Notice: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/0/2/1/filmskribenten.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/framework/php/function-set-avia-frontend.php on line 570

Steven Seagal og Robert De Niro side om side…

…næsten. De er i hvert fald begge at finde i Ethan Maniquis og Robert Rodriguez’ Machete. Filmen udspringer af Quentin Tarantino og Robert Rodriguez’ grindhouse dobbelt-feature, Death Proof og Planet Terror fra 2007. Her medfulgte som bekendt en række falske trailers – altså trailers for film, som ikke fandtes. Lige ind til nu. For den falske trailer for Machete er altså på vej som spillefilm.

Der landede en spritny og eksplosiv Machete-trailer for et par dage siden og nu har et par nye karakter-plakater også ramt nettet, bl.a. en sværdsvingende Seagal, en pistol-poserende De Niro og en cool Don Johnson!

Filmen har Danny Trejo i hovedrollen som den hævngerrige, mexicanske Machete – og han omgives altså af det noget spraglede cast, som også tæller Jessica Alba, Michelle Rodriguez og Lindsay Lohan.

Klik på ”Read the rest of this entry” for karakterplakater af Alba, Michelle Rodriguez og Trejo samt den nye actionfyldte trailer.


[youtube]http://youtube.com/watch?v=iNXuMoI4OIY[/youtube]

– Og smut så over til Trailer Addict for større versioner af plakaterne, HER.
– Se også en legofiseret udgave af Machete-trailer, HER.

Machete lander i Danmark til november.