystre timer.

– Filmen, The Counselor, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

the counselor 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens dystre univers gør sig smukt på Blu-ray. Farvepaletten er veldefineret og detaljerig med solid og indtagende kontrast. Lydsiden er ligeledes en fornøjelse med dit dynamiske lyddesign og klare levering af dialog og øvrige elementer. Udgivelsen indeholder to skiver. Den første skive byder på filmens biografversion samt tre kortfilms-agtige indslag med karakterer fra filmen (7 min.).

På den anden skive får man filmen i en godt 20 minutter længere udgave, en såkaldt ’Unrated Extended Cut’. Den lange version kan ses med et kommentarspor af Ridley Scott, mens filmen undervejs også afbrydes af en blanding af 13 behind the scenes-featuretter og interviews – de kan også ses separat (79 min. i alt). Det giver et både meget interessant og yderst informativt indblik i filmens tilblivelse.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/65_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Counselor | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
counselor cover
Originaltitel: The Counselor, USA, 2013
Release: d. 3. april 2014
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Michael Fassbender, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Javier Bardem, Brad Pitt m.fl.
Spilletid: 117 min.
Udgiver: Fox-Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

PRISONERS: En fremragende thriller, der sender dig langt ind i et menneskeligt mørke

Blu-ray-anmeldelse: Du kan godt forberede dig på fugtige håndflader og ondt i maven, når først Wolverine aka Hugh Jackman sætter jagten ind på sin datters kidnapper i Denis Villeneuves fremragende thriller Prisoners. Ja, det er så absolut en god ting. For det gør ondt på den helt rigtige måde, når retfærdigheden jagtes og spørgsmålet om rigtig og forkert bliver strakt til sit indædte yderste.

Tragedien rammer nemlig her to middelklassefamilier i Pennsylvania, da deres to yngste døtre forsvinder. Tilbage står de to forældrepar, der tackler situationen vidt forskelligt – henholdsvis spillet af Hugh Jackman og Maria Bello samt Terrence Howard og Viola Davis. For tager man sagen i egen hånd, hvis ikke man synes, politiet gør sit arbejde godt nok? Og i så fald, hvor langt vil man gå?

prisoners 01

Disse selvtægtproblematikker rejses brutalt i filmen, og lader dem udspille sig i et trøstesløs univers af forstadstristesse og tungsind, hvor eneste umiddelbare ledetråd til pigernes forsvinden er varevogn og dens mentalt handicappede ejer Alex, en fedtet Paul Dano. Men her gemmer sig et langt mere komplekst og overraskende plot end forventet, hvilket med sikker hånd foldes ud for næsen af publikum.

Det er en sammenbidt Jake Gyllenhaal i rollen som kriminalbetjenten Loki, der skal forsøge at holde hovedet koldt i sagen, hvilket kan være vanskeligt, både fordi Hugh Jackman går Wolverine på den handicappede Alex’ røv, og fordi for hver sten, der vendes, er der blot nye spor, der alle synes enten at ende i blindgyder eller lede til nye tvetydige spor, som heller ikke leder til pigerne.

prisoners 02

Det er i dette intrigante og elegant vævede spil af en faderes hævntogt og moralske morads af gråzoner samt det sirligt komponerede krimiplot, at Prisoners trækker sit publikum ind i sit fascinerende og fængslende univers. Både dødspændende, moralsk udfordrende og med en finale, der efterlod mig iskold og med en klam fornemmelse i kroppen. Ja, på den helt rigtige måde.

Filmen – Prisoners, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:

Filmen gør sig fantastisk på Blu-ray. Det dystre univers står veldefineret og skarpt hele vejen med en smukt nuanceret farvepalet af dybe farver og med solid kontrast. Lydsporet er intenst, detaljerigt og nuanceret. Det giver dynamisk liv til både dialog og øvrige elementer. Sådan. Desværre medfølger der intet ekstramateriale med.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/65_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Prisoners | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
prisoners cover
Originaltitel: Prisoners, USA, 2013
Release: d. 10. april 2014
Instruktion: Denis Villeneuve
Medvirkende: Hugh Jackman, Jake Gyllenhaal, Viola Davis, Maria Bello, Terrence Howard, Melissa Leo, Paul Dano m.fl.
Spilletid: 1 time 53 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

INSIDIOUS 2: Skræmmende to’er giver en fuck for logik

Blu-ray-anmeldelse: Okay, hør lige her: Jeg er skrækfilmsfan med stort S, og er normalt ret svær at skræmme. Men James Wan får sgu skovlen under mig igen og igen. Senest med hans isnende uhyggelige The Conjuring, og nu med fortsættelsen til hans ulmende onde Insidious fra 2011. Insidious 2 fortsætter lige efter, den første film slap… og gruen fortsætter i den grad.

