CPH PIX: Lumsk lærerinde og syret science fiction

Min tirsdag aftenen startede med dette års japanske Oscar-bidrag i kategorien bedste udenlandske film. Confessions endte dog ikke blandt de endeligt nominerede, men bød på langt mere original fandenivoldskhed end den danske vinder, Biers overfortalte Hævnen. Filmens puslespilsfortælling starter med en lærerindes tilståelse af sin udspekulerede hævn på to elever, hun mener er skyld i sin lille datters død.

Herefter følger øvrige tilståelser fra de implicerede parter i lærerindens skræmmende skæbnefortælling. Diabolsk og med flere ubehagelige overraskelser undervejs rulles fortællingen om hævn, savn og svigt ud. Filmens voldsomme historie med både forskruede børn og voksne blev matchet af en flot og legende billedside, hvor bl.a. slowmotion og dirrende blå farver smukt satte ondskaben stævne på lærredet.

Resten af aftenen stod i den ukonventionelle, polske instruktør Andrzej Zulawskis navn. Festivalen kører, som tidligere nævnt en kavalkade med hans film og denne aften var der en unik Q&A med den 70-årige instruktør. Han var i hopla og fortalte oplagt spændende anekdoter fra sit liv med film og sin holdning til mediet.

Herefter stod den på Zulawskis syrede science fiction-epos On The Silver Globe. Produktionen blev inden filmens færdiggørelse lukket ned i 1977 og først 10 år efter færdiggjort med voice-over og flakkende billeder i stedet for de scener, der i sin tid ikke blev skudt. En løsning, der på en sær måde smelter sammen med fortællingen om en gruppe menneskers forsøg på at starte et nyt liv på en fremmed planet.

En ambitiøs film, der med sit anarkistiske kameraarbejde, teatralske og vanvittige væsen samt depressive stemning leverede flere spektakulære scener, bl.a. en apokalyptisk kamp i en hærget storby. En bizar film, der på trods af sine mangler var både dragende og idérig. Nå ja, og så fik jeg selvfølgelig signeret mit eksemplar af hans vel nok mest kendte film, den uafrystelige Possession.

– Læs mere på PIX om Confessions og On The Silver Globe.

CPH PIX: Uheldig hushjælp og okkulte væsner

Det er ikke kun amerikanerne der genindspiller film. Mandagens første visning var nemlig det sydkoreanske remake The Housemaid. Jeg har ikke set den koreanske original fra 1960, men genindspilningen var bestemt en både isnede og vellykket psykologisk thriller, der med køligt overblik lod spændingen og interne intriger tage til i et klaustrofobisk rigmandshjem, hvor en ny hushjælp rusker op i ”familieidyllen”.

For den søde hushjælp følger pligtskyldigt sine instrukser – også når familiefaren kræver mere end blot kindkys. Men hans utroskab er kun starten på et intenst drama i den forskruede families skød. Sikkert og ikke mindst smukt styres der mod den uundgåelige kollision – en unødvendig spektakulær finale, men uhyre effektiv og sært dragende i sin bombastiske modsætning til filmens ellers underspillede koldsindighed.

Senere på aftenen ventede den okkulte The Whisperer in Darkness, hvor en sprogforsker kommer på sporet af mystiske væsner. Filmen bygger på en H.P. Lovecraft-novelle fra 1930 og er lavet som en film fra 1930’erne. En fin og udmærket forløst idé. Komplet i sort/hvid og med en titelsekvens, der overbevisende rammer periodens stil. Dog en skam, at filmen var skudt digitalt og ikke på rigtig film.

Instruktøren Sean Branney var mødt op og svarede på spørgsmål. Det er cool med sådanne ekstra indslag på PIX og altid en fornøjelse med engagerede filmskabere, der på trods af få midler forfølger deres visioner. Filmen var delvist vellykket, men blev en kende lang i spyttet. Historien var dog virkelig interessant, bl.a. med sine forunderlige maskiner og vilde idéer om rejser til universets afkroge.

