Malkovich og McDormand skal bekæmpe robotter

Michael Bays to første Transformers-film er sgu ikke det store at råbe hurra for. Forude venter, som bekendt en tredje film. Lidt håb er der dog netop fyldt på foretagendet. John Malkovich og Frances McDormand er nemlig tilføjet rollelisten.

McDormand har fået en stor rolle, som ”The National Intelligence Director”, mens Malkovich vil spille Shia LaBeoufs chef. Well, godt nok er det et par interessante og solide skuespillere – det er John Turturro sgu også, og han er jo endt med at fjolle rundt i unødvendig bar røv.

Nå ja, Ken Jeong fra bl.a. Knocked Up og The Hangover er også kommet ombord. Filmen starter optagelser om en måneds tid og produktionen vil finde sted i både Los Angeles, Chicago, Washington, Florida, Texas, Afrika, Moskva og Kina. Ja ja Bay – det var den medrivende historie vi kom fra…

– Læs også
Michael Bay vinder stort ved Razzie Awards.
Nu står Moskva og Chicago for tur.
Min anmeldelse af Transformers: Revenge of the Fallen.