Når kærligheden går itu og gør nas

Film om ulykkelig kærlighed er måske ikke lige det, man har mest har lyst til at se – og slet ikke når det som i Blue Valentine gør så pokkers ondt at overvære et forhold gå i opløsning. Ikke desto mindre er det en fremragende film, der med stor indlevelse formår at skildre kærligheden råt, komplekst og usentimentalt – ikke mindst takket være Ryan Gosling og Michelle Williams som parret på vej mod afgrunden.

De spiller Dean og Cindy, som man filmen igennem følger i to forløb – da de mødtes og kærligheden spirede og år senere, hvor forholdet er på vej ned ad bakke. I krydsklip følger man således, hvad der startede smukt og ender så grimt. Netop visheden om den smerte, der venter parret, giver filmen en bittersød klangbund, så selv de mest romantiske scener er tunge melankoli. Av.

Blue Valentine er følelsesmæssig hård kost – hjerteskærende og pokkers gribende. En film om kærligheden og forholdets lumske faldgruber, usynlige og uforudsigelige forhindringer. Og sjældent har et filmpar bragt et forhold så troværdigt og nuanceret til live som her. Lige fra det søde første møde og frem til den sørgelige hårdknude af tabt kærlighed og uindfriede forventninger.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Dyr angriber ofte på film

Det kan både være virkelig komisk, men er oftest dybt foruroligende, når dyr angriber på film. Men uanset hvad, er det for det mest cool at se alt lige fra løver over hajer til kæmpekrabber gå til angreb. Og jeg er absolut ikke den eneste, der er vild med dyreangreb. Se bare på den lange liste af dyregys med film som Spielbergs hajklassiker Jaws, Hitchcocks fuglegyser The Birds, den originale King Kong fra 1933 eller den nyere Snakes on a Plane – uden sammenligning i øvrigt.

Disse film samt en omfattende række af andre angribende dyr er at finde i følgende supercut. Her er både klassikere og mere obskure film repræsenteret samt selvfølgelig et stort udvalg af farlige dyr. Hajen er ret populær og går bl.a. løs på Jim Carrey i Ace Ventura og så kommer en haj også op at toppes med en zombie i en af de mest aparte dyreangreb skudt på film, nemlig i Lucio Fulcis klassiske Rædslernes grønne ø aka Zombi 2. Desværre er dette supercut tilsat en omgang jammerlig klavermusik.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=EiUIkOCmOeQ[/youtube]

– Du finder hele listen med anvendte film HER.

Ryan Gosling flyver Tusindårsfalken

Ja, jeg ved det godt – der er ’Star Wars’-relateret film-gøgl i overflod på nettet (og til tider også her hos mig, sorry). Men jeg bliver altså lige nødt til at dele dette trailer-mashup med jer. For her er ’Star Wars’-filmene ret vellykket klippet sammen med lydsiden fra traileren til Nicolas Winding Refns Drive – en af de film, jeg ser mest frem til i år. Den har dansk premiere 15. september, så ventetiden er snart forbi.

Indtil da kan man så muntre sig med dette trailer-mashup, hvor Ryan Gosling er blevet erstattet af Han Solo, mens den svedige Chevrolet han kører i, er skiftet ud med Tusindårsfalken – ret sjovt at se det ikoniske rumskib med en noget anden motorlyd. Desuden har Jabba the Hut også en prominent rolle og Prinsesse Leia erstatter både Carey Mulligan og Christina Hendricks roller.

Se andre mashups:
Ghostbusters’ tilsat ’Inception’
’Inception’ vs. ’The Matrix’
Dum og dummere’ a la ’Inception’

Sindssyg roommate forbliver tam teen-bøvs

Okay, jeg var godt klar over, at der ikke ventede mig den mest skræmmende teen-thriller med The Roommate. Jeg måtte alligevel lige have den igennem afspilleren, da det er danske Christian E. Christiansens første amerikanske film – han er bl.a. manden bag ungdomsfilmen Råzone. Dørene til Hollywood sparkes dog ikke ind med voldsom kådhed, men derimod med en ufarlig og blød metervare.

Sara (Mika Kelly) skal starte på college og her dele værelse med en fremmed – og man ved jo aldrig hvilken psykopat, der pludselig træder ind af døren. Det gør så den blonde Rebecca (Leighton Meester). Hun virker dog ikke umiddelbart bims, men viser sig selvfølgelig snart at være et sindssygt stalker-pigebarn – og så skal Sara og hendes nærmeste ellers bare passe på. Gisp!

Filmen skydes oplagt i gang til tonerne af lidt samlebånds-pop, men snart hives momentum ud af løjerne og forsøget på at stable psykologisk optrappende galskab på benene forbliver uinteressant. Det hjælper selv sagt heller ikke, at Sara leveres med poleret ligegyldighed. Man ønsker snart, at den skøre Rebecca, der er en smule mere interessant ville gøre det af med hende og resten af det plastikglatte cast (undtagen en herligt slesk Billy Zane, of course).

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Flere film der nævner sig selv

Jeg postede for et halvt års tid siden det første supercut med film, hvor filmens titel nævnes i filmen. Dengang var der 80 film i spil. Nu har den samme gut klippet en del 2 – denne gang med hele 110 filmtitler. En simpel og sjov idé, hvor det går op for en, at virkelig mange film nævner sig selv – lige fra The Godfather til Dude, Where’s My Car og videre til et overraskende aggressivt Brokeback Mountain.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=_7ueDriiDpo[/youtube]

– Se første del: 80 film der nævner sig selv

Ærefuld romer sparker liv i sandalen

Okay, det er måske en lidt fjollet overskrift, men helt forkert er det ikke. For sværd-og-sandal-filmen The Eagle leverer både heftig action og smukke scenerier, mens Roms ære forsøges genvundet blandt barbariske krigere bag fjendens linier. Det er underholdende sandal-ramasjang herligt befriet for påklistrede computereffekter – desværre mister historien en smule af sin pondus undervejs.

Vi befinder os i år 140 e.Kr. Den frygtløse officer Marcus Aquila vil genvinde sin families og Roms ære ved at finde ud af hvad der skete 20 år forinden, da en hel legion ledt an af hans far på mystisk vis forsvandt i det fjendtlige Britannien. Sammen med sin slave Esce bevæger han sig derfor ind i ukendt land for genrejse æren og bringe den gyldne ørn tilbage – symbolet på Romerrigets storhed.

Jeg er ikke den store sucker for sværd-og-sandal-film, men The Eagle fangede mig alligevel, bl.a. ved at lade historiens fokus være på Marcus og Esce – deres venskab, forskelligheder og problemer. For selvom Channing Tatum leverer den plagede Marcus både stift og kedeligt, så fungerer modspillet med den langt mere interessante og overbevisende Jamie Bell som Esce fint.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Må jeg bede om stilhed

Okay, så får I lige et supercut mere – der er nemlig dukker en del nye op på det sidste og denne her må sgu have taget sin tid at bikse sammen. Uden videre grund har en gut samlet hele 172 eksempler på filmkarakterer, der siger ’silence’. I øvrigt sker det vist en del oftere på film end i virkeligheden.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=m4lzJ8jwdIM[/youtube]

Se andre sjove sammenklip:
Fuld fart på filmcitater og catch-phrases
En tur gennem titelsekvensens historie
Julianne Moore græder en del

At følge lige i hælene på filmen

Der er som bekendt replikker, der går igen i film – bl.a. ”Get out of there!”. Men det er ikke kun replikker, der går igen i film – også visse skud vil man kunne se brugt igen og igen. Et af dem er hvor man følger en person bagfra. Jeg er ret vild med dette skud. Der er en umiddelbar energi i det simple skud, som ofte er med til at intensivere en scene eller ganske enkelt bringe en direkte ind i filmens handling (no 3D needed).

En gut har nu klippet en 3 minutters montage af netop dette skud, så man får én lang gåtur. Her finder man både nye og gamle film i et stort miks, bl.a. Inception, Shaun of the Dead, Die Hard, 127 Hours, Ondskabens Hotel, The Adjustment Bureau, The Wrestler, Jurassic Park, Pulp Fiction, Goodfellas, The Matrix, The Dark Knight, The Big Lebowski, There Will Be Blood, Gladiator og Scream. Jep, et populært skud.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=brZ3MnGU7UY[/youtube]

Se andre supercuts:
Tøser der losser mænd i skridtet
250 introduktioner fra filmens verden
Samtlige knogler Steven Seagal har brækket

I SPIT ON YOUR GRAVE (remake): Girl power med en blodig hækkesaks

Der er ikke noget som en heftigt ’revenge flick’, hvor skurkene får som fortjent – og det brutale remake I Spit on Your Grave leverer et i den grad hårdtslående hævntogt. Det er både råt, pokkers ondt og medrivende, når først den spinkle Jennifer bl.a. med en hækkesaks gør regnskabet op med sine voldtægtsmænd.

spit01

For selvfølgelig skal en sød pige som hende ikke leje sig ind i et sommerhus ude i skoven – helt alene og langt væk fra nærmeste nabo. Snart invaderer en flok skrupelløse bøller nemlig Jennifers lille oase, hvorpå de ydmyger og voldtager hende. Forslået, ødelagt og skælvende dratter hun i floden, der løber gennem skoven og forsvinder – men kun for et par dage senere at vende hævntørstig tilbage…

Selvom der ikke er specielt meget kød på karaktererne og historien ikke er specielt nuanceret, så er hele den blodige affære et både intenst og grumt underholdende bekendtskab. Sarah Butler fungerer fint som den hårdtprøvede Jennifer, der forvandles fra sårbar og sød bypige til rå og udspekuleret hævner, mens bl.a. Andrew Howard som korrupt betjent overbeviser som en af de ondskabsfulde gerningsmænd.

spit02

Karaktererne portrætteres altså fint, de er bare ikke videre interessante. Jennifer er uskyldig, sød og sårbar – altså indtil hun forvandles til iskold hævner med dårlige one liners, mens gerningsmændene er gennemført onde, dog forsøgt nuanceret bl.a. med den lettere retarderede Matthew, der angrer den grumme gerning og til en vis grad var en uvildig del af overgrebet.

Komplekse tematikker som magt, hævn og forløsning er altså i spil – vil hævnen lindre Jennifers smerte, er den overhovedet berettiget og besidder vi alle kimen til at gå på blodigt hævntogt? Det er dog først og fremmest som rendyrket voldstogt, at filmen fungerer bedst – intens og ligetil (man skal selvfølgelig lige godtage, at en pige som Jennifer kan slæbe rundt på de fuldvoksne gerningsmænd).

spit03

Meir Zarchis originale film fra 1978 er stadig en nådesløs og rå oplevelse. Samme ubehagelig eftersmag efterlader genindspilningen dog ikke. Men uanset om man mener remaket er berettiget eller ej, så har Steven R. Monroe lavet en herlig brutal lille film, der tester sit publikums smertetærskel. Desværre får historien ikke helt den tyngde, der ellers ligger potent i det hævngerrige plot.

Ekstramateriale, billede og lyd:
Blu-ray-udgivelsen gengiver fint og indtagende filmens rå look og nedtonede farveskala, dog uden at imponere – der forekommer bl.a. digital støj og så er flere af de mørke scener ikke helt veldefinerede. Lydsporet er bedre og svinger sig godt rundt med både ubehagelige lydeffekter og grum atmosfære.

Desværre indeholder udgivelsen intet ekstramateriale og det er altså for sløvt, når nu bl.a. den amerikanske og engelske udgivelse indeholder en ’Making of’. Desværre er sådanne skrabede udgivelser ikke noget særsyn på det danske marked – Øv.
[tabgroup][tab title=”I Spit on Your Grave | Blu-ray-anmeldelse”]
4_6 - stars

spit-cover
Originaltitel: I Spit on Your Grave, 2010, USA
Instruktion:
Steven R. Monroe
Medvirkende:
Sarah Butler, Jeff Branson, Andrew Howard, Daniel Franzese, Chad Lindberg, Rodney Eastman m.fl.
Spilletid:
1 time 44 min.
Udgiver:
Soul Media[/tab][/tabgroup]  

Farvestrålende Schwarzenegger-trilogi

Når nu vores allesammens action-Arnie endnu ikke har gjort sit comeback i filmens verden, kan man altid bruge ventetiden på at hylde mandens eksplosive œuvre. Han har jo i den grad leveret levedygtig action og spændstige one liners. Nu har et par kreative Arnold-fans fra Los Angeles skabt en lille farvestrålende animations-trilogi til ære for Arnie.

Du kan se de tre små film samlet i videoen herunder. Først eksplosioner som labre beats, herefter scener fra Terminator 2 og slutteligt Arnie som rapper – og ja, man får selvfølgelig et par replikker fra den undervurderede Kindergarten Cop. I alt består den 4 minutter lange trilogi af 1600 håndtegnede billeder, pretty cool.

Se andet med Schwarzenegger:
’Terminator 2’ som farverig og flippet stop motion
Schwarzenegger synger Predator i gulvet