Notice: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/0/2/1/filmskribenten.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/framework/php/function-set-avia-frontend.php on line 570

Mel Gibson på hævngerrig slingrekurs

Hvad der umiddelbart ligner en lige-ud-landevejen revenge-flick, forgrener sig i Martin Campbells ujævne Edge of Darkness til en storpolitisk konspirationsthriller. Her ender der med at være flere kastanjer i ilden, end selv en sammenbidt Mel Gibson kan nå at rage ud. Gibson forsøger ellers intenst at holde sammen på sagerne, men filmen smuldrer, mens fokuset ryger og spilletiden trækker ud.

Betjent Craven får sin elskede datter på besøg. Men knapt er hun ankommet, førend hun brutalt skydes ned foran sin fars hjem. Alle tror, at Craven var det egentlige mål og datterens død var et uheld. Men i Cravens desperate søgen på de skyldige, viser det sig, at hans datter bar på en dyster hemmelighed. Snart vikles Craven ind i et storpolitisk magtspil og en uhyggelig konspiration øjnes i mørket.

Det er forfriskende, at filmen pludselig viser sig at rumme en langt større historie, end ”blot” Cravens hidsige hævntogt. Desværre kører det også Gibsons karakter af sporet. Filmen mister fokus og det ellers intense hævndrama løber ud i sandet. Cravens kamp for retfærdighed og sjælefred mister pondus og troværdighed. Bl.a. kommer et par ellers ømme flashbacks til at fremstå ligegyldigt sentimentale, i stedet for gribende øjeblikke af en fars smerte over tabet af sin datter.

Martin Campbell får dog skruet et par medrivende action-scener sammen, Danny Huston er herlig som slimet og ondskabsfuld skurk, mens Ray Winstone dukker op som tvetydig hitman.  Men filmen finder altså ikke en medrivende balancegang mellem kompleks konspirationsthriller og intens hævn-fræser. Begge dele ender derfor uforløste – altså den klassiske ”at sætte sig mellem to stole”.

Mel Gibson har dog et solidt greb om sin karakter og er hele vejen værd at følge, som den sørgende hævner. Desværre bliver hans vendetta spillet af  banen undervejs – og så bliver man desværre også spist af med et unødvendigt kluntet klimaks og en overgjort, sentimental slutning.

Der medfølger intet ekstramateriale på Blu-ray-udgivelsen. Til gengæld står filmens mørke billeder både farvemættede og nuancefulde, ligesom også lydsiden kryber godt ind under huden og brøler løs i filmens abrupte action-sekvenser.