CPH PIX 2013 cph pix dag 2

Published on april 13th, 2013 | by Bjarke Friis Kristensen

7

CPH PIX 2013, DAG 2: indisk weirdo og japansk katastrofe

Jeg havde kun to film på programmet på min dag nummer to på CPH PIX – til gengæld vardet to fine film. Først stod den på weirdo-drama med den indiske Miss Lovely, der tog publikum med tilbage til 1980’ernes Mumbai og et lyssky filmmiljø, hvor softcore porno peppes op med bizarre horror-elementer.

Den forsigtige romantiker Sonu og den mere bombastiske Vicky er brødre og arbejder begge med de populære, men ulovlige film, der sender slibrigheder og smukke damer ud til et hujende biografpublikum. Men arbejdet og brødrenes forhold kompliceres, da Sonu forelsker sig i den søde debutant Pinky og den skånselsløse filmindustri truer snart med at sluge kærligheden råt og sende dem alle i fængsel.

miss lovely

Miss Lovely sammenfletter uden bekymringer både kærlighedskvaler, aparte horror-scener samt thriller-, softcore- og dramaelementer til en både syret, ofte helt drømmende filmoplevelse. Der festes livligt løs, mens filmrullerne indeholder stadigt mere udfordrende og snuskede strimler. En sælsom film, der gør som det passer den og hermed også undgår at blive kedeligt forudsigelig.

Miss Lovely 4/6:4_6 - stars_LILLE

Den japanske instruktør Sion Sono er en af mine favoritter, så jeg var selvfølgelig spændt på hans nyeste film, den følsomme The Land of Hope. En mere afdæmpet sag end eksempelvis hans vanvittige horror-mesterværk Cold Fish, den voldsomme Guilty of Romance eller den brutale katastrofefilm Himizu. Omdrejningspunktet er her et voldsomt atomudslip, der sender folk fra hus og hjem.

the land of hope 02

Den fiktive by Nagashima bliver delt i to – den radioaktive side mod den sikre side. Man følger således en række mennesker og deres måde at forholde sig til katastrofen på. Blandt andet det ældre ægtepar, der stædigt holder på at blive boende, et par, der flytter, men fortsat frygter for deres ufødte barns sundhed og to unge kærester, der kører væk på motorcykel mod friheden.

Et komplekst udfoldet drama, der har store temaer som identitet, familie, løsrivelse, liv og død i spil, mens et sart sortsyn også synes at snige sig ind i det håb og den kærlighed, der trods alt synes at binde de forskellige skæbner sammen. En både smuk og tankevækkende film, der fik sat følelser fornemt i sving og leveret et både gribende og rørende tredje akt.

The Land of Hope 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Tags: , , , , ,


About the Author


7 Responses to CPH PIX 2013, DAG 2: indisk weirdo og japansk katastrofe

  1. KelPeeltmug says:

    Levitra Brand Online online pharmacy Buy Discount Diflucan

  2. KelPeeltmug says:

    buy accutane no rx buy cialis Cialis Generique Inde

  3. KennLiexaree says:

    Acheter Cialis 5mg Prix [url=http://buytadalaf.com]cialis[/url] Cephalexin Dosage For Sinus Infection

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


− fire = 4

Back to Top ↑