LOOPER: Hjernevridende tidsrejse er medrivende science fiction

Man kan ikke andet, end at blive rundtosset, hvis man forsøger at få fod på tidsrejser og deres mange paradokser samt hjernevridende muligheder. Men det er unægteligt en fascinerende tanke at kunne rejse frem og tilbage i tiden, hvilket forløses både medrivende og intelligent i den intense tidsrejsethriller Looper.

Vi befinder os i 2042, hvor lejemordere – såkaldte loopers – arbejder for fremtidens kriminelle. For i 2072 er tidsmaskinen en realitet og ofre sendes således tilbage i tiden for at blive likvideret og gemt af vejen. Men en dag, da looperen Joe står klar til at trykke på aftrækkeren, i det øjeblik ofret fra fremtiden dukker op, er det hans eget fremtidige jeg, han pludselig ser i øjnene – og hvad gør man så…?!

For som looper risikerer man nemlig, at arbejdsgiverne sender ens ældre jeg tilbage i tiden, så man uvidende dræber sig selv – en barsk måde at blive fyret på. Men Joes ældre jeg har ikke som de andre ofre en sæk over hovedet og undviger skuddet. Så nu er der to gange Joe på fri fod, hvilket selvfølgelig ikke går. Snart er begge jaget vildt, mens de forsøger at hitte redde i og styre hvad fremtiden vil bringe…

Ja, det kan hurtigt blive knudret, når tiden overvindes og en mand møder sit ældre jeg i en jagt på at overleve fremtiden. Men instruktør og manusforfatter Rian Johnson formår elegant at etablere sit tidsrejsekoncept uden at man mistes undervejs – men heldigvis nok til at de modstridende tidskomplikationer pirrende kilder ens intellekt.

Det er intelligent science fiction, der nærmest ubesværet forener sit koncept med en hele tiden flertydigt æggende historie og interessante karakterer – og det uden at miste sin kvalitet som rendyrket thriller-underholdning. Joseph Gordon-Levitt og Bruce Willis – som henholdsvis en ung og en gammel Joe – har en vedkommende kompleksitet og uforudsigelig dynamik filmen igennem. Deres tanker snor sig udfordrende om samme hjerne, mens tiden slår krøller og fremtiden omskrives.

Og selvom her bestemt leveres højspændt action med automatvåben og blodsprøjt, så er det mere historien og karaktererne, der er i front end konstant dundrende bulder og brag. Looper stoler nemlig på sin historie og gemmer sig altså ikke bag tanketomme eksplosioner og fremtids-gadgets, men bruger disse elementer med omtanke og som en naturlig del af filmens fængslende univers.

Jeg er dog i tvivl om nødvendigheden af at sminke Gordon-Levitt, så han matcher en ung Willis. Det synes til at starte med en smule akavet – også selvom makeuppen er overbevisende. Men det ændrer bestemt ikke på, at Looper er et yderst medrivende bekendtskab, der bag tidsrejser og science fiction også er en gribende fortælling om kærlighed og hvad man vil ofre for at bevare den. Tankevækkende, tragisk og smukt. Jep, Looper er klar til at indtage pladsen som en science fiction-nyklassiker.
[tabgroup][tab title=”Looper | Biografanmeldelse”]Vurdering: 5/6

Originaltitel: Looper, USA/Kina, 2012
Premiere: 4. oktober 2012
Instruktion:
Rian Johnson
Medvirkende: Joseph Gordon-Levitt, Bruce Willis, Emily Blunt, Paul Dano, Noah Segan, Jeff Daniels m.fl.
Spilletid: 118 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

Tidsrejsefilm gennem tiden

På torsdag har tidsrejsethrilleren Looper med bl.a. Joseph Gordon-Levitt og Bruce Willis premiere. Hos Flavorwire har man derfor meget passende lavet en montage, der med hjælp fra diverse film forklarer, hvordan tidsrejser virker. Ja, der er flere gode imellem og man vil også se, at tidsrejsefilm er ret forskellige – lige fra komedier til meget dystre film og med forskelligt fokus på selve tidsrejserne.

Man finder bl.a. klip fra den mørke 12 Monkeys og de noget lystigere ’Back to the Future’-film samt komedien Hot Tub Time Machine. De mere krøllede The Butterfly Effect og Donnie Darko leger også med tiden, mens tiden også overvindes i The Terminator. Min anmeldelse af Looper kan desuden læses her på bloggen på torsdag.

[vimeo]http://vimeo.com/50214643[/vimeo]

Se også disse Bruce Willis-relaterede indlæg:
Yipee-ki-yay, motherfucker!

”Yippee-ki-yay, Mr. Falcon”… what?

