David Fincher instruerer "Mænd der hader kvinder"

Det har rygtes et stykke tid, at David Fincher skulle instruere det amerikanske remake af den populære Mænd der hader kvinder. The Playlist kan nu bekræfte, at Fincher skal bringe første del af Stieg Larssons populære serie ud i de amerikanske biografer.

Jeg var ikke videre begejstret for den danske udgave – velproduceret, men også en ret ufarlig og desværre aldrig rigtig spændende sag. Men manden bag bl.a. Se7en, Fight Club og Zodiac burde sgu kunne levere varen. Well, han har jo også lavet det pinlige makværk The Curious Case of Benjamin Button. Men et enkelt fatalt fejlskud vægter ikke så tungt i min bog – håber jeg.

Remaket produceres af den drevne Scott Rudin, som senest bl.a. har produceret There Will Be Blood, No Country for Old Men og Revolutionary Road. Steven Zaillian er stadig tilknyttet til at skrive manus og har bl.a. Schindlers liste, Mission: Impossible og American Gangster på CV’et.

Nu gælder det så blot filmens cast. For hvem skal spille punker-hacker-badass Lisbeth Salander og selvfølgelig også Mikael Blomkvist. Fincher skulle være mest opsat på at finde en ukendt skuespiller til den kvindelige rolle. Så det bliver nok hverken Kristen Stewart eller Natalie Portman, som det tidligere har været rygtet – eller for den sags skyld Brad Pitt eller George Clooney i rollen som Blomkvist.

Filmen er sat til at starte optagelser til september.

– Læs også Salander og Blomkvist amerikaniseres.