– Læs mere hos PIX om The Housemaid og The Whisperer in Darkness.

CPH PIX: Smuk larm og karate-robotter

Søndagen stod på to vidt forskellige film fra Japan. Først den næsten meditative My God, My God, Why Hast Thou Forsaken Me, hvor verden er ramt af en mystisk epidemi, der får folk til at begå selvmord. Forskanset fra de grufulde begivenheder finder man to noise-musikere, der i tavshed vandrer rundt i et øde landskab for at optage lyden af verden og bearbejde den i egne støjende lydeksperimenter.

Men da det viser sig, at deres noise måske er kuren på epidemien, kommer de til at spille en anden rolle, end blot to dedikerede kunsterne på evig jagt efter lyd. Der bliver ikke gået på kompromis med noget, når filmen i bølger af både aggressiv og smuk larm samt ikke mindst befriende stilhed folder sig tålmodigt ud i zen-agtige billeder og med et minimum af dialog. Bestemt unik og ikke kun er for lyd-nørder.

Herefter blev der i den grad skiftet gear. Fra subtil og elegant fortællekunst til overstyret og overfortalt manisk tegneserie-action med Karate-Robo Zaborgar. En opdatering af og hyldest til den gamle japanske tv-serie Denjin Zaboga. Desværre gik luften hurtigt af denne larmende ballon. Energien fra den ellers fornøjelig første scene med bl.a. et flyvende cyborg-hoved og en samurai-robot opretholdes ikke.

Der diskes dog op med mange vanvittige påfund, i et nærmest desperat forsøg på at holde publikums opmærksom fanget. Men det blev hurtigt kedeligt, når de samme gimmicks og overspillede mimik gentagne gange ville tvinge billige grin frem. Så ville jeg hellere have set et afsnit af den originale 70’er-serie, som man ser klip fra under rulleteksterne. Den så ud til at besidde hvad denne opdatering manglede, nemlig ægte charme og ikke blot en omgang påtaget kitsch-makeup.

– Læs mere på PIX om My God, My God… og Karate-Robo Zaborgar.

CPH PIX: Landsbyhemmeligheder og polsk vanvid

Lørdagen stod på to film, hvor aftenen startede i Grand med den spansk/franske drama-thriller Black Bread, som leverede en af de bedste og mest medrivende åbningsscener, jeg længe har set. Her bliver en far og hans søn brutalt myrdet af en mystisk, kappeklædt gerningsmand, der slutter sin ugerning af med at sende dem, deres hest og hestevogn ud over en klippeafsats. Vildt, vovet og vanvittigt flot.

Den 10-årige dreng Andreu finder imidlertid de omkomne, hvilket bliver starten på et komplekst og fordækt mysterium i en spansk landsby i årene efter borgerkrigens rasen. Filmens stemningen gav mindelser om den fantastiske Pans Labyrint, dog uden eventyrvæsner, men ligeledes med et uskyldigt barn i centrum for en voksenverdens uforståelighed, krigen som ond klangbund og poetiske snit i en grum virkelighed.

Herefter ventede der intet mindre end en Danmarkspremiere – dog med 39 års forsinkelse. PIX kører nemlig en kavalkade med den polske mesterinstruktør Andrzej Zulawskis værker. Denne aften var det den mystikindspundne Diabel fra 1972, der rullede sin flippede fortælling ud. Zulawski er selv til stede under festivalen og introducerede filmen med et par anekdoter, bl.a. om problemerne forbundet med filmen, der i flere år var bandlyst, da den blev set som en kritisk politisk kommentar.