For godt nok blev familien Lamberts søn i sidste øjeblik reddet ud af kløerne på en fæl dæmon, men ondskaben er langt fra færdig med at hjemsøge familien. Faderen Josh har nemlig – som vi erfarede i den første film – fra barnsben været udsat for lignende grusomheder. Derfor må familien nu med hjælp fra eksperter ud i det overnaturlige kigge tilbage i tiden for finde en måde at stoppe de fæle gespenster på.

insidious 2 02

Historien bugter sig således sprælsk mellem fortid og nutid, mens man selvfølgelig også kommer en tur ind i det mystiske The Further, som man blev præsenteret for i forgængeren – en art limbo mellem de levende og dødes verden. På den måde udbygges filmens univers og mytologi, mens ens håndflader bliver fortsat fugtigere. Men hvor den første film var relativt stramt fortalt, skejer to’eren helt ud – og det holder.

Plottet slår flere krøller end jeg her kan ridse op, mens logikken også bliver sendt på porten op til flere gange. Der hersker med andre ord en nervepirrende uforudsigelighed, hvilket også gør, at det i højere grad er den urovækkende stemning, der bærer filmen, end et fuldt forståeligt plot. Filmen agerer altså ofte som et ondt mareridt, der fucker vellykket med logikken og lever af frygten alene.

insidious 2 03

For den får alt, hvad den kan trække af knirkende døre, vamle skygger, øde huse og mørke kældre. Men selvom James Wan kan sin horror-ABC, rammer han ikke hele vejen alle toner lige rent, mens også dialogen til tider bliver en smule stivbenet. Det ændrer imidlertid ikke på, at her er tale om en gyserfilm, der rent faktisk er pisseuhyggelig, og som formår at fastholde gruen.

Ganske vist er klichéerne til at få øje på, men de er en del af charmen og virker ikke bedagede, men er derimod veloplagt og skræmmende godt leveret. For gyset fungerer så absolut, når James Wan spiller op til sprælsk dødedans med velkoreograferede kamerature, der guider publikum forskræmte ind i mørket, mens musikken kryber koldt ned af ryggen. Ja, Held og lykke med din nattesøvn, efter du har set Insidious 2.

– Filmen, Insidious 2, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

insidious 2 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Blu-ray-udgivelsen leverer gruende fejende flot og med en isnende uhyggelig lydside. Både de mange mørke scener samt scenerne i dagslys står veldefinerede med flotte farver og solid kontrast samt god detaljegrad. Lydsporet er både dynamisk og yderst velbalanceret med sin overlegne brug af det kriblende lyddesign. Ekstramaterialet er desværre ikke videre interessant.

Her får man lidt behind the scenes med interviews af cast og crew (17 min.), et kig på filmens spøgelses-make-up (7 min.) og en Q&A med castet, instruktør James Wan og skuespiller og manusforfatter Leigh Whannell (24 min.). Videre får man tre ’webisodes’ med filmens karakterer Specs og Tucker (12 min), et kig på en hjemsøgt hospitals-location (9 min.) samt en videodagbog med Whannell (8 min.). En blandet pose bolsjer af både sjov og ballade samt en smule interessant insight.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Insidious 2 | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
insidious 2 cover
Originaltitel: Insidious: Chapter 2, USA, 2013
Release: d. 4. april 2014
Instruktion: James Wan
Medvirkende: Patrick Wilson, Rose Byrne, Lin Shaye, Ty Simpkins, Barbara Hershey m.fl.
Spilletid: 106 min.
Udgiver: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Hobbitten som 8 Bit-spil

Jeg er ret glad for både Hobbitten: En uventet rejse og Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark, sidstnævnte dog en smule mere. Det er da også klart andet kapitel i Peter Jacksons eventyrlige fortolkning af Tolkiens univers, jeg helst ville spille som arkadespil. Du ved, der sker ligesom lidt andet, end at en flok dværge, en troldmand og en hobbit traver rundt.

