Forførende spionfilm er en kompleks fornøjelse

Paranoiaen sitrer i hvert et billede, mens den forførende koldkrigsfilm Dame, Konge, Es, Spion folder sit komplekse puslespil ud. I roligt tempo og med en knugende intensitet drages man ind i et kringlet spil af løgne, dobbeltagenter og skjulte dagordener. En ganske enkelt fremragende og smukt orkestreret spionfilm.

Året er 1973 og den kolde krig raser. Gary Oldman spiller den intelligente agent George Smiley, der får til opgave at afsløre en dobbeltagent i den britiske efterretningstjeneste. Et minutiøst arbejde med at kortlægge de mistænktes færden er sat i gang – og selvfølgelig dukker der flere fordækte overraskelser op, mens den grundige Smiley optrævler det livsfarlige spil af mistro og løgne.

Det er uden de store armbevægelser, at filmen arbejder sig ind i sin historie, mens de stemningsfyldte billeder hele vejen er med til at suge en ind i det nervepirrende univers. Og selvom her er mange plottråde i spil, så fremstår det mangefacetterede maskespil sømløst. Lavmælt og nærmest hypnotisk forløses de mange plotelementer, alt imens følelserne banker intenst lige bag de ellers så stive jakkesæt.

Filmens cast er desuden blændende. Gary Oldman leder an som den utrættelige Smiley – et indadvendt og enigmatisk portræt af en mand, man ikke kan tage øjnene fra. Han flankeres af ligeledes fremragende Colin Firth, Toby Jones og danske David Dencik, der alle er under mistanke som dobbeltagenter. Endvidere er bl.a. også Tom Hardy, John Hurt og Benedict Cumberbatch en fornøjelse at være i selskab med.

Det er svenske Tomas Alfredson, der med sikker hånd og omhyggelig sans for detaljen og billedkompositioner har forløst John Le Carrés kringlede spionroman. Alfredson stod også bag den fremragende vampyrfilm Lad den rette komme ind og med den fascinerende Dame, Konge, Es, Spion kan jeg ikke andet end med spænding se frem til hans kommende film.

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet står skarpt, veldefineret og med indtagende detaljer i de mange smukke billeder. Lydsporet spiller ligeledes uden problemer og skaber solid atmosfære med fine panoreringer og klare niveauer.

Ekstramaterialet består af et udmærket kommentarspor med Oldman og Alfredson. De er roligt selskab og taler bl.a. om filmen kontra romanen af Le Carré samt produktionen generelt. Herudover er der korte, men fine interviews med Oldman, Firth, Hardy samt Alfredson og den ene manusforfatter Peter Straughan (i alt 25 min.). Ikke det mest omfattende supplement, men fans vil fint kunne nyde det.

Originaltitel: Tinker Tailor Soldier Spy, Frankrig, England, Tyskland, 2011
Instruktion: Tomas Alfredson
Medvirkende: Gary Oldman, Colin Firth, Tom Hardy, John Hurt, Benedict Cumberbatch, Mark Strong, Toby Jones, David Dencik, Ciarán Hinds m.fl.
Spilletid: 127 min.
Udgiver: SF Film

Nicolas Cage som kat

YES! Endnu en gang er min favorit Nicolas Cage på banen i et mere eller mindre bizart projekt – altså ufrivilligt. For en gut har lavet et site dedikeret til manipulerede billeder af Nicolas Cage som kat, Nicolas-Cage-Cats. Det er dumt, men også sjovt.

Well, Cage er for nylig også begyndt at overtage samtlige roller i en række film – og nu altså også rollen som kat. Tja, måske det i virkeligheden er hans eget management, der står bag, bare lige som for at understrege hans mangefacetterede talent.

Se mere med Nicolas Cage:
De 100 bedste Nicolas Cage-citater
Nicolas Cage burde have alle rollerne
Nicolas Cage giver den som Nicolas Cage
Samplet Nic Cage sætter ild til dansegulvet
BIZAR BONUS: Arnold Schwarzenegger jager Ewokker

De siger stadig ’son of a bitch’ på film

Jeg postede for en måneds tid siden et supercut med skuespillere, der sagde ’son of a bitch’ og skrev den gang, at det nemt kunne have været længere. Well, nu er der så landet en del to med endnu flere ’son of a bitch’-udbrud fra filmens verden.

