Notice: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/0/2/1/filmskribenten.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/framework/php/function-set-avia-frontend.php on line 570

Første billede af Superman i ’Man of Steel’

Det første billede af Henry Cavill som Superman i Man of Steel har ramt nettet – og det er en noget dystert udseende Superman. Jeg har på ingen måde et religiøst forhold til manden af stål, så er åben for nye tiltag og går ikke så meget op i om logoet på brystet nu er som det skal være og om den blå og røde farve er helt rigtig. Og kan umiddelbart godt lide dette rå look, om end dragten ser en kende gummiagtig ud.

Det er Zack Snyder, der instruerer. Han bragte som bekendt flokken af superhelte fra Watchmen-tegneserien medrivende til live, så jeg er fortrøstningsfuld om, at der kan komme en solid film ud af det – og det kan da kun blive bedre end Bryan Singers kedelige Superman Returns fra 2006.

Man of Steel får premiere sommeren 2013, hvor Superman tager kampen op med den onde General Zod, der spilles af Michael Shannon – ham glæder jeg mig til at se i aktion. Amy Adams er Louis Lane og castet består bl.a. også af Kevin Costner og Laurence Fishburne.

– Ja, jeg forstår dog stadig ikke, hvorfor Jarvier Bardem ikke fik rollen:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=EHYCk8TKw_A[/youtube]

KLIK VIDERE for hele billedet af Cavill –>