’Titanic’ sænkes i 3D til næste år

Vi har vidst et stykke tid, at James ’3D-kongen’ Cameron pønsede på en 3D-release af sin ’skib-møder-isbjergs-romance’ Titanic fra 1997. Nu er der kommet en officiel udmelding og dato for det kommende 3D-konverterede skibsforlis og det bliver d. 6. april 2012 vi alle kan tude med Leo, Kate og Celine Dion … igen.

Filmen trak som bekendt masser af folk i biografen og nu skal der altså hives flere gryn ud af skibet, der bl.a. vandt Oscars for bedste film og instruktør. Det er dog ikke en film, jeg som sådan bare se i 3D, men det bliver interessant at se, hvordan 3D-konvertering tager sig ud. Hvis det endelig skulle være, så ville jeg nu hellere se Camerons Terminator 2 i 3D – men mon ikke den kommer på et tidspunkt.

Læs også:
– Min anmeldelse af Avatar’.
’Titanic 2’ stævner ud.