Men hvis der nu skulle laves et 8 bit skråstreg 16 bit-spil ud af filmene, kunne det se ud som i videoen ovenfor. Ganske cool. Her genfortælles de to film på blot tre minutter, så ja, det er også et godt alternativ til at se filmene, hvis man nu ikke lige har fem timer til sin rådighed.

– Se flere 8-bit-remakes HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.
– Min anmeldelse af Hobbitten: En uventet rejse – forlænget udgave på Blu-ray.
– Min anmeldelse af Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark.

hobbit bilbo martin freeman bitch

Alle fejl i The Terminator på 6 minutter

Alle ved, at James Camerons dystopiske science fiction-mesterværk The Terminator  fra 1984 intet fejler. Intet. Absolut intet. Men selvfølgelig har gutten bag Everything Wrong With-videoerne kastet sig over klassikeren, for der er som bekendt intet bedre, end at sætte lidt ild til Arnie-fans verden over.

Så tjek selv videoen herover og se, hvor meget du føler, at din indre Arnie-fan bliver pisset på. For ja, der er selvfølgelig et par kontinuitetsfejl undervejs, men sådan er det, når man laver film med tidrejser og onde fremtidsrobotter. Men fuck det, og hurra for Arnold Schwarzenegger, Linda Hamilton og Michael Biehn.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

arnold kindergarden cop

28 DAYS LATER (2002): Danny Boyles zombiesjasker er fortsat grusom god underholdning

En nyklassiker du skal se: Man har nærmest ikke kunnet se frem for sig for bare zombiefilm de seneste mange år – hvilket er en god ting, for nej, ingen kan få for mange levende døde. Men en af de film, der i den grad står ud fra mængden, er Danny Boyles 28 Days Later fra 2002.

For i nyere film er den langsomt stavrende zombie blevet udfordret af mere moderne afarter af filmmonstret. Her er specielt netop den dystopiske 28 Days Later med til at træde speederen i bund på de levende døde, der her løber sig ind på de skrigende ofre i skikkelse af virusbefængte menneskemonstre. Ja, man kan så diskutere, om det overhovedet er zombier, her er tale om. Men den tager vi lige en anden gang, zombienørder.

28 days later top liste

For godt nok er er her ikke er tale om zombier i klassisk forstand, som man kender det fra blandt andet George A. Romeros klassikere Night of the Living Dead (1968), Dawn of the Dead (1978) og Day of the Dead (1985), men det gør bestemt ikke Danny Boyles film mindre nervepirrende, medrivende eller mindre blodig. Her er der fuld tryk på blodige headshots og postapokalyptisk stemning.

Danny Boyle har med andre ord skabt en nyklassisker med sin intense, brutale og tankevækkende 28 Days Later,hvor Londons gader lægges øde hen, blot for at eksplodere i et postapokalyptisk rædselssceneri, hvor sagesløse civile inficeret med et raserivirus går bersærkergang på alt og alle. Filmen har desuden fået en ligeledes fremragende opfølger, den voldsomme 28 Weeks Later fra 2007.

[tabgroup][tab title=”28 Days Later – En nyklassiker du skal se”]

28 days later cover[/tab][/tabgroup]

CPH PIX 2014: To ugers forrygende filmfest sluttede med bravur

Så nåede CPH PIX 2014 sin ende, og hvilken ende. Det var nemlig for mit vedkommende min personlige favorit, sydkoreanske Kim Ki-duk, der fik lov at sætte punktum for to ugers filmfest i de københavnske biografer. Jeg nåede selv at få set 27 beskedne titler ud af det 150 film store program, mens jeg desværre ikke har nået nogle af de koncerter, debatter og andre events, festivalen også har budt på.

Det er i biografens mørke, jeg finder mit CPH PIX, et mørke, der i år langt overvejende har budt på gode og fremragende filmoplevelser. Mine festivalhøjdepunkter kommer længere nede i teksten. For jeg vil lige runde de syv titler, jeg sluttede festivalen af med – fra kinesisk hævndrama, monsterfilm og japansk vanvid til spansk syre, iskold science fiction og ordløst drama.

a touch of sin cph pix 2014 dag

Den kinesiske A Touch of Sin leverede en voldsom hævnhistorie, hvor man på skift følger fire personer, der tager deres hævn – blandt andet over korrupte chefer og nådesløse arbejdsgivere. Intens, insisterende og ikke mindst brutal, mens samfundskritikken sitrer bag blodsudgydelserne. De fire skæbner sættes desuden fornemt i relation til hinanden og samfundet som hele.

