Twilight-feberen fortsætter med ”Eclipse”-trailer

Så fyres der atter op under Twilighters verden over. Første teaser trailer til den kommende og tredje Twilight-film, Twilight Saga: Eclipse har ramt nettet! Der er umiddelbart ikke noget nyt under solen – den über-melodramatiske tone er intakt og trekantsdramaet bølger fortsat fladt henover skærmen.

Den weltschmertz-ramte og rådvilde Bella er fortsat kilet ned mellem sine to drømmefyre, vampyren Edward og varulven Jacob. Hvem skal hun dog vælge?

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=S2HIda5wSVU[/youtube]

Jeg holder dog fortsat et spinket håb i live for denne tredje installation i den ulideligt populære franchise. Det er nemlig David Slade, som instruerer – I ved, ham der med den blodige, dystre og herligt klaustrofobiske vampyrfilm 30 Days of Night.

Umiddelbart ser der dog ikke ud til at vente ret meget vampyr og vold. Nu må vi se. Eclipse rammer de danske biografer d. 30. juni.

– Læs min anmeldelse af New Moon HER.