SKYFALL: James Bond genopstår i spektakulær agent-action

Der blev sparket tiltrængt nyt liv i James Bond, da den både robuste og nuttede Daniel Craig fik licens til at dræbe i 2006. Med Skyfall er det tredje gang, han indtager den ikoniske rolle – den hidtil bedste af hans ture i smokingen. Nu var jeg heller ikke specielt begejstret for Casino Royale eller Quantum of Solace, men lad nu det ligge og bered dig blot på spektakulær action og ikke mindst en herlig olm Bond-skurk.

Det starter vildt og voldsomt med Bond i hælene på en mand, der har nappet sårbare informationer om en række hemmelige agenter. Jep, den velklædte agent 007 når omkring både en biljagt, motorcykelræs samt en tur på toppen af et kørende tog – tilsat en gravko (?!) – og det allerede inden titelsangen dramatisk rammer lærredet. Veloplagt og medrivende, hvilket i øvrigt kendetegner resten af løjerne.

For selvom Bond har 50 år på bagen og Skyfall er film nummer 23, er der ikke noget antikvarisk over Daniel Craigs agent. Han mikser medrivende traditionen op med en brutal alvor, der i denne ombæring desuden balanceres fornemt med tør og underspillet humor. For godt nok er her liv og død på spil, men man må ikke glemme, at det trods alt er kulørt Hollywood-underholdning – i ordets mest positive forstand.

Instruktøren Sam Mendes er ny i Bond-regi, og med dramaer som American Beauty og Revolutionary Road på CV’et måske også et overraskende valg. Men han løfter potent arven. Både nævekampe, skududvekslinger og det intense drama iscenesættes på original og æstetisk indtagende vis – som bl.a. da Bond går i kødet på en bad guy blandt reflekterende glasvægge, mens blå lysreklamer drømmende indrammer scenen.

Man finder desuden en afbleget Javier Bardem som ækel überskurk. En både tragisk og diabolsk karakter, man aldrig helt ved, hvor man har – og som man ikke kan tage øjnene fra. Bestemt en værdig modstander til Bond og resten af MI6. Alfred Hitchcock har en gang sagt noget i retning af, at jo bedre skurken er, desto bedre er filmen. Det passer godt på Bond-universet – og Skyfall er bestemt ingen undtagelse.

Bonds psykologi får også nye dybder her, mens hans loyalitet overfor MI6-chefen M sættes på prøve. Hun spilles igen af en skøn og kontant Judi Dench – dynamikken mellem de to er forrygende. Ja, hun er nærmest filmens Bond-babe, da de yngre modeller mest spøger i kulissen. Måske endnu en filmens drilske og kærlige kommentarer til franchisens balancegang mellem tradition og fornyelse.

Desværre indfries potentialet i et ellers højspændt tredje akt ikke helt. Men det er bestemt til at leve med, for Sam Mendes puster æstetisk elegance ind i den aldrende franchise, mens de berusende eskapader vanen tro tager os jorden rundt – fra et støvet Istanbul til Londons regnvåde gader. Smukt og forførende hele vejen. Så ja, jeg sluger gerne et par plothuller undervejs – også den der omgang gravko-action.


Originaltitel: Skyfall, England/USA, 2012
Premiere: 26. oktober 2012
Instruktion:
Sam Mendes
Medvirkende: Daniel Craig, Javier Bardem, Ralph Fiennes, Berenice Marlohe, Naomie Harris, Ben Whishaw, Albert Finney, Judi Dench m.fl.
Spilletid: 143 min.
Distributør: SF Film