Vanvittige og vidunderlige Bad Boy Bubby

Det er ikke så underligt, at Bubby er blevet en smule bims. Han har nemlig levet i et forskruet forhold til sin mor de første 35 år af sit liv. Isoleret og uden at se andet end den grå lejligheds fire omklamrende vægge. Men ved et grumt tilfælde slipper han fri efter år med psykiske og seksuelle overgreb. Udenfor venter ham en ny og fremmed verden, han nærmest som et nyfødt barn naivt og nysgerrigt nu går i møde.

Bad Boy Bubby er en kompleks film, et ambitiøst og originalt værk, som både er dybt bizart, frastødende og rørende. Her favnes bredt både tematisk, stilistisk og genremæssigt, men det bliver aldrig et distanceret rod af løse idéer eller et ligegyldigt filmeksperiment. Den forunderlige historie snor sig nemlig hele vejen overraskende og medrivende, hvor en eminent Nicolas Hope som Bubby binder trådene sammen med sit portræt af det mærkværdige voksenbarn på forskruet dannelsesrejse.

Det er ikke kun fortællingen der er original, også filmens billed- og lydside leger med konventionerne. Filmen er nemlig skudt af hele 32 fotografer. Et vellykket eksperiment, der fornemt underbygger Bubbys hele tiden nye syn på omverdenen, bl.a. en smuk scene, hvor han for første gang hører musik. Lydsiden understreger også Bubbys unikke syn på verden, da al reallyd er optaget med mikrofoner bag Hopes ører og herved matcher hans bevægelser. Det lyder flippet, men fungerer fint og subtilt.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —>

Bad Boy Bubby er på mange måder en fascinerende film, bl.a. fordi den så vellykket balancerer de mange elementer og temaer, lige fra videnskab og religion, kærlighed og ondskab – ja selve spørgsmålet om hvad det vil sige at være menneske. Ligesom også de mange modsatrettede følelser river en indtagende rundt. Det ene øjeblik mister man troen på det gode i mennesket, mens filmen i næste nu indgyder håb og på trods af de grumme omstændigheder lader kærligheden blomstre.

Her er altså langt fra tale om en ensidig og forudsigelig menneskeskildring – og ironisk nok synes folkene omkring Bubby ofte mere forskruede end ham. Instruktør Rolf De Heer har med Bad Boy Bubby skabt et dybt originalt værk, der forener almenmenneskelige og eksistentielle tematikker i en overraskende fortælling, der legende veksler mellem afsky, galgenhumor, alvor og dyb menneskelighed.

Ekstramateriale:
Filmen har fået en fin Blu-ray-udgivelse. Billedet står flot, dog uden at dupere. Farverne er mættede og nuancerne veldefinerede, billedet står dog til tider en smule uldent, men intet graverende. Lydsiden er solid med fint afstemte niveauer og et klart lydbillede hele vejen. Desuden byder udgivelsen også på fint ekstramateriale.

Man finder et spændende interview med den sympatiske instruktør, der bl.a. fortæller om de tekniske eksperimenter og filmens tilblivelse (24 min.), en lille ’behind the scenes’ (7 min.), filmens trailer og et billedgalleri. Herudover medfølger også den bizarre kortfilm Confessor Caressor (20 min.), som var med til at give Nicholas Hope rollen som Bubby. Alt i alt en flot udgivelse af en sært fascinerende og original film.

Originaltitel: Bad Boy Bubby, Australien/Italien, 1993
Instruktion: Rolf De Heer
Medvirkende: Nicholas Hope, Claire Benito, Ralph Cotterill m.fl.
Spilletid: 114 min.
Udgiver: Another World Entertainment