Herefter gik turen til et sneklædt Østrig med isolationsgyset The Station, hvor en flok forskere på en klimastation i Alperne kommer i en alvorlig knibe, da de pludselig står ansigt til ansigt med glubske, muterede monstre. En flot og stemningsfuld creature feature med herligt old school effekter og et herligt cast. En skøn overraskelse. Der var også overraskelser i den japanske R100. Det regnede jeg nu også med, da det er nyeste film fra vildbassen Hitoshi Matsumoto.

station cph pix 2014 dag

Her får en japansk herre i den grad røven på komedie. For da han melder sig ind i mystisk bondageklub, kan han aldrig vide sig sikker for, hvornår de hårdtslående dominatrixer tropper op for at piske, spytte på og ydmyge ham. Absurd, sjov og uforudsigelig bizarro, der konstant overrasker og elegant leger med mediet og publikums forventninger. Det absurde herskede også i den spanske The Distance.

Her er nemlig tale om 80 minutters surrealistisk heist-film om tre telepatiske dværge, der skal bryde ind og stjæle et ukendt objekt i et øde kraftanlæg i Sibirien. Det ene bizarre og sorthumoristiske optrin afløser det andet, hvor man blandt andet også møder et skorsten, der taler japansk. Til tider tenderer løjerne at være påtaget kuriøse, men lykkedes langt overvejende godt med sit syrede univers. Skør og skøn.

the distance cph pix 2014 dag

Sydkoreanske Joon-ho Bong, der blandt andet står bag monsterfilmen The Host og den fremragende Mother, som jeg så på CPH PIX i 2010, er klar med sin første engelsksprogede film, science fiction-filmen Snowpiercer. Den fik en ekstravisning, så jeg fik heldigvis mulighed for at springe på filmens højteknologisk tog, der huser Jordens sidste mennesker i en ny brutal istid. De fattigste bagerst, de rigeste forrest. Du ved, en lidt stivbenet allegori over rig og fattig, samfund og klasseskel.

Men det er også både intenst og underholdende at følge de fattiges oprør og deres brutale vej sig op gennem togets vognsæt. Chris Evans og Jamie Bell leder energisk an med en vis John Hurt på sidelinjen og Tilda Swinton som overspillet skurk. Så selvom filmen vakler lidt i sin plotafvikling og metaforerne er tunge i røven, var det bestemt en god togtur. Hermed var jeg ankommet til min sidste dag på CPH PIX.

snowpiercerer cph pix 2014 dag

Den bød først på en syret tur i Disneyland med Escape From Tomorrow, hvor en familiefar går op i limningen på en tur i forlystelsesparken. Han begynder at se syner, mens virkelighed og mareridt flyder sammen. Filmen er skudt guerilla-style uden Disneys tilladelse, hvilket selvfølgelig er sjovt og lidt af et scoop at slippe afsted med. Så selvom filmen har sine fodfejl og dårligt skuespil, er det en herligt sær film.

Min sidste film på festivalen var sydkoreanske Kik Ki-duks Moebius – en forrygende afslutning på CPH PIX. For det ordløse drama om en mildest talt dysfunktionel familie rullede over lærredet med alt det bedste fra øverste hylde, du ved, incest, voldtægt og sex, kastrering, utroskab og skyld. Urovækkende, fascinerende og med veldoseret galgenhumor. Kim Ki-duk er sgu stadig en stand up guy.

moebius 01 cph pix 2014 dag

Okay, så lad mig hurtigt lige nævne nogle af højdepunkterne. De tæller blandt andet Sion Sonos forrygende vanvittige Why Don’t You Play in Hell?, hårdtslående håndmadder med The Raid 2 og onde nazi-zombier med Dead Snow: Red vs. Dead, videre til Alejandro Jodorowskys fascinerende The Dance of Reality, japansk bizarro med R100 og et gysende gensyn med Eksorcisten og tilhørende besøg af William Friedkin samt selvfølgelig Kim Ki-duks Moebius.

Værd at nævne er også den absurde komedie Wrong Cops, den syrede animations-dystopi The Congress samt den mareridtsgivende Enemy og monsterfilmen The Station. Men inden jeg får listet alt, jeg har set, så lad mig blot slå fast, at CPH PIX altså for mit vedkommende langt overvejende har budt på gode filmoplevelser. Alsidig, udfordrende og underholdende. Ja, jeg glæder mig selvfølgelig allerede til næste år.