Denne gang finder man bl.a. Robert Downey Jr. som Tony Stark i Iron Man udbryde den brugte replik, mens også Robert Redford og Bill Murray er med på noderne. John Travaolta og Jeff Goldblum er også med i deres roller fra henholdsvis Pulp Fiction og Jurassic Park – og så finder man også en ung Natalie Portman fra filmen Léon.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=cjcT4Qt8aI0[/youtube]

Se flere supercuts:
At gå op og ned af trapper
Hold på hat og briller, argh…
Ild, flammer og fyrværkeri på film
Val Kilmer tager hele tiden sine briller af
De siger hele tiden ’son of a bitch’ på film

Okkulte konspirationer og onde tal

Jeg har en svaghed for okkulte skrækfilm – men hvem har ikke det? Så jeg skulle selvfølgelig også se den overnaturlige gyser med den kryptiske titel 11-11-11. En omgang okkult konspirations-rod, der ganske vist er mere end ujævn, men dog redder sig et par plusser i min bog med sin bastante finale og ækle gummi-maske-monstre.

Forfatteren Joseph Crone er i dyb sorg efter at have mistet sin kone og barn. Han hjemsøges af grusomme mareridt og begynder også at se underlige syner samt ikke mindst tallet 11, der dukker op over alt. Men hvad betyder tallet og hvorfor forfølges han af disse dæmoniske syner…?

Et klassisk setup for lidt midnatsgru, men desværre er 11-11-11 en kluntet sag, der uden egentlig sans for genren og sine virkemidler, tumler sig gennem alle klichéerne. Her er flad suspense, mens de billige chok-effekter smides mere eller mindre tilfældigt ind i møllen. Momentant dirrer der dog lidt ægte paranoide i de gotiske omgivelser, men aldrig nok til at sætte angstens sved i gang.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

En manuskript-forfatters genbrugs-guf

Wow, det her er virkelig et gennemført supercut. En gut har i den grad gjort sit hjemmearbejde i jagten på de samme replikker i manuskriptforfatterens Aaron Sorkins arbejde. Sorkin er manden bag manuskripterne til bl.a. Charlie Wilson’s War, Moneyball og The Social Network, sidstnævnte vandt han en Oscar for. Desuden skriver han også bl.a. tv-serierne The West Wing og The Newsroom.

Der er ingen tvivl om, at Sorkin kan finde ud af at skrue velklingende manuskripter og replikker sammen, så at han af og til genbruger eget manus-guf er måske uundgåeligt. Det er netop disse sammenfald af replikker og vendinger, der er blevet klippet sammen i dette imponerende supercut. Det er ret sjovt at se, hvordan de samme replikker popper op i Sorkins forskellige manuskripter, “…and you know it!”.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=S78RzZr3IwI[/youtube]

Se andre filmiske sammenklip:
At følge lige i hælene på filmen
Edgar Wrights ‘Wheels on Wheels’ mashup
’At-snakke-med-sit-eget-spejlbillede’-scenen
Jack, Rose, Jack, Rose, Jack, Rose, Jack, Rose…

Bonus: min anmeldelse af The Social Network

Musikalsk remix af ’Pulp Fiction’

Yes, så kom der et remix af Pulp Fiction – og jeg må sgu sige, at det er en yderst veleksekveret omgang filmsampling, der er kommet ud af Quentin Tarantinos mesterværk fra 1994. Her flettes flere af filmens ikoniske scener sammen med små detaljer og lydbidder.

Bl.a. Samuel L. Jackson, der er vild med sin burger og John Travolta, der nyder sin milkshake. Jep, og Uma Thurman giver den både gas på dansegulvet og med sin overdosis. Det er en gut, der kalder sig Pogo, som står bag. Han har tidligere remixet bl.a. Monsters, Inc., The Lord of the Rings og Toy Story. Tjek hans YouTube-kanal HER for flere filmsamplede lækkerier.

Sjov med bizar Adrien Brody
Transformers som eksplosiv dubstep
Farvestrålende Schwarzenegger-trilogi
Filmklip hjælper Jay-Z med 99 problemer
Konfrontationer, øretæver og eksplosioner
‘Monsters, Inc.’ rocker i atmosfærisk remix

En ærlig trailer for ’Avatar’

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er specielt begejstret for James Camerons Avatar – så at den nu er blevet taget under kærlig behandling af gutterne hos Screen Junkies i deres serie med ærlige trailers, er kun på sin plads. Der er sgu nok at lave sjov med – og flere af filmens svagheder eller blot stupiditeter rammes da også lige på hovedet i denne ærlige trailer.