BLODIG WEEKEND 2012, DAG 4: Træt kannibal, spansk splat, forskruet familie og varulve

DAG 4: I går var sidste dag på den nye filmfestival Blodig Weekend. Fire dage med både grufulde, smukke og medrivende film sluttede med manér, hvor jeg bl.a. løb ind i glubske varulve og poetiske teenager-traumer. Først stod den dog på en kannibalistisk søvngænger med Eddie: The Sleepwalking Cannibal.

Her spiller Thure Lindhardt kunstneren Lars, der er gået kreativt i stå og derfor flytter til en lille canadisk flække for at undervise på en kunstskole. En dag vender hans inspiration dog uventet tilbage i forbindelse med den stumme Eddies blodige søvngængeri og snart opsøger Lars det brutale natteroderi for at få gang i sit udtørrede kunstnersind. Ja, en herlig bizar præmis med sort humor og kunstner-klichéer.

Desværre går filmen en smule død undervejs. Historien afvikles noget statisk, mens forholdet mellem Lars og Eddie ikke helt får dramatisk bund nok til at holde mig fast – og ja, så kunne jeg også godt have undværet den overflødige romance. Til gengæld var filmen flot med sine stemningsfulde nattebilleder og kolde snelandskab. Den tørre humor sad dog ofte lige i skabet, bl.a. takket være Lindhardts underpillede tone – men helt vellykket var den altså ikke.

Inden filmen var der desuden en kort, men interessant debat om genrefilm (som fx gys, science fiction og fantasy), hvor bl.a. disse films trange kår i Danmark og begrænsede tildeling af filmstøtte-kroner blev diskuteret. Super fint med sådanne debatter på festivalen – og så stod den ellers på medrivende blodsprøjt med den spanske [REC]³ Génesis. Her går et bryllup helt i hundene, da en dæmon-lignende virus spreder sig blandt gæsterne, som en efter en forvandles til frådende monstre.

Godt tyve minutter inde i bryllupsmassakren droppes den håndholdte ’found footage’-stil, der ellers kendetegner de første film i serien. Det ændrede dog ikke på intensiteten og det blodopkastende tempo. Man kunne dog for min skyld godt have skruet ned for humoren i filmens anden halvdel. Men den faktisk helt rørende kærlighedshistorie mellem brud og brudgom gik godt i spænd med gruen og så var Leticia Doleras i brudekjole og med en stor motorsav en super cool heltinde.

Herefter ventede den både kradse og smukke Excision – endnu et højdepunkt på festivalen. Med surrealistiske mareridt og et ondt familiefordærv gik den i kødet på teenageren Pauline og hendes problemer med drenge, forældre og seksualitet. Et atypisk familiedrama og teenageoprør, der både var uhyre velskrevet og spillet. Bl.a. imponerede AnnaLynne McCord i hovedrollen som Pauline, der psykisk går i opløsning. Tragisk, men hele tiden med en sympati for Paulines pinsler.

Der blev desuden heller ikke lagt fingre imellem, når de eksplicitte mareridt foldede sig både blodigt og poetisk ud. En æstetisk nydelse og et i gribende portræt. Ja, ganske enkelt en forrygende og original filmoplevelse, der medrivende formåede at balancere tunge temaer som psykisk sygdom, religion og sex – det uden, at den sorte humor ødelagde det forskruede ubehag og den grundlæggende alvor i dramaet.

Tonen blev noget lystigere med den spanske horror-komedie Game of Werewolves. Her blev der serveret heftig varulve-action i en lille indspist landsby, som Tomás tager til for at skrive en bog. Forfatteriet erstattes dog snart af en flugt fra bidske varulve, der desuden var lavet med flotte, praktiske effekter. Herligt old school og med solidt spark i både brøl og brutal varulvevold. En sjov film, uden at blive ren komedie og som for alvor kom op i gear i sin sidste hæsblæsende halvdel.

Jeg nåede at se 15 titler under denne første omgang af Blodig Weekend, der udover at byde på fremragende film også beviste, at horror-genren kan være meget mere end blot blodig og brutal. En genre, der kan rumme både relevante og rørende fortællinger samt spænde fra krads alvor til herlig løssluppen splat. Jeg håber bestemt, at festivalen vender tilbage næste år – hvilket den gør, hvis man kan tro de umiddelbare meldingerne fra arrangørerne. Jeg ser i hvert fald allerede frem til endnu en omgang film, der både udfordrer filmmediet og sit publikum.

– Find mere om Blodig Weekend HER.
– Læs om min DAG 1, DAG 2 og DAG 3.

Læs også om disse relaterede film:
Kill List: Sprælsk skrækfilm er forrygende ond
Maniac Cop: Morderisk betjent amok i New York
Rabies: Israelsk galskab smitter ikke skræknerven
Hobo with a Shotgun: Rynket Rutger Hauer ser rødt… blodrødt!