Til dem, der ikke orker at læse mere end én linje om hver film:
A Touch of  Sin. Brutal hævnfilm, man bør se – om ikke andet, så for voldens skyld.
The Station. Herligt blodig monsterfilm med sjove idéer og cool old school-effekter, der skal ses.
R100. Vanvittig, uforudsigelig og absurd sjov japansk bondagekomedie, alle skal se.
The Distance. Hvis du er til russisk telepaterede dværge, er dette filmen for dig.
Snowpiercer. Halvklodset sci fi-allegori, men også underholdende, intens og flot.
Escape From Tomorrow. Dit bedste alternativ til en tur på syre i Legoland.
Moebius. En film for hele familien, hvis din familie er fucked. Se den.

– Besøg også Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs mine øvrige skriverier fra CPH PIX 2014 HER.
– Læs mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012 og 2013.
– Læs mere om festivalen og de mange film på deres site HER og på Facebook HER.

De 27 titler, jeg fik set på CPH PIX 2014:
Intruders, Why Don’t You Play in Hell?, All Cheerleaders Die, Wrong Cops, Eksorcisten, The Strange Colour of Your Body’s Tears, The Babadook, Locke, The Raid 2, The Zero Theorum, The Suspect, Dead Snow 2, The Dance of Reality, Proxy, The Double, The Congress, In Darkness We Fall, Enemy, Ping Pong Summer, Afflicted, A Touch of  Sin, The Station, R100, The Distance, Snowpiercer, Escape From Tomorrow, Moebius.

THE AMAZING SPIDER-MAN 2: En kulørt edderkop med mange kastanjer at rage ud af ilden

Biografanmeldelse: Hollywoods superheltemaskine holder ikke igen på bulder, brag og effekter, når Andrew Garfield atter trækker i den rød/blå-spandexdragt med The Amazing Spider-Man 2. Her synes mantraet nemlig at være større, vildere og flere plottråde. En typisk to’er om man vil. Heldigvis er det også en underholdende to’er, der bag farveladen og de kække replikker gemmer på et menneskeligt mørke.

Det dystre skygger dog aldrig for den farverige og energiske superhelteunderholdning, men skyggesiderne er med til at give karaktererne tyngde og dramaet et fint menneskeligt nærvær. Så selvom her er mange effekter, der skal fyres af, og ting, der skal eksplodere – rigtig mange. Så finder man midt i eskapaderne også et drama, der gør actionbulderet til mere end blot tom staffage.

spider man 2 02

Peter Parkers forhold til Gwen Stacy er anspændt, da han har svoret at holde hende på sikker afstand af Spider Mans dødsensfarlige strabadser. Det er dog ikke let. Hun spilles igen rapt af Emma Stone, der får kærlighedsknaset til at fungere. Samtidig melder en ny trussel sig på banen, da den underkuede videnskabsmand Max tilsættes strøm og genfødes som den hævngerrige Electro. En gnistrende Jamie Foxx, der overspiller Max-rollen, men får urovækkende pondus som überskurk.

Det er dog ikke den eneste trussel, Spider Man står overfor. Dane DeHaan melder nemlig sin entré som Peters tvetydige og uforudsigelig barndomsven Harry Osborne. Han har arvet sin fars kæmpe forretningsimperium, men mørket sniger sig ondt ind på den vandkæmmede knægt. Lige så meget som det dog er ydre omstændigheder, der er grund til Peter søvnløse nætter, er det også de indre dæmoner og frustrationer.

spider man 2 01

Blandt andet indhentes den ellers kække spindvævssvinger på ny af sin fortid, hvor hans døde forældre står centralt som et traume, han må bearbejde, særligt da der kommer nye oplysninger om dem i spil. Osbourne kæmper med faderkomplekser, mens Electro slås med mindreværd. Læg hertil temaer som skyldfølelse, ensomhed, og afmagt. En alvor, der balanceres fint med de kulørte løjer.

