Johnny Depp skylder Nicolas Cage alt!

Jep, lidt sludder skal der også være plads til her på bloggen – i hvert fald når det er en speciel historie som denne. Altså, det kom frem for noget tid siden at Nicolas Cage var i store pengeproblemer – som i skylder mange millioner dollars væk. Det er selvfølgelig ærgerligt for Cage – og måske ikke så interessant en nyhed i sig selv. Men da jeg så læser at Johnny Depp – yes, Mr. Jack Sparrow vil komme ham til undsætning, spidsede jeg alligevel ører.


For Ifølge The Daily Express vil Depp komme Cage til økonomisk undsætning. Men hvorfor nu det? Er Depp blot stor fan Ghost Rider eller hvad? Næ, Depp føler åbenbart at han skylder Cage sin karriere. I sin tid skulle Cage nemlig have anbefalet en ung Depp til sin agent, hvilket førte til Depps spillefilmsdebut i A Nightmare on Elm Street fra 1984 – og altså starten på en lang (og velbetalt) karriere.

Tja, en meget cool vennetjeneste må man sige – i hvert fald hvis den såkaldte ”ven” af Depp taler sandt til The Daily Express.