Filmen udspiller sig i et invaderet Polen anno 1793, hvor den unge Jacub er fængslet anklaget for mordforsøg på kongen. Han befries dog af en mystisk mand, der nu overtaler ham til at slå forskellige folk ihjel, som de bevæger sig gennem det golde, krigshærgede landskab. Filmens mærkværdige og brutale scenerier bakkes op af et cool score, der med skiftevis psykedelisk rock og smukke klassiske toner indtagende matcher denne sære vanvidsrejse ind i fortvivlelsen.

– Begge film vises igen. Læs mere på PIX om Black Bread HER og Diabel HER.

CPH PIX: Lejemordere, fluefiskeri og romantik

Filmfestivalen CPH PIX har nu kørt et par dage her i København, men tager først for alvor fat i næste uge – i hvert fald for mit vedkommende. Jeg har ind til videre kun fanget en enkelt film. Det får jeg bestemt rettet op på de næste par uger – allerede i aften venter de næste visninger. Så følg med her for anbefalinger og mini-anmeldelser.

Det var den bizarre, japanske The Day of the Ants in the Sky, som for mit vedkommende skød festivalen i gang. Den blev vist på åbningsdagen i den lille, hyggelige Husets Biograf. Selvom filmen ikke slog benene væk under mig, er det bl.a. sådanne filmoplevelser, jeg håber at støde på – nemlig obskure, originale og uforudsigelige film, man ellers ikke ville komme i nærheden af.

Filmen udspiller sig omkring en gruppe lejemordere, der på anvisninger fra det mystiske ”The Company” slår diverse ”mål” ihjel. Men lige ud af landevejen kører filmen langt fra. Historien – som bestemt heller ikke har travlt med at blive afviklet – tager nemlig nogle uforudsigelige drejninger undervejs og mikser thriller-plottet godt op, bl.a. med sød romantik, forældre-traumer og et usædvanligt trekantsdrama. Ja, og så smides der lidt motorsavslir, pigefængsel og fluefiskeri ind over. Skønt.

– Filmen vises igen d. 22. april i Gloria. Læs mere om filmen hos CPH PIX HER.

Et stille drama om at finde vej i livet

Ensomhed og livets ligegyldighed hjemsøger den feterede skuespiller Johnny Marco (Stephen Dorff) i Sofia Coppolas seneste film, den sarte og subtile Somewhere. Her forsøger Johnny at komme tomheden til livs med fester, sprut og tilfældige kvindelige bekendtskaber, mens han uden stillingtagen driver gennem livet og blot følger sin assistents anvisninger, når der skal stilles op til interviews og photoshoots.

Men da hans 11-årige datter Cleo (Elle Fanning) banker på hans dør, må han mande sig op og begynde at tage ansvar for sit eget og ikke mindst datterens liv. Og måske er det først nu, at han for alvor ser ligegyldigheden i sin flagrende tilværelse, hvor det kun er overfladen, der dyrkes i de mange forhold.

Egentlig sker der ikke særlig meget i Somewhere – ikke umiddelbart i hvert fald. Men Coppola har med sin observerende fortællestil og insisteren på stilheden en evne til at indfange alle de usagte følelser. Denne nærmest nøgterne stil er med til at give filmen et nærvær og en realisme, der fint, forførende og rørende forløser dramaet – og det uden at blive sentimental.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Filmfestivalen CPH PIX 2011 går i luften

I dag starter den årlige filmfestival CPH PIX og løber helt frem til d. 1. maj. Festivalen finder sted i København, så hvis man er i byen, er der rig mulighed for at fange en håndfuld af de mange spændende film, som indtager byens biografer de næste par uger. Udover et overflødighedshorn af film fra hele verden, byder festivalen også på en række andre interessante filmrelaterede arrangementer. Så få fingrene i et program eller besøg deres hjemmeside HER.

Jeg hopper allerede i aften ind i Husets Biograf og ser min første film, The Day of Ants in the Sky – en japansk sag om en gruppe snigmordere. Den glæder jeg mig til, ligesom rækken af øvrige film, som jeg skal se. Bloggen kommer derfor naturligt nok til at bære præg af mine filmoplevelser på CPH PIX 2011 – der skal dog nok også blive plads til lidt andet andet sjov og ballade.

