Nyhed no image

Published on oktober 17th, 2009 | by Bjarke Friis Kristensen

0

Will Ferrell smidt på gaden!

Så er en personlig favorit på spil igen, nemlig ingen ringere end hr. Will Ferrell. Han har sagt ja til at headline low-budget filmen Everything Must Go (budgettet er på små 10 mio. dollars) – det bliver samtidig også instruktørdebuten for Dan Rush.

Filmen, som vil være et komedie-drama bygger på en novelle af Raymond Carver og handler om en mand, der mister sit job og bliver låst ude af sin kone. Hun smider samtidig alle hans ting ud foran huset – her bruger han så de næste fire dage på at sælge sine ejendele.

Det skulle være en mere atypisk Ferrell-rolle, så det bliver nok hverken til streaking a la Old School eller overlegen jazz flue som i Anchorman. Det kunne tyde på at blive en film mere i dur med den underfundige Stranger Than Fiction fra 2006. Hvilket bestemt ikke er en dårlig ting.

En laber Will Ferrell i den semi-sjove ”Semi-Pro”

En laber Will Ferrell i den semi-sjove Semi-Pro

Everything Must Go starter optagelser til marts, så der bliver god tid til at nyde Ferrell i en af sine komiske glansroller inden premieren – eller også i den aktuelle tidsrejse-komedie The Land of the Lost, hvor han bl.a. er på flugt fra en Tyrannosaurus rex. Den havde amerikansk premiere i sommers og i Sverige d. 11. september – så ja – jeg venter stadig på en dansk biografpremiere…!

Kilde: IMDb

Tags: , ,


About the Author


Back to Top ↑