Susanne Bier vinder Oscar for "Hævnen"

Susanne Bier vandt i nat en Oscar for Hævnen i kategorien bedste udenlandske ikke-engelsksprogede film. Det er kun tredje gang, at det er sket for en dansk film. Jeg er, som jeg før har skrevet ikke specielt begejstret for filmen, som jeg synes både er for overfortalt og konstrueret, men både Trine Dyrholm, Mikael Persbrandt og Ulrich Thomsen leverer gode præstationer.

Herudover var Kongens store tale aftenens store vinder. Den hev Oscar-statuetter hjem i de tunge kategorier for bedste film, bedste mandlige hovedrolle til Colin Firth, bedste instruktør til Tom Hooper og bedste originale manuskript. Natalie Portman fik en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i Black Swan, mens bedste biroller gik til henholdsvis Christian Bale og Melissa Leo for The Fighter.

Årets bedste manuskript baseret på en bog blev The Social Network, som også fik en Oscar for bedste musik. Og så var der en stak priser til Inception, den modtog Oscars for bedste visuelle effekter, cinematografi, lydmix og lydredigering. Bedste animerede film blev Toy Story 3, som også fik en Oscar for bedste sang. Tim Burtins skuffende Alice i Eventyrland fik Oscars for bedste art direction og kostumer og så modtog den hæderlige skrækfilm The Wolfman en Oscar for bedste make up.

– Se listen med alle nominerede og vindere HER.

Læs om andre af årets prisuddelinger:
Fincher fejres og dansk triumf ved Golden Globe
BAFTA-uddelingen stod i kongens navn
Årets Robert-priser var med stort “R”
Bodil hædrer den fængslende ”R”
Shyamalan og Sex & The City ”vinder” stort