The Amazing Spider Man 2 har ganske enkelt mange ting kørende for sig, men også lidt for mange ting kørende – sådan generelt. Her er lidt for mange plottråde i spil til at de alle forløses lige elegant, mens spilletiden med fordel kunne være klippet lidt. Det er dog ikke noget, der vælter dette veloplagte superheltelæs fra at være både medrivende, flot og underholdende edderkoppeaction med Peter og Gwens ombruste forhold fint placeret midt i strabadserne.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Amazing Spider-Man 2 | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
spider man 2 poster
Originaltitel: The Amazing Spider-Man 2, USA, 2014
Premiere: d. 17. april 2014
Instruktion: Marc Webb
Medvirkende:
Andrew Garfield, Emma Stone, Jamie Foxx, Dane DeHaan, Paul Giamatti, Sally Field m.fl.
Spilletid: 142min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

ADÈLES LIV: Franske lebber scissor sister sig forelsket igennem tre timers kærlighedsknas

Dvd-anmeldelse: Selvom du ikke nødvendigvis drikker café latte med soyamælk eller spiser økologisk tahin, har du utvivlsomt hørt om den franske, Guldpalme-vindende Cannes-succes Adèles Liv aka La Vie d’Adèle aka Blue is the Warmest Color. Den der coming of age– skråstreg lesbiske kærlighedshistorie. Du ved, det er et af de der ærlige og vedkommende dramaer. Ja, der skal lige sluges lidt prætentiøs sniksnak om blandt andet Sartre, Klimt og Schiele. Men det går nu nok.

Adèle går i gymnasiet og tumler, som man nu gør, med kærligheden og de der brusende følelser, der gør en både forvirret, glad og frustreret. Godt nok kysser hun lidt med en fyr fra skolen, men det er som om, brikkerne ikke helt passer. Ja, pigerne synes at være mere interessante. Så da hun møder den blåhårede, kunststuderende Emma, falder tingene pludselig i hak. Som de nu gør, når forelskelsen slår ned. Også selvom det er nogle virkeligt grimme billeder, Emma maler.

adeles blue is the warmest 01

Pludselig åbner sig en ny verden af sitrende sex, varm intimitet, intens forelskelse og boblende begær (ja, det skrev jeg lige. Du ved, ordgøgl, der er en gymnasiepiges poesibog værdig). Der er med andre ord mange nye ting at skulle få fod på for den en smule usikre og indadvendte Adèle. Men som det nu er med de der forelskelser, sniger der sig også problemer ind i paradis. You know the drill.

Nej, dramaet byder ikke som sådan på overraskelser, men slentrer ad velkendte stier. Styrken ligger da også et andet sted, nemlig hos Adèle Exarchopoulos og Léa Seydoux som henholdsvis Adèle og Emma. De forløser ubesværet og naturligt deres roller. Dramaet føles ganske enkelt ægte, som når de to piger fanger hinandens blikke eller griner oprigtigt i dobbeltsengen. Dramaet er desuden fordelt med samme naturlighed over sine tre timer, der ikke føles for lange. Næsten ikke.

adeles blue is the warmest 03

Og så er der de der sexscener. For man kommer helt ind i soveværelset af flere omgange, med lange dvælende scener, når de to afklædte piger går i kødet på hinanden – svedende, stønnende og ublufærdige. Ja, scissor sister-action og vagina-guffer. Scener, der grunder begæret og det intense nærvær. At et par af disse scener trækkes en smule i langdrag, er vel blot guf for husarerne. Det er dog scener, der som resten af filmen, har en iboende naturlighed.

Men selvom filmen spiller med denne ærlige selvfølgelighed, kunne deres forhold og de følelsesmæssige komplikationer godt tåle flere nuancer og mere pondus. Heldigvis dvæles der dog ikke ved det faktum, at her er tale om et lesbisk par. Her gælder det blot kærlighed, og ikke som sådan seksuelle præferencer. Desuden er der en fin underliggende problemstilling, der gælder sociale skel og forskelligheder, hvilket er med til at grunde kærligheden i en virkelighed, hvor netop disse forskelligheder også kan være med til at spænde ben for forelskelsen.

– Filmen, Adèles Liv, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen udsendes desværre kun på dvd og ikke Blu-ray her i landet. Heldigvis gør dvd-udgivelsen bestemt filmens smukke billede ære. Nuancerne er veldefinerede, farverne dejligt mættede og detaljegraden er god. Lydsiden leverer ligeledes både replikker og øvrigt lyddesign overbevisende, klart og velbalanceret. En fornøjelse. Så på trods af mangel på ekstramateriale holder vurderingen af den samlede udgivelse sig på de fire stjerner. Med nød og næppe.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/65_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Adèles Liv | dvd-anmeldelse”]Samlet vurdering af udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
adeles liv cover
Originaltitel: La Vie d’Adèle – Chapitres 1 & 2, Frankrig, 2013
Udgivelse: d. 10. april 2014
Instruktion: Abdellatif Kechiche
Medvirkende: Léa Seydoux, Adèle Exarchopoulos m.fl.
Spilletid: 172 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