Bl.a. er det ret sjovt, hvordan filmens præmis ”lige” ridses op og hvordan de noget unuancerede budskaber får en kindhest med på vejen. Og så er jeg sgu glad for, at skrifttypen, der bl.a. bruges til Avatar-titlen påpeges – jeg mener, at bruge skrifttypen Papyrus, come on…!

Mere med Avatar:
’Avatar’ gør alle blå i hovedet
’Avatar’ i uskønt samspil med Star Wars
– Min anmeldelse af Avatar: en tom tryllekunst

Catchy one-liners før dødsstødet

Det er nærmest kutyme i filmens verden lige at sige noget kækt, inden man sender sin modstander i graven – og der er mange klassiske one liners at komme efter. Her er en række af dem samlet i et cool supercut, hvor man bl.a. får Clint Eastwoods ikoniske ”…you’ve got to ask yourself one question: do I feel lucky? Well, do ya, punk?”, Bruce Willis aka John McClanes ”Yippee-ki-yay, motherfucker” og Arnold Schwarzeneggers ”Hasta la vista, baby” – Arnie er desuden at finde flere gange…

Man får selvfølgelig også Al Pacinos ”Say hello to my little friend!” samt Samuel L. Jackson i Pulp Fiction, ”And you will know my name is the Lord, when I lay my vengeance upon thee.” videre til bl.a. one liners fra The Matrix, Blade og Inception – jep, og Nicolas Cage kommer også på banen, mens Arnie også får leveret sit ”knock knock” og ”You’re fired”. Der er meget guld at komme efter, tjek resten ud herunder…

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=zPuUw_8Msk8[/youtube]

Se andre supercuts:
”Get out of there!”
“I’m too old for this shit…”
Skrid og skråt op i lange baner
De 50 bedste film-freakouts, sort of…
Der deles mange flade ud på film, smack…!

Sherlock Holmes i fortumlet opklarings-action

Jeg har ikke noget egentligt forhold til mesterdetektiven Sherlock Holmes, så at den action-glade instruktør Guy Ritchie med Sherlock Holmes 2: Skyggespillet igen kaster sig over karakteren er helt cool med mig. Den første var ujævn, men ganske underholdende – ikke mindst takket være Robert Downey Jr. i titelrollen. Nu er han samt Jude Law som det faste sidekick, Dr. Watson tilbage på nye eventyr.

Her er ikke meget nyt under solen. Det er stadig mere bulder og brag, end et velfortalt mysterie og sirligt forløst opklaringsarbejde, der styrer de to herrer gennem de tempofyldte løjer. Dog er forholdet mellem Holmes og Watson her forsøgt sat mere i spil, mens jagten på skurken fører parret gennem Europa – og så server Ritchie også sine obligatoriske slåskampe og heftig kugleregn i super-slow-motion.

Watson skal giftes, hvilket Holmes ikke er specielt begejstret for. Det betyder nemlig, at han nok vil miste sin faste partner og ven til det rolige familieliv – men også fordi, at Holmes herved indser sin egen ensomhed. Men selvfølgelig forenes de to igen – til et sidste eventyr. Holmes kaster sig nemlig udi at fælde den über intelligente Professor Moriarty, hvis skumle planer synes at true nærmest alt og alle.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Leonardo DiCaprio er god med gammelmandsmaske

Jeg skal ikke kunne sige, om det er alderen, der er ved at sætte sig hos Hollywoods grand old man, Clint Eastwood, men desværre er hans J. Edgar ikke den fængslende biopic, man kunne have ønsket sig. Leonardo DiCaprio overbeviser dog i hovedrollen som FBI’s grundlægger, den gådefulde J. Edgar Hoover – både som den ivrige knøs samt iført gammelmandsmaske og med pude på maven.

Filmen vil fortælle meget om Hoover. Rigtig meget – desværre gabes der over for mange dele i hans begivenhedsrige liv. Overordnet er her dog to fortællinger i spil, den om privatmennesket Edgar og den om hans officielle liv. To sider af manden og myten, der desværre aldrig rigtigt smelter medrivende sammen. I stedet ender filmen som en noget rodet og ujævn sag, der vil for meget og kan for lidt.

Filmen handler selvfølgelig bl.a. om magt, hvordan man får den og ikke mindst beholder den. Mest interessant bliver det dog, når der kradses i Hoovers hårde overflade og stramme diktion – når Eastwood forsøger at finde ind bag knudemanden, ind til motivationen, sorgen, afsavnet og hans higen efter anerkendelse. Men desværre kommer man ikke for alvor ind på livet af eller bliver klogere på FBI-bossen.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere