Notice: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/0/2/1/filmskribenten.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/framework/php/function-set-avia-frontend.php on line 570

Laurence Fishburne klar til at slagte rumvæsner

Der er som bekendt godt med genbrug i Hollywood-maskinen. Der er således endnu en film på vej fra en populær film-franshise, nemlig Predator-universet. Det hele startede med den über coole Predator i 1987 – i ved, den der med en mudderindsmurt Arnold Schwarzenegger og rumvæsner med dreadlocks. Den nye film hedder Predators – så jeg gætter på, at vi får mere end et blot et enkelt rum-monster at se. Anyways. Nu har Laurence “Morpheus” Fishburne så meldt sin ankomst på rollelisten, hvor man bl.a. allerede finder Adrien Brody, Topher Grace, Danny Trejo og Alice Braga.


Det er Robert Desperado Rodriguez som producerer filmen og Nimród Antal som instruerer. Nimród stod bl.a. bag den ret intense snuff-is-for-real-film Vacancy og senest Armored, som også har Fishburne på rollelisten. Tja, jeg er ret begejstret for de seje Predator-monstre, så selvom de blev godt og grundigt fucket med i de to Alien vs. Predator-film, glæder jeg mig til at se predators på det store lærred igen. Filmen rammer USA d. 7. juli – så må vi se om også Danmark også kommer til at stå for tur.