BLODIG WEEKEND 2012: Ny spændende og blodig filmfestival i København

Der venter en ny og blodig filmfestival i København. Den hedder Blodig Weekend og vil foregå for første gang fra nu på torsdag d. 27. september til og med søndag d. 30. september. Den vil løbe af stablen i både Filmhusets biograf Cinemateket og Husets Biograf. Udover de mange film, vil festivalen bl.a. også byde på besøg af instruktører samt et Collector’s Market, hvor man vil kunne få fingre i labert merchandise som bl.a. sjældne filmplakater og film.

Faste læsere af bloggen vil vide, at jeg har en forkærlighed for skrækfilm. Det er bl.a. derfor også en stor ære at få lov til at introducere en af filmene, nemlig remaket af William Lustigs grumme klassiker Maniac fra 1980. I den nye version er det dog noget overraskende den ellers så søde Elijah Wood, der skal spille den psykotiske morder Frank Zito. Den glæder jeg mig meget til at se, hvilket kommer til at ske fredag d. 28. september kl. 16:30 i Cinemateket.

Husk at følge med her på MTV at the Movies, hvor jeg vil skrive om min færden samt de film jeg ser på festivalen. Jeg håber vi ses, hvis altså du tør…

– Husk at ’like’ Blodig Weekend på Facebook og besøg dem også HER.
– Køb billetter hos Cinemateket HER.