– Tjek CPH PIXs hjemmeside HER og deres Facebook-side HER.
– Læs også om mine filmoplevelser på CPH PIX 2010 HER.

Tøser med Steve Buscemis øjne

Hvor jeg dog elsker at falde over bizarre sager på nettet. Og dette site må bestemt siges at høre til i den mere bizarre ende. For det eneste det indeholder er, som overskriften og sitet siger Chicks with Steve Buscemi’s eyes’. Og ja, den amerikanske skuespiller Steve Buscemi har bestemt et par karakteristiske øjne, som man bl.a. kan opleve i The Big Lebowski og Armageddon.

Men nu bliver hans øjne altså sat i en noget anden kontekst, nemlig i hovedet på diverse kvindelige kendisser og resultatet er mareridtsfremkaldende. Well – det er sgu lige før, at man ikke lægger mærke til de indsatte øjne hos Lady Gaga og Paris Hilton. Hvad det så siger om tøserne – eller omvendt – ved jeg ikke.

– Tjek sitet ‘Chicks with Steve Buscemi’s eyes’ HER.
– Se også: ‘Robert Downey Jr. som laber pinup-model’ HER.

Danny Trejo svinger halvsløv machete

Vi var mange, der ville have mere efter at have set den vildt underholdende falske trailer for Machete i forbindelse med Quentin Tarantino og Robert Rodriguez’ dobbelt-feature Death Proof og Planet Terror. Nu forsøger spillefilmen baseret på den eksplosive trailer så at leve op til sit 3 minutters oplæg. Desværre indfrier dette ’throwback’ til de action-fyldte grindhouse-film ikke sit potentiale til fulde. Det er dog ret cool, når den brovte Danny Trejo slagter skurke så blodet sprøjter.

Vi har at gøre med et godt gammeldags hævnmotiv. Machete har nemlig et blodigt regnskab at gøre op med adskillige skurke – bl.a. en narkobagmand (Steven Seagal), der brutalt myrdede hans kone, men også en korrupt senator (Robert De Niro) og hans medsammensvorne (Jeff Fahey) samt den skydegale Von (Don Johnson) står for skud, når den hævnlyste machete luftes. Machete får desuden kvindelige assistance af en smækker rebel (Michelle Rodriguez) og politikkvinden Sartana (Jessica Alba).

Som man kan se på denne korte plotbeskrivelse, er der altså mange roller i spil – og listen fortsætter faktisk, for blandt de medvirkende finder man bl.a. også Lindsay Lohan som skydegal ”nonne” (!), special effect-veteranen Tom Savini og Cheech Marin som gæv præst. Desværre ender de mange roller med at spænde ben for filmens fremdrift – selvom bl.a. Fahey er en fryd som skurk og Seagal blot bizar.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN—> Læs mere

En stak forførende ’Inception’-plakater

Der findes et hav af fanlavede plakater til ældre filmklassikere, men der også er nyere film, som i den grad er blevet forkælet med nye og alternative filmplakater, nemlig Christopher Nolans drømmebasker Inception. Det er da også en film, der pirrer ens fantasi og flot sætter sine visuelle krumspring i spil.

Shortlist har samlet en lille håndfuld af de fanlavede plakater. Ikke alle er lige opfindsomme, men der er bestemt nogle grafiske lækkerier imellem, hvor der bl.a. leges med filmens labyrintiske væsen og de forskellig drømmeniveauer. Jeg er ret vild med plakaten, hvor Inception skrives med blå labyrinter og den hvor en ’labyrintterning’ er sat ind over en hjerne.

– Se alle plakaterne og i større format hos Shortlist HER.
– Læs min anmeldelse af Inception, ‘Drømmeaction for fuld udblæsningHER.
– Tjek også Dum og dummere vs. Inception og Inception serveret a cappella.