OLDBOY: Ondt remake mangler kraft, tyngde og engagement

Blu-ray-anmeldelse: Intet er længere helligt, hvad genindspilninger angår. Fred med det, for jeg har som sådan ikke noget imod remakes. Der er da også lavet flere både gode og fremragende af slagsen, hvilket oftest er tilfældet, når der gøres noget nyt med forlægget. Det gælder imidlertid ikke Spikes Lees remake af sydkoreanske Park Chan-wooks mesterlige original fra 2003. Men okay, lad mig holde fokus på remaket.

Josh Brolin spiller den alkoholiserede og usympatiske forretningsmand Joe Doucett, der vælter sig selvdestruktivt mod afgrunden. Efter endnu en spritstiv nat bliver hans tømmermænd dog hans mindste bekymring. Han vågner nemlig op i, hvad der ligner et hotelværelse. Det er ikke tilfældet, for han er spærret inde på værelset, der skal vise sig at blive hans hjem de næste 20 år, inden han sættes fri.

oldboy remake 02

Han får ikke at vide, hvorfor han holdes fanget eller hvorfor han de mange år senere slippes fri. Men en ting ved han, og det er, at han vil hævne sig på dem, der står bag. Således følger man Joe på en brutal rejse for at finde frem til årsagen til hans tilfangetagelse – en rejse, der går gennem hævn, vold, anger og mulig soning. Ja, du gættede rigtigt, her gælder det selvfølgelig både en ydre og indre rejse.

Joe må nemlig kigge tilbage på sit liv for at finde svar. En fortid fyldt med fejl, fjender og uforsonlige handlinger. Denne eksistentialistiske og menneskeligt udmattende rejse mangler bare tyngde og troværdighed. Den fremstår mere postuleret end egentligt følelsesmæssigt engagerende. Manuskriptet savner nuancerne og karakteren nærvær – hvilket et par malplacerede forsøg på humor kun er med til at underminere. Du ved, en netop frisat Joe, der forbavses over internettet og en iPhone.

oldboy remake 01

Brolin gør dog sit for at forløse sin karakters kompleksitet – en mand, der tvinges til at stå ansigt med indre dæmoner og egne fejl, for herigennem at acceptere og håndtere sin fortid i jagten på soning med sig selv og sin omverden. Brolin formår bare ikke for alvor at give Joe den vrede og frustration samt vanvid og determination, der følger med karakteren. Hele den forvandling Joe undergår, får aldrig den pondus, der sigtes efter, men forbliver ved en ujævn forløsning af et kantet manuskript.

Hertil kommer filmens herligt excentriske skurke, blandt andet Samuel L. Jackson med hanekam. Men disse farverige karikaturer synes mere at tilhøre tegneserieland end dette onde dyk ned i en bundrådden menneskesjæl. Når alt dette dog er sagt, er filmen ikke helt ueffen. Volden er ofte brutal, stemningen trykkende og så sættes der en djævelsk slutspurt ind de sidste tyve minutter, hvor den grusomme konklusion giver publikum en knude i maven.

– Filmen, Oldboy, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

oldboy remake 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens dystre univers kommer flot til sin ret på Blu-ray. Billedet står veldefineret og med fint balanceret farvepalet, hvor både detaljegrad, nuancer og kontrast spiller godt. Lydsporet går klart igennem og gør dynamisk brug af både dialog, score og øvrigt lyddesign. Ekstramaterialet er desværre ikke det store sus.

Her finder man ok, men også noget overfladisk making of med interviews af cast og crew, der snakker om blandt andet karaktererne og historien (17 min.), mens man også får fire slettede scener, der er værd at se (12 min.) samt tre korte promo-agtige indslag om løst og fast, blandt andet John Brolins forberedelse til sin rolle (i alt 6 min.). Desværre en tam omgang.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/65_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Oldboy | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
Image converted using ifftoany
Originaltitel: Oldboy, USA, 2013
Release: d. 10. april 2013
Instruktion: Spike Lee
Medvirkende: Josh Brolin, Elizabeth Olsen, Sharlto Copley, Samuel L. Jacksonm.fl.
Spilletid: 103 min.
Distributør: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]