Store robotter og større monstre i den første ’Pacific Rim’-trailer

Yes! Gigantiske monstre, enorme robotter og en helvedes masse ødelæggelser. Nej, her er ikke tale om et mashup med Godzilla og Transformers, men derimod den første trailer for Guillermo Del Toros Pacific Rim. Ja, den landede i går, men jeg har lige haft travlt med at få samlet min tidsmaskine. Sorry.

Jeg har virkelig glædet mig til, at Del Toros skulle vende tilbage i instruktørstolen. Ja ja, Pans Labyrint er fantastisk – men tjek også lige hans underholdende Mimic. Den sidste film, han instruerede var Hellboy II fra 2008 – siden da har han bl.a. fungeret som producer samt arbejdet på en række projekter, han desværre ikke er endt med at instruere, bl.a. Hobbitten: En uventet rejse.

Men nu sker altså – eller til sommer. Hele marketingsmøllen skal jo først lige rulles ud – og med denne trailer, er der for alvor taget hul på løjerne. Tja, hvis ikke det var med Del Toro i instruktørstolen, var det ikke nødvendigvis en trailer, der ville give mig høje forhåbninger – det ligner sgu noget man har set før, sådan cirka. Men jeg holder modet oppe og sætter min lid til, at Del Toro lander dette bæst helt rigtigt.

Se også andre nye trailers:
Første teaser trailer til ’Star Trek Into Darkness’
Ny trailer til ’The Lone Ranger’ med Johnny Depp
Første trailer til science fiction-filmen ’Oblivion’ med Tom Cruise
Ny trailer til ’Man of Steel’ – Superman med et ’jeg-er-alvorlig-skæg’

Herunder en stak billeder, jeg har klippet fra traileren – selv tak: