Anmeldelser no image

Published on juli 15th, 2011 | by Bjarke Friis Kristensen

13

En konge med talefejl er drøngodt drama

Historien om det usædvanlige venskab mellem den stammende Kong George og hans taleterapeut Lionel er velsmurt, vittigt og veloplagt drama. Man skal altså ikke lade sig narre af det en smule stive og formelle cover, der pryder Kongens store tale. Det er så absolut en forrygende, underholdende og rørende film.

Egentlig skulle han slet ikke have været Englands konge, men da Kong Edward afstår tronen, bliver den sky Bertie kronet – og hermed Kong George VI. Problemet er blot, at Bertie stammer ubehjælpsomt og det går jo ikke, når han skal fremstå som en stærk leder for et land på vej i krig med Tyskland. Han ender derfor hos taleterapeuten Lionel, som skal hjælpe ham af med sin talefejl.

Filmens kerne er samspillet mellem Geoffrey Rush som den selvsikre Lionel og den forsagte, men temperamentsfulde Bertie – spillet til Oscar-perfektion af Colin Firth. Scenerne mellem dem er elektriske og elegante. De vittige og veldrejede dialoger leveres forrygende og rørende. Og selvom Firth er løbet med mest omtale, så er Rush også helt suveræn – stædig, kæk og vovet. En sprængfarlig duo.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–>

Umiddelbart skulle man ikke tro, at en film om venskabet mellem to midaldrende mænd kunne være så pokkers underholdende og dybt engagerende, som tilfældet er. Men bl.a. filmens evne til at berøre emner som mindreværd og viljestyrke, det uden at blive sukkersød, men hele vejen velbalanceret mellem det dybfølte og vittige er forførende at være vidne til.

Filmens medrivende pondus kan som sagt tilskrives formidable Rush og Firth, men også det velskrevne manuskript og solide cast, hvor bl.a. Helena Bonham Carter som Berties støttende hustru og Guy Pearce som den egoistiske Kong Edward er med til at give dramaet tyngde og troværdighed. Desuden er filmen smukt filmet, intenst og med et legende kamera, der lader os komme helt tæt.

Kongens store tale er ganske enkelt en velfortalt og virkelig god historie om et stærkt venskab. En film om at overvinde egne svagheder og finde en styrke, man ikke troede mulig at grave frem. Nå ja, og så hev filmen jo også en Oscar hjem for bedste film – ikke at det nødvendigvis tæller, jeg mener, Crash vandt jo også en i sin tid – men i dette tilfælde er den gyldne mand garant for et styk underholdende drama.

Ekstramateriale, billede og lyd:

Billedet står flot med en indtagende tekstur, gode nuancer og mange fine detaljer, mens også lydsporet spiller uden problemer med velbalancerede niveauer. Blu-ray-udgivelsen indeholder desuden filmen på dvd og en fin lille stak ekstramateriale.

Her finder man et interessant kommentarspor med filmens instruktør Tom Hooper. Selvom han er ene man bag mikrofonen, er han god til at holde ”samtalen” i gang med spændende anekdoter fra produktionen, historiske facts og tekniske iagttagelser. Herudover får man en letbenet feature (24 min.), bl.a. med interviews af de medvirkende, der fortæller om deres roller og så finder man en udmærket og munter Q&A (22 min.) med bl.a. filmens cast og instruktør – desværre uden Geoffrey Rush. Slutteligt finder man en tale med den rigtige Kong George VI (3 min.).


Originaltitel: The King’s Speech, England, 2010
Instruktion:
Tom Hooper
Medvirkende:
Colin Firth, Geoffrey Rush, Helena Bonham Carter, Guy Pearce, Michael Gambon m.fl.
Spilletid:
118 min.
Udgiver:
SF Film

Tags: , , , , ,


About the Author


13 Responses to En konge med talefejl er drøngodt drama

  1. NhncxsggEZ says:

    You’ve fantastic information on this website. ’ http://cerigenericviagra.com/

  2. SjvtdjLS says:

    Many thanks very useful. Will certainly share website with my buddies. ’ https://regconlinepaydayloans.com/

  3. XRumerTest says:

    Hello. And Bye.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


6 + = femten

